Nueva Versión Internacional

Isaías 60:1-22

La gloria de Sión

1»¡Levántate y resplandece, que tu luz ha llegado!

¡La gloria del Señor brilla sobre ti!

2Mira, las tinieblas cubren la tierra,

y una densa oscuridad se cierne sobre los pueblos.

Pero la aurora del Señor brillará sobre ti;

¡sobre ti se manifestará su gloria!

3Las naciones serán guiadas por tu luz,

y los reyes, por tu amanecer esplendoroso.

4»Alza los ojos, mira a tu alrededor:

todos se reúnen y acuden a ti.

Tus hijos llegan desde lejos;

a tus hijas las traen en brazos.

5Verás esto y te pondrás radiante de alegría;

vibrará tu corazón y se henchirá de gozo;

porque te traerán los tesoros del mar,

y te llegarán las riquezas de las naciones.

6Te llenarás con caravanas de camellos,

con dromedarios de Madián y de Efa.

Vendrán todos los de Sabá,

cargando oro e incienso

y proclamando las alabanzas del Señor.

7En ti se reunirán todos los rebaños de Cedar,

te servirán los carneros de Nebayot;

subirán como ofrendas agradables sobre mi altar,

y yo embelleceré mi templo glorioso.

8»¿Quiénes son los que pasan como nubes,

y como palomas rumbo a su palomar?

9En mí esperarán las costas lejanas;

a la cabeza vendrán los barcos de Tarsis

trayendo de lejos a tus hijos,

y con ellos su oro y su plata,

para la honra del Señor tu Dios,

el Santo de Israel,

porque él te ha llenado de gloria.

10»Los extranjeros reconstruirán tus muros,

y sus reyes te servirán.

Aunque en mi furor te castigué,

por mi bondad tendré compasión de ti.

11Tus puertas estarán siempre abiertas,

ni de día ni de noche se cerrarán;

te traerán las riquezas de las naciones;

ante ti desfilarán sus reyes derrotados.

12La nación o el reino que no te sirva perecerá;

quedarán arruinados por completo.

13»Te llegará la gloria del Líbano,

con el ciprés, el olmo y el abeto,

para embellecer el lugar de mi santuario.

Glorificaré el lugar donde reposan mis pies.

14Ante ti vendrán a inclinarse

los hijos de tus opresores;

todos los que te desprecian

se postrarán a tus pies,

y te llamarán “Ciudad del Señor”,

“Sión del Santo de Israel”.

15»Aunque fuiste abandonada y aborrecida,

y nadie transitaba por tus calles,

haré de ti el orgullo eterno

y la alegría de todas las generaciones.

16Te alimentarás con la leche de las naciones,

con la riqueza de los reyes serás amamantada.

Sabrás entonces que yo, el Señor, soy tu Salvador;

que yo, el Poderoso de Jacob, soy tu Redentor.

17En vez de bronce te traeré oro;

en lugar de hierro, plata.

En vez de madera te traeré bronce,

y en lugar de piedras, hierro.

Haré que la paz te gobierne,

y que la justicia te rija.

18Ya no se sabrá de violencia en tu tierra,

ni de ruina y destrucción en tus fronteras,

sino que llamarás a tus muros “Salvación”,

y a tus puertas, “Alabanza”.

19Ya no será el sol tu luz durante el día,

ni con su resplandor te alumbrará la luna,

porque el Señor será tu luz eterna;

tu Dios será tu gloria.

20Tu sol no volverá a ponerse,

ni menguará tu luna;

será el Señor tu luz eterna,

y llegarán a su fin tus días de duelo.

21Entonces todo tu pueblo será justo

y poseerá la tierra para siempre.

Serán el retoño plantado por mí mismo,

la obra maestra que me glorificará.

22El más débil se multiplicará por miles,

y el menor llegará a ser una nación poderosa.

Yo soy el Señor;

cuando llegue el momento, actuaré sin demora».

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 60:1-22

Guds lys over Jerusalem og frelse for hans folk

1Herren siger: „Jerusalem, nu kan du snart stråle af lys igen, for der er nyt lys på vej til dig. Min herlighed vil igen skinne på dig. 2Hele jorden er dækket af mørke, og folkeslagene går rundt i blinde. Men du skal få min herlighed at se. Jeg vil lade mit lys skinne på dig. 3Folkeslag og konger vil søge hen imod det lys, der udstråler fra dig.

4Løft dit blik og se dig omkring. Alle dine sønner og døtre vender hjem til dig fra fjerne lande. 5Da stråler dine øjne af lykke, dit hjerte jubler af spænding og glæde. Man kommer sejlende til dig med kostbarheder fra hele verden. 6Lange karavaner af kameler og dromedarer fra Midjan, Efa og Saba styrer imod dig læsset med røgelse og guld, og de lovpriser min storhed. 7Kedars fåreflokke bringes til dig som gave, Nebajots væddere føres til mit alter og anerkendes som offerdyr. Mit herlige tempel udsmykkes med folkenes gaver.

8Hvad er det, der kommer flyvende som skyer, som duer, der vender hjem til dueslaget? 9Det er store skibe, der bringer dine sønner og døtre hjem fra fjerne lande. De er lastet med kostbarheder, medbringer sølv og guld for at ære Herrens navn, Israels hellige Gud, hvis herlighed stråler over dig.

10Fremmede folk skal genopbygge dine byer, og fjerne konger give tilsagn om hjælp. Skønt jeg knuste dig i min vrede, viser jeg dig nu barmhjertighed og nåde. 11Dine porte står åbne døgnet rundt, så konger kan bringe dig gaver fra deres folk. 12De nationer, som nægter at hjælpe dig, går til grunde, og deres indbyggere bliver udslettet. 13Libanons vældige træer bliver bragt til dig, cypresser, enebær- og fyrretræer, til udsmykning af mit hellige tempel, som er min fodskammel.

14De, der før undertrykte dig, kommer nu og bøjer sig ærbødigt for dig. De, som forfulgte dig, kysser dine fødder og kalder Jerusalem for ‚Herrens by’ og Zion for ‚Israels Guds bjerg’.

15Engang var du foragtet og hadet og svigtet af alle, men i fremtiden skal du blive æret og ophøjet og opleve glæde slægt efter slægt. 16Mægtige konger og nationer skal forsyne dig med det bedste, de har, og sørge for alle dine behov. Da vil du endelig for alvor forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud. 17Jeg udskifter dit kobber med guld, dit jern med sølv, dit træ med bronze og dine sten med jern. Jeg lader fred og retfærdighed omslutte dig. 18Man skal ikke mere høre om vold og ødelæggelse i landet. Bag dine mure er der tryghed, og på torvene er der lovsang.

19Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed. 20Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. 21Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære. 22Den mindste familie bliver til en mægtig slægt, den ubetydeligste til et stort folk. Det vil jeg gøre, siger Herren. Når tiden er inde, vil jeg lade det ske i hast.”