Nueva Versión Internacional

Isaías 44:1-28

Israel, el escogido

1»Pero ahora, Jacob, mi siervo,

Israel, a quien he escogido, ¡escucha!

2Así dice el Señor, el que te hizo,

el que te formó en el seno materno

y te brinda su ayuda:

“No temas, Jacob, mi siervo,

Jesurún, a quien he escogido,

3que regaré con agua la tierra sedienta,

y con arroyos el suelo seco;

derramaré mi Espíritu sobre tu descendencia,

y mi bendición sobre tus vástagos,

4y brotarán como hierba en un prado,

como sauces junto a arroyos.

5Uno dirá: ‘Pertenezco al Señor’;

otro llevará el nombre de Jacob,

y otro escribirá en su mano: ‘Yo soy del Señor’,

y tomará para sí el nombre de Israel”.

El Señor y los ídolos

6»Así dice el Señor, el Señor Todopoderoso,

rey y redentor de Israel:

“Yo soy el primero y el último;

fuera de mí no hay otro dios.

7¿Quién es como yo?

Que lo diga.

Que declare lo que ha ocurrido

desde que establecí a mi antiguo pueblo;

que exponga ante mí lo que está por venir,

¡que anuncie lo que va a suceder!

8No tiemblen ni se asusten.

¿Acaso no lo anuncié y profeticé hace tiempo?

Ustedes son mis testigos.

¿Hay algún Dios fuera de mí?

No, no hay otra Roca;

no conozco ninguna”».

9Los que fabrican ídolos no valen nada;

inútiles son sus obras más preciadas.

Para su propia vergüenza,

sus propios testigos no ven ni conocen.

10¿Quién modela un dios o funde un ídolo,

que no le sirve para nada?

11Todos sus devotos quedarán avergonzados;

¡simples mortales son los artesanos!

Que todos se reúnan y comparezcan;

¡aterrados y avergonzados quedarán todos ellos!

12El herrero toma una herramienta,

y con ella trabaja sobre las brasas;

con martillo modela un ídolo,

con la fuerza de su brazo lo forja.

Siente hambre, y pierde las fuerzas;

no bebe agua, y desfallece.

13El carpintero mide con un cordel,

hace un boceto con un estilete,

lo trabaja con el escoplo

y lo traza con el compás.

Le da forma humana;

le imprime la belleza de un ser humano,

para que habite en un santuario.

14Derriba los cedros,

y escoge un ciprés o un roble,

y lo deja crecer entre los árboles del bosque;

o planta un pino, que la lluvia hace crecer.

15Al hombre le sirve de combustible,

y toma una parte para calentarse;

enciende un fuego y hornea pan.

Pero también labra un dios y lo adora;

hace un ídolo y se postra ante él.

16La mitad de la madera la quema en el fuego,

sobre esa mitad prepara su comida;

asa la carne y se sacia.

También se calienta y dice:

«¡Ah! Ya voy entrando en calor,

mientras contemplo las llamas».

17Con el resto hace un dios, su ídolo;

se postra ante él y lo adora.

Y suplicante le dice:

«Sálvame, pues tú eres mi dios».

18No saben nada, no entienden nada;

sus ojos están velados, y no ven;

su mente está cerrada, y no entienden.

19Les falta conocimiento y entendimiento;

no se ponen a pensar ni a decir:

«Usé la mitad para combustible;

incluso horneé pan sobre las brasas,

asé carne y la comí.

¿Y haré algo abominable con lo que queda?

¿Me postraré ante un pedazo de madera?»

20Se alimentan de cenizas,

se dejan engañar por su iluso corazón,

no pueden salvarse a sí mismos, ni decir:

«¡Lo que tengo en mi diestra es una mentira!»

21«Recuerda estas cosas, Jacob,

porque tú eres mi siervo, Israel.

Yo te formé, tú eres mi siervo;

Israel, yo no te olvidaré.

22He disipado tus transgresiones como el rocío,

y tus pecados como la bruma de la mañana.

Vuelve a mí, que te he redimido».

23¡Canten de alegría, cielos,

que esto lo ha hecho el Señor!

¡Griten con fuerte voz,

profundidades de la tierra!

¡Prorrumpan en canciones, montañas;

y bosques, con todos sus árboles!

Porque el Señor ha redimido a Jacob,

Dios ha manifestado su gloria en Israel.

Jerusalén vuelve a ser habitada

24«Así dice el Señor, tu Redentor,

quien te formó en el seno materno:

»“Yo soy el Señor,

que ha hecho todas las cosas,

yo solo desplegué los cielos

y expandí la tierra.

¿Quién estaba conmigo?

25»”Yo frustro las señales de los falsos profetas

y ridiculizo a los adivinos;

yo hago retroceder a los sabios

y convierto su sabiduría en necedad.

26Yo confirmo la palabra de mis siervos

y cumplo el consejo de mis mensajeros.

Yo digo que Jerusalén será habitada,

que los pueblos de Judá serán reconstruidos;

y sus ruinas las restauraré.

27Yo mando que se seque lo profundo del mar,

y ordeno que se sequen sus corrientes.

28Yo afirmo que Ciro es mi pastor,

y dará cumplimiento a mis deseos;

dispondrá que Jerusalén sea reconstruida,

y que se repongan los cimientos del templo”».

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 44:1-28

1Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig! 2Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.

Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte! 3For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem, 4så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred. 5‚Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‚Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‚Jeg er Herrens’. Og navnet ‚Israel’ bliver et hædersnavn.

Det tåbelige i at tilbede afguder

6Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud. 7Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden? 8Vær ikke bange, tab ikke modet! Har jeg ikke for længst sagt, at jeg vil befri jer? I er mine vidner: Findes der nogen anden Gud? Findes der nogen anden, man kan bygge sit liv på, måske en, jeg ikke kender?”

9Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved. 10Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette. 11De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.

12Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj.44,12 Teksten er uklar, men der er tale om at lave en afgud af metal. Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.

13Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus. 14Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro. 15-17Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: „Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: „Åh, frels mig, for du er min gud!”

18De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind! 19De tænker sig ikke om. De undres ikke og siger til sig selv: „Hvad er det, jeg gør? Halvdelen af træet brugte jeg til et bål. Jeg stegte kød, bagte brød og spiste. Af resten lavede jeg en afgud. Hvordan kan en træklods pludselig blive til en gud, som jeg kaster mig til jorden for?” 20Den, der ofrer til noget, som engang bliver til aske, bedrager sig selv. Det kan ikke redde ham. Alligevel siger han ikke: „Det afgudsbillede, jeg holder i min højre hånd, er et bedrag.”

Herren vil befri Israels folk

21Herren siger: „Husk det nu, Israel! Jeg skabte dig til at være min tjener, og jeg vil aldrig glemme dig. 22Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri!”

23Syng, I himle, for Herren har gjort vidunderlige ting! Råb af glæde, jordens dyb! Bryd ud i jubelsang, I skovklædte bjerge! For Herren har vist sin herlighed ved at købe Israel fri. 24Jeres Herre og Befrier, han, der skabte jer, siger til jer: „Jeg er Skaberen af alle ting! Det var mig, som udspændte himlen og skabte jorden! Hvem ellers kunne gøre det?

25Jeg gør de falske profeter til skamme, afslører spåmændenes løgn og gør menneskers visdom til meningsløst sludder. 26Men mine profeters udsagn bliver opfyldt. Jeg udfører, hvad mine sendebud har talt. Når jeg siger: ‚Jerusalem skal bebos,’ og ‚Judas byer skal genopbygges’, så vil det ske. 27Når jeg siger til floden: ‚Tør ud!’—så tørrer den ud. 28Når jeg siger til Kyros: ‚Vær mit redskab!’—så må han bøje sig under min vilje. Og når jeg siger, at Jerusalem skal genopbygges og mit tempel genopføres, så vil det ske, som jeg har sagt.”