Nueva Versión Internacional

Isaías 54:1-17

La futura gloria de Sión

1«Tú, mujer estéril que nunca has dado a luz,

¡grita de alegría!

Tú, que nunca tuviste dolores de parto,

¡prorrumpe en canciones y grita con júbilo!

Porque más hijos que la casada

tendrá la desamparada

—dice el Señor—.

2»Ensancha el espacio de tu carpa,

y despliega las cortinas de tu morada.

¡No te limites!

Alarga tus cuerdas y refuerza tus estacas.

3Porque a derecha y a izquierda te extenderás;

tu descendencia desalojará naciones,

y poblará ciudades desoladas.

4»No temas,

porque no serás avergonzada.

No te turbes,

porque no serás humillada.

Olvidarás la vergüenza de tu juventud,

y no recordarás más el oprobio de tu viudez.

5Porque el que te hizo es tu esposo;

su nombre es el Señor Todopoderoso.

Tu Redentor es el Santo de Israel;

¡Dios de toda la tierra es su nombre!

6El Señor te llamará

como a esposa abandonada;

como a mujer angustiada de espíritu,

como a esposa que se casó joven

tan solo para ser rechazada

—dice tu Dios—.

7Te abandoné por un instante,

pero con profunda compasión

volveré a unirme contigo.

8Por un momento, en un arrebato de enojo,

escondí mi rostro de ti;

pero con amor eterno

te tendré compasión

—dice el Señor, tu Redentor—.

9»Para mí es como en los días de Noé,

cuando juré que las aguas del diluvio54:9 del diluvio. Lit. de Noé.

no volverían a cubrir la tierra.

Así he jurado no enojarme más contigo,

ni volver a reprenderte.

10Aunque cambien de lugar las montañas

y se tambaleen las colinas,

no cambiará mi fiel amor por ti

ni vacilará mi pacto de paz,

—dice el Señor, que de ti se compadece—.

11»¡Mira tú, ciudad afligida,

atormentada y sin consuelo!

¡Te afirmaré con turquesas,54:11 turquesas. Alt. jaspe, o antimonio, o argamasa.

y te cimentaré con zafiros!54:11 zafiros. Alt. azul ultramarino.

12Con rubíes construiré tus almenas,

con joyas brillantes tus puertas,

y con piedras preciosas todos tus muros.

13El Señor mismo instruirá a todos tus hijos,

y grande será su bienestar.

14Serás establecida en justicia;

lejos de ti estará la opresión,

y nada tendrás que temer;

el terror se apartará de ti,

y no se te acercará.

15Si alguien te ataca,

no será de mi parte;

cualquiera que te ataque

caerá ante ti.

16»Mira, yo he creado al herrero

que aviva las brasas del fuego

y forja armas para sus propios fines.

Yo también he creado al destructor

para que haga estragos.

17No prevalecerá ninguna arma que se forje contra ti;

toda lengua que te acuse será refutada.

Esta es la herencia de los siervos del Señor,

la justicia que de mí procede

—afirma el Señor—.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 54:1-17

Gud indvarsler en ny tid

1Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn. Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer. Den tilsidesatte hustru får masser af børn, langt flere end hende, der har manden.

2Gør dine telte større, spar ikke på pladsen. Udspænd flere teltduge, gør bardunerne længere, og slå pløkkerne godt fast. 3For dine efterkommere skal brede sig til højre og venstre. De skal bosætte sig i de forladte byer og herske over fremmede folkeslag.

4Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi. 5Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Herren, den Almægtige, er hans navn. Han er din Befrier, Israels Hellige, hele jordens Gud. 6Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand.

Men din Gud siger: „Jeg kalder dig hjem nu. 7Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde. 8I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier.

9På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk. 10Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed.

11Mit stakkels hærgede og trøstesløse folk, jeg genopbygger jeres by med smaragder på et fundament af safirer. 12Jeg bygger dens tårne af rubiner, giver den porte af juveler og laver dens ringmur af ædelsten. 13Alle dens indbyggere vil blive undervist af Gud, og det vil gå dem godt. 14I skal få retfærdige ledere, og I skal ikke frygte for nye rædsler, for jeres fjender vil holde sig langt borte. 15Hvis nogen angriber jer, er det imod min vilje, og de vil ikke kunne stå sig i kampen mod jer. 16Det er mig, som har skabt smeden, der puster til gløderne på essen og laver stærke våben. Det er også mig, der har skabt de hære, som bringer ødelæggelse. 17Men de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere, og de, der anklager jer, bliver selv dømt. Jeg vil selv forsvare mine tjenere og give dem oprejsning.