Job 22 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Job 22:1-30

Tercer discurso de Elifaz

1A esto respondió Elifaz de Temán:

2«¿Puede alguien, por muy sabio que sea,

serle a Dios de algún provecho?

3¿Sacará alguna ventaja el Todopoderoso

con que seas un hombre justo?

¿Tendrá algún beneficio

si tu conducta es intachable?

4»¿Acaso te reprende por temerlo

y por eso te lleva a juicio?

5¿No es acaso demasiada tu maldad?

¿Y no son incontables tus pecados?

6Sin motivo demandabas fianza de tus hermanos,

y en prenda los despojabas de sus mantos;

desnudos los dejabas.

7Al sediento no le dabas agua;

al hambriento le negabas la comida.

8Como hombre de poder te adueñaste de la tierra;

como hombre prominente, en ella te asentaste.

9No dabas nada a las viudas

y rompías los brazos22:9 rompías los brazos. Alt. les anulaste la fuerza. a los huérfanos.

10Por eso ahora te ves rodeado de trampas

y te asaltan temores repentinos;

11la oscuridad te impide ver

y te ahogan las aguas torrenciales.

12»¿No está Dios en las alturas de los cielos?

¡Mira las estrellas, cuán altas y remotas!

13Sin embargo, cuestionas: “¿Y Dios qué sabe?

¿Puede acaso juzgar a través de las tinieblas?

14Él recorre los cielos de un extremo al otro

y densas nubes lo envuelven,

¡así que no puede vernos!”.

15¿Vas a seguir por los trillados caminos

que han recorrido los malvados?

16Perdieron la vida antes de tiempo;

un diluvio arrasó sus cimientos.

17Increparon a Dios: “¡Déjanos tranquilos!

¿Qué puedes tú hacernos,22:17 hacernos (LXX y Siríaca); hacerle (TM). Todopoderoso?”.

18¡Y fue Dios quien llenó sus casas de bienes!

¡Yo no me dejaré llevar por sus malos consejos!

19Los justos se alegran al ver la ruina de los malvados;

los inocentes dicen en son de burla:

20“Nuestros enemigos han sido destruidos;

el fuego ha consumido sus riquezas”.

21»Sométete a Dios; ponte en paz con él

y volverá a ti la prosperidad.

22Acepta la enseñanza que mana de su boca;

grábate sus palabras en tu corazón.

23Si te vuelves al Todopoderoso

y alejas de tu casa la maldad,

serás del todo restaurado;

24si tu oro refinado22:24 oro refinado. Lit. oro de Ofir. lo arrojas por el suelo,

entre rocas y cañadas,

25tendrás por oro al Todopoderoso,

y será él para ti como plata refinada.

26En el Todopoderoso te deleitarás;

ante Dios levantarás tu rostro.

27Cuando ores, él te escuchará

y tú le cumplirás tus promesas.

28Tendrás éxito en tus decisiones

y en tus caminos brillará la luz.

29Cuando sean humillados y les digas “Levántense”,

Dios salvará a los humildes.

30Él librará aun al que no es inocente;

si tienes manos limpias, quedarás a salvo».

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 22:1-30

Elifaz’ tredje tale til Job

1Elifaz gav straks svar på tiltale:

2„Hvad gavn har Gud af et menneske?

Hvad kan de kloge gøre for ham?

3Hvad ville det gavne den Almægtige,

hvis du var uskyldig og fejlfri?

4Straffer han dig måske for din fromhed?

Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?

5Nej, det være på grund af din ondskab.

Du have begået utallige synder.

6Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig?

Måske tog du alle hans ejendele i pant?

7Måske du nægtede den tørstende vand

eller undlod at give den sultende mad?

8Selv om du var umådelig rig

og havde stor magt og indflydelse,

9afslog du måske at hjælpe enker i nød

og tog håbet fra forældreløse børn?

10Det må være derfor, du er fanget i en fælde

og nu må svede angstens sved.

11Derfor er du fange i et mørkt hul

og sidder i problemer til halsen.

12Bor Gud ikke i den højeste himmel?

Se på stjernerne og erkend hans storhed.

13Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud?

Han kan ikke se gennem de tætte skyer.

14Når han vandrer rundt på himmelbuen,

skjuler skyerne os for hans blik.’

15Er du på vej tilbage til de gamle traditioner,

som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?

16Husk på, at de blev revet bort i utide,

og deres livsgrundlag smuldrede under dem.

17De sagde til den almægtige Gud:

‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’

18Og dog var det ham, der gav dem velstand!

Men sådan vil jeg ikke tænke.

19De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet,

de uskyldige jubler og siger:

20‚Nu er det ude med vores fjender!

Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’

21Slut nu fred med Gud,

lad dig forsone med ham,

så du igen kan blive lykkelig.

22Hør på ham, når han vejleder dig,

og ret dig efter, hvad han siger.

23Vend dog om til Gud og ydmyg dig,

gør op med enhver synd i dit liv.

24Opgiv din pengegriskhed,

skaf dig af med dit dyrebare guld,

25så den Almægtige selv bliver dit guld,

så du værdsætter ham mere end alt dit sølv.

26Så vil du kunne glæde dig over ham

og se ham frimodigt i øjnene.

27Så hører han dig, når du beder,

og du kan takke ham for, at svaret kommer.

28Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig,

og du kan se frem til lysere tider.

29De stolte og hovmodige piller han ned,

men de ydmyge giver han oprejsning.

30Gud redder den uskyldige.

Rens dig selv, så du kan blive reddet.”22,29-30 De to vers er ret uforståelige i grundteksten. Måske kan de oversættes som: Når folk har problemer, og du beder Gud om at hjælpe dem, vil han også redde dem. Han er parat til at hjælpe de uskyldige, og din retskaffenhed kan være med til at redde dem.