Filipenses 2 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Filipenses 2:1-30

Humillación y exaltación de Cristo

1Por tanto, si sienten algún estímulo en su unión con Cristo, algún consuelo en su amor, algún compañerismo en el Espíritu, algún afecto entrañable, 2llénenme de alegría teniendo un mismo parecer, un mismo amor, unidos en alma y pensamiento. 3No hagan nada por egoísmo o vanidad; más bien, con humildad consideren a los demás como superiores a ustedes mismos. 4Cada uno debe velar no solo por sus propios intereses, sino también por los intereses de los demás.

5La actitud de ustedes debe ser como la de Cristo Jesús,

6quien, siendo por naturaleza2:6 por naturaleza. Lit. en forma de. Dios,

no consideró el ser igual a Dios como algo a qué aferrarse.

7Por el contrario, se rebajó voluntariamente,

tomando la naturaleza2:7 la naturaleza. Lit. la forma. de siervo

y haciéndose semejante a los seres humanos.

8Y al manifestarse como hombre,

se humilló a sí mismo

y se hizo obediente hasta la muerte,

¡y muerte de cruz!

9Por eso Dios lo exaltó hasta lo sumo

y le otorgó el nombre

que está sobre todo nombre,

10para que ante el nombre de Jesús

se doble toda rodilla

en el cielo y en la tierra

y debajo de la tierra,

11y toda lengua confiese que Jesucristo es el Señor,

para gloria de Dios Padre.

Testimonio de luz

12Así que, mis queridos hermanos, como han obedecido siempre —no solo en mi presencia, sino mucho más ahora en mi ausencia—, lleven a cabo su salvación con temor y temblor, 13pues Dios es quien produce en ustedes tanto el querer como el hacer para que se cumpla su buena voluntad.

14Háganlo todo sin quejas ni contiendas, 15para que sean intachables y puros, hijos de Dios sin culpa en medio de una generación torcida y depravada. En ella ustedes brillan como estrellas en el mundo, 16manteniendo en alto2:16 manteniendo en alto. Alt. ya que se aferran a. la palabra de vida. Así en el día de Cristo me sentiré satisfecho de no haber corrido ni trabajado en vano. 17Y aunque mi vida fuera derramada2:17 derramada. Es decir, como ofrenda líquida. sobre el sacrificio y servicio que proceden de su fe, me alegro y comparto con todos ustedes mi alegría. 18Así también ustedes, alégrense y compartan su alegría conmigo.

Dos colaboradores ejemplares

19Espero en el Señor Jesús enviarles pronto a Timoteo, para que también yo cobre ánimo al recibir noticias de ustedes. 20Nadie como él se preocupa de veras por el bienestar de ustedes, 21pues todos los demás buscan sus propios intereses y no los de Jesucristo. 22Pero ustedes conocen bien la entereza de carácter de Timoteo, que ha servido conmigo en la obra del evangelio, como un hijo junto a su padre. 23Así que espero enviárselo tan pronto como se aclaren mis asuntos. 24Y confío en el Señor que yo mismo iré pronto.

25Ahora bien, creo que es necesario enviarles de vuelta a Epafrodito, mi hermano, colaborador y compañero de lucha, a quien ustedes han enviado para atenderme en mis necesidades. 26Él los extraña mucho a todos y está afligido porque ustedes se enteraron de que estaba enfermo. 27En efecto, estuvo enfermo y al borde de la muerte; pero Dios se compadeció de él, y no solo de él, sino también de mí, para no añadir tristeza a mi tristeza. 28Así que lo envío urgentemente para que, al verlo de nuevo, ustedes se alegren y yo esté menos preocupado. 29Recíbanlo en el Señor con toda alegría y honren a los que son como él, 30porque estuvo a punto de morir por la obra de Cristo, arriesgando la vida para suplir el servicio que ustedes no podían prestarme.

Bibelen på hverdagsdansk

Filipperbrevet 2:1-30

Kristi tjenersind—jeres forbillede

1Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? 2Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind. 3Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. 4Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. 5Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:

6Han var lig med Gud,

og havde ret til at fastholde den lighed.

7-8Dog gjorde han ikke krav på sin ret,

men gav afkald på sin guddomsmagt,

tog tjenerskikkelse på og blev menneske.

Som menneske ydmygede han sig

og accepterede den værste død—

døden på et kors.

9Derfor har Gud ophøjet ham

og givet ham et navn og en position

højt over alle andre.

10Alle kommer til at bøje knæ for ham

i himlen og på jorden og under jorden.

11Og alle skal erklære

til Gud Faders ære:

Jesus Kristus er Herre!

Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde

12Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. 13Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. 14Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, 15så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. 16Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. 17Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. 18På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.

Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere

19Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det. 20Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus. 21De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus. 22I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus. 23Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her, 24og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.

25Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig. 26Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg. 27Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden. 28Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre. 29Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt, 30for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.