Jeremías 33 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Jeremías 33:1-26

Promesas de restauración

1La palabra del Señor vino a Jeremías por segunda vez, cuando este aún se hallaba preso en el patio de la guardia: 2«Así dice aquel cuyo nombre es el Señor, el que hizo la tierra, la formó y la estableció con firmeza: 3“Clama a mí y te responderé; te daré a conocer cosas grandes e inaccesibles que tú no sabes”. 4Porque así dice el Señor, Dios de Israel, acerca de las casas de esta ciudad y de los palacios de los reyes de Judá, que han sido derribados para levantar defensas contra las rampas de asalto y la espada: 5“Los babilonios33:5 Lit. caldeos. vienen para atacar la ciudad y llenarla de cadáveres. En mi ira y furor he ocultado mi rostro de esta ciudad; la heriré de muerte a causa de todas sus maldades.

6»”Sin embargo, les daré salud y los curaré; los sanaré y haré que disfruten de abundante paz y seguridad. 7Haré que vuelvan del cautiverio a Judá e Israel y los reconstruiré como al principio. 8Los purificaré de todas las iniquidades que cometieron contra mí; les perdonaré todos los pecados con que se rebelaron contra mí. 9Jerusalén será para mí motivo de gozo, alabanza y gloria a la vista de todas las naciones de la tierra. Se enterarán de todo el bien que yo le hago; también temerán y temblarán por todo el bienestar y toda la paz que yo ofrezco”.

10»Así dice el Señor: “Ustedes dicen que este lugar está en ruinas, sin gente ni animales. Sin embargo, en las ciudades de Judá y en las calles de Jerusalén, que están desoladas y sin gente ni animales, se oirá de nuevo 11el grito de gozo y alegría, el canto del novio y de la novia, también la voz de los que traen al Templo del Señor ofrendas de acción de gracias y cantan:

»” ‘Den gracias al Señor de los Ejércitos,

porque el Señor es bueno,

porque su gran amor perdura para siempre’.

Haré que vuelvan del cautiverio de este país —afirma el Señor—, y volverán a ser como al principio”.

12»Así dice el Señor de los Ejércitos: “En este lugar que está en ruinas, sin gente ni animales, y en todas sus ciudades, de nuevo habrá pastos en donde los pastores harán descansar a sus rebaños. 13En las ciudades de la región montañosa, de la llanura y del Néguev, en el territorio de Benjamín, en los alrededores de Jerusalén y en las ciudades de Judá, las ovejas volverán a ser contadas por los pastores”, dice el Señor.

14»“Llegarán días —afirma el Señor—, en que cumpliré la promesa de bendición que hice a Israel y a Judá.

15»”En aquellos días y en aquel tiempo,

haré que brote de David un Renuevo justo;

él practicará la justicia y el derecho en el país.

16En aquellos días Judá será salvo

y Jerusalén morará segura.

Y será llamada así:

‘El Señor es nuestra justicia’ ”».

17Porque así dice el Señor: «Nunca faltará a David un descendiente que ocupe el trono del pueblo de Israel. 18Tampoco a los sacerdotes levitas les faltará un descendiente que en mi presencia ofrezca holocausto, queme ofrendas de grano y presente sacrificios todos los días».

19La palabra del Señor vino a Jeremías: 20«Así dice el Señor: “Si ustedes pudieran romper mi pacto con el día y mi pacto con la noche, de modo que el día y la noche no llegaran a su debido tiempo, 21también podrían romper mi pacto con mi siervo David, que no tendría un sucesor que ocupara su trono, y con los sacerdotes levitas, que son mis ministros. 22Yo multiplicaré la descendencia de mi siervo David y la de los levitas, mis ministros, como las incontables estrellas del cielo y los granos de arena del mar”».

23La palabra del Señor vino a Jeremías: 24«¿No te has dado cuenta de que esta gente afirma que yo, el Señor, he rechazado a los dos reinos que había escogido? Con esto desprecian a mi pueblo y ya no lo consideran una nación. 25Así dice el Señor: “Si yo no hubiera establecido mi pacto con el día ni con la noche, ni hubiera fijado las leyes que rigen el cielo y la tierra, 26entonces habría rechazado a los descendientes de Jacob y de mi siervo David; no habría escogido a uno de su linaje para gobernar sobre la descendencia de Abraham, Isaac y Jacob. ¡Pero yo haré volver a sus cautivos y les tendré compasión!”».

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 33:1-26

1Mens jeg stadig var i husarrest under opsyn af den kongelige garde, gav Herren mig følgende budskab:

2„Jeg er Herren, som står bag alle disse ting. Det er mig, der har planlagt det. 3Kald på mig, mit folk, så vil jeg svare jer og fortælle jer store og utrolige ting, som I ikke før har kendt til. 4I har revet nogle af byens huse og en del af kongepaladset ned for at få sten til at forstærke bymuren imod fjendens angreb, 5men når I kommer i kamp med babylonierne, vil alle husene blive fyldt med døde kroppe, for i min vrede har jeg besluttet at slå hårdt ned på mit folk. Jeg har vendt ryggen til jer på grund af jeres ondskab.

6Men engang i fremtiden vil jeg helbrede Jerusalems sår, og mit folk skal igen opleve fremgang og tryghed. 7Jeg vender Judas og Israels skæbne og genopbygger deres byer som før. 8Jeg renser dem fra deres synd og tilgiver deres ondskab og oprør imod mig. 9Da vil denne by bringe mig ære og glæde for øjnene af alle verdens folkeslag. Og når de hører om alt det gode, jeg gør for mit folk, al den fremgang jeg lader dem opleve, vil de skælve af ærefrygt for mig.”

10Herren erklærer: „I har ret i, at jeres land skal blive en ødemark, hvor der hverken lever mennesker eller dyr. Jerusalems gader skal blive folketomme, men engang skal landet live op igen. 11Der skal blive glæde og latter. Brudeparrenes glade stemmer skal atter høres, og der skal igen stige lovsang op fra dem, der bringer lovprisningsofre i Herrens hus. ‚Lovet være Herren, den Almægtige,’ vil de synge, ‚for han er god, og hans trofasthed varer til evig tid.’ Ja, siger Herren, jeg vil give landet fremgang og gode kår som før. 12Selv om landet bliver raseret, så der hverken er mennesker eller dyr tilbage, vil der igen komme hyrder, som fører deres hjord på græs. 13De vil med glæde tælle deres får og geder, når de kommer hjem til folden. Det vil komme til at ske i det centrale højland, på bakkeskråningerne mod vest, i det sydlige Negev, i Benjamins land, i området omkring Jerusalem og i alle Judas byer. 14Ja, siger Herren, der kommer en dag hvor jeg vil opfylde mit løfte til Israel og Judas folk.

15Engang i fremtiden vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme. 16Hans navn skal være ‚Herren er vores redning’. Da vil Judas folk blive reddet og Jerusalem være i sikkerhed. 17Fra da af vil der aldrig mangle en arving til Davids trone i Israel, 18og der vil aldrig mangle præster til at bringe brændofre, afgrødeofre og andre ofre til Herren.”

19Derefter fik jeg følgende budskab fra Herren:

20-21„Lige så lidt, som I kan bryde naturens love, så dag og nat ikke kommer til de fastsatte tider, lige så lidt kan jeg bryde min pagt med min tjener David, så der ikke findes en arving til hans trone. Det samme gælder min pagt med de præster, der tjener mig. 22Davids og præsternes efterkommere vil blive talrige som stjernerne og strandens sandkorn, der ikke kan tælles.”

23Derefter sagde Herren til mig: 24„Har du hørt, hvad andre folk siger om mit folk? De siger: ‚Herren har forkastet både Israel og Juda, som han i sin tid udvalgte.’ Man foragter mit folk og siger, at deres dage som et folk er talte. 25-26Men hertil svarer jeg: Jeg vil ikke forkaste mit folk eller min tjener David, lige så lidt som jeg bryder de love, jeg har givet for dag og nat eller for himmel og jord. Jeg bryder aldrig mit løfte om, at en søn af David en dag skal regere over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, for jeg vil vende mit folks skæbne og forbarme mig over dem.”