Ezequiel 19 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Ezequiel 19:1-14

Lamento por los príncipes de Israel

1»Dedícale este lamento a los príncipes de Israel:

2»“En medio de los leones,

tu madre era toda una leona.

Recostada entre leoncillos,

amamantaba a sus cachorros.

3A uno de ellos lo crio

y este llegó a ser un león fuerte

que aprendió a desgarrar su presa

y a devorar a la gente.

4Las naciones oyeron de él,

lo atraparon en una fosa

y lo llevaron con garfios a la tierra de Egipto.

5»”Cuando la leona madre perdió toda esperanza,

con sus expectativas perdidas,

tomó a otra de sus crías

y la hizo un león fuerte.

6Cuando este león se hizo fuerte,

merodeaba entre los leones.

Aprendió a desgarrar su presa

y a devorar a la gente.

7Demolía palacios19:7 Demolía palacios (lectura probable; véanse LXX y Targum); Conocía viudas (TM).

y asolaba ciudades.

La tierra y sus habitantes

estaban aterrorizados con sus rugidos.

8Las naciones y provincias vecinas

se dispusieron a atacarlo.

Extendieron su red sobre él

y quedó atrapado en la fosa.

9Enjaulado y con garfios

lo llevaron ante el rey de Babilonia.

Lo pusieron en prisión

para que no se oyeran sus rugidos

en los montes de Israel.

10»”Tu madre era como una vid en medio del viñedo,19:10 del viñedo (dos mss. hebreos); de tu sangre (TM).

plantada junto al agua.

Era fructífera y frondosa,

gracias al agua abundante.

11Sus ramas crecieron vigorosas,

¡aptas para ser cetros de reyes!

Tanto creció que se destacaba

por encima del follaje.

Se le reconocía por su altura

y por sus ramas frondosas.

12Pero fue desarraigada con furia

y arrojada por el suelo.

El viento del este la dejó marchita

y fueron arrancados sus frutos.

Secas quedaron sus vigorosas ramas,

y fueron consumidas por el fuego.

13Ahora está plantada en el desierto,

en tierra árida y reseca.

14De una de sus ramas brotó un fuego

y consumió sus frutos.

¡No queda en ella una rama vigorosa,

apta para ser cetro de gobernante!”.

Este es un lamento y debe entonarse como tal».

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 19:1-14

En sørgesang om Israels konger

1Herren sagde til mig, at jeg skulle synge følgende sørgesang over Israels konger:

2„Jeres mor var en storslået løvinde.

Hendes unger voksede op iblandt løver.

3En af dem blev en vældig stærk ungløve,

som lærte at jage og æde mennesker.

4Da samlede folkeslagene deres jægere

og gravede en fælde for den.

Den blev fanget og ført til Egypten.19,4 Det var kong Joahaz, jf. 2.Kong. 23,31-34.

5Moderen ventede på at få sin unge tilbage,

men til sidst opgav hun håbet.

Så trænede hun en anden unge.

6Han blev løveflokkens leder,

lærte at jage og æde mennesker.

7Han angreb og ødelagde nabolandenes byer,

folkene rystede af skræk ved hans brøl.

8Men de samlede deres hære

og omringede ham fra alle sider.

De satte fælde for ham,

og han blev fanget i nettet,

9sat i bur og ført bort til Babylon.19,9 Kong Jojakin, jf. 2.Kong. 24,8-12.

Der blev han bevogtet,

aldrig mere hørtes hans brøl i Israels bjergland.

10Jeres mor var en frodig vinstok,

plantet, hvor der var rigeligt med vand.

11Dens grene voksede sig store og stærke,

og nogle af dem blev til sceptre.

Den knejsede højt og nåede til skyerne.

Dens storhed kunne ses på lang afstand.

12Men den blev rykket op med rode

og smidt på jorden i vrede.

Østenvinden udtørrede dens frugter,

grenene visnede og blev fortæret af ild.

13Vinstokken endte i ørkenen,

hvor jorden er tør og tørstig.

14Ilden kom fra dens egen stamme

og fortærede både grene og frugt.

Der er ingen stolte grene tilbage,

der kunne blive til et scepter.”

Dette er og bliver en sørgesang.