2 Reyes 14 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

2 Reyes 14:1-29

Amasías, rey de Judá

14:1-72Cr 25:1-4,11-12

14:8-222Cr 25:17–26:2

1En el segundo año de Joás, hijo de Joacaz, rey de Israel, Amasías, hijo de Joás, rey de Judá, comenzó a reinar. 2Tenía veinticinco años cuando comenzó a reinar; reinó en Jerusalén veintinueve años. Su madre era Joadán, oriunda de Jerusalén. 3Amasías hizo lo que agrada al Señor, aunque no como lo había hecho su antepasado David. En todo siguió el ejemplo de su padre Joás. 4Sin embargo, no se quitaron los altares paganos, sino que el pueblo siguió ofreciendo sacrificios y quemando incienso en ellos.

5Después de afianzarse en el poder, Amasías mató a los ministros que habían asesinado a su padre el rey. 6Sin embargo, según lo que ordenó el Señor, no mató a los hijos de los asesinos, pues está escrito en el libro de la Ley de Moisés: «No se dará muerte a los padres por la culpa de sus hijos ni se dará muerte a los hijos por la culpa de sus padres. Cada uno morirá por su propio pecado».14:6 Dt 24:16.

7Amasías derrotó a diez mil edomitas en el valle de la Sal; también conquistó la ciudad de Selá y le puso por nombre Joctel, que es como se conoce hasta el día de hoy.

8Por aquel tiempo, Amasías envió mensajeros a Joás, hijo de Joacaz y nieto de Jehú, rey de Israel, con este reto: «¡Ven acá, para que nos enfrentemos!».

9Pero Joás, rey de Israel, respondió a Amasías, rey de Judá: «El cardo del Líbano mandó este mensaje al cedro: “¡Entrega a tu hija como esposa a mi hijo!”. Pero luego pasaron por allí las fieras del Líbano y aplastaron el cardo. 10De hecho, has derrotado a los edomitas y actúas con arrogancia. Está bien, jáctate si quieres, pero quédate en casa. ¿Para qué provocas una desgracia que significará tu perdición y la de Judá?».

11Amasías no le hizo caso. Así que Joás, rey de Israel, marchó a Bet Semes, que está en Judá, para enfrentarse con él. 12Los israelitas vencieron a los de Judá, y estos huyeron a sus casas. 13En Bet Semes, Joás, rey de Israel, capturó a Amasías, rey de Judá, hijo de Joás y nieto de Ocozías. Luego fue a Jerusalén y derribó cuatrocientos codos14:13 Es decir, aprox. 180 m. de la muralla, desde la puerta de Efraín hasta la puerta de la Esquina. 14Además, se apoderó de todo el oro, la plata y los utensilios que estaban en el Templo del Señor y en los tesoros del palacio real. También tomó rehenes y regresó a Samaria.

15Los demás acontecimientos del reinado de Joás, todo lo que hizo y su poderío, incluso la guerra que sostuvo contra Amasías, rey de Judá, están escritos en el libro de las crónicas de los reyes de Israel. 16Joás murió y fue sepultado en Samaria con los reyes de Israel. Y su hijo Jeroboán lo sucedió en el trono.

17Amasías, hijo de Joás, rey de Judá, sobrevivió quince años a Joás, hijo de Joacaz, rey de Israel. 18Los demás acontecimientos del reinado de Amasías están escritos en el libro de las crónicas de los reyes de Judá.

19Como se tramó una conspiración contra él en Jerusalén, Amasías huyó a Laquis; pero lo persiguieron y allí lo mataron. 20Luego lo llevaron a caballo hasta Jerusalén, la Ciudad de David, y allí fue sepultado con sus antepasados.

21Entonces todo el pueblo de Judá tomó a Azarías,14:21 También conocido como Uzías. que tenía dieciséis años, y lo proclamó rey en lugar de su padre Amasías. 22Y fue Uzías quien, después de la muerte del rey Amasías, reconstruyó la ciudad de Elat y la reincorporó a Judá.

Jeroboán II, rey de Israel

23En el año quince del reinado de Amasías, hijo de Joás, rey de Judá, Jeroboán, hijo de Joás, rey de Israel, comenzó a reinar; reinó en Samaria cuarenta y un años. 24Jeroboán hizo lo malo ante los ojos del Señor, pues no se apartó de ninguno de los pecados con que Jeroboán, hijo de Nabat, hizo pecar a Israel. 25Él fue quien restableció las fronteras de Israel desde Lebó Jamat14:25 Lebó Jamat. Alt. la entrada de Jamat. hasta el mar del Arabá, según la palabra que el Señor, Dios de Israel, había dado a conocer por medio de su siervo Jonás, hijo de Amitay, el profeta de Gat Jefer.

26Porque el Señor había visto que todos los habitantes de Israel, esclavos o libres, sufrían amargamente y no había nadie que los ayudara. 27Pero el Señor los salvó por medio de Jeroboán, hijo de Joás, pues había dicho que no borraría de la tierra el nombre de Israel.

28Los demás acontecimientos del reinado de Jeroboán, y todo lo que hizo y su poderío, incluso sus guerras en las que recuperó para Israel a Damasco y a Jamat, que habían pertenecido a Judá, están escritos en el libro de las crónicas de los reyes de Israel. 29Jeroboán murió y fue sepultado con sus antepasados, los reyes de Israel. Y su hijo Zacarías lo sucedió en el trono.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 14:1-29

Kong Amatzja af Juda

1Amatzja blev konge over Juda i kong Joash af Israels andet regeringsår. 2Han var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. 3Han fulgte i sin fars spor og gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, dog ikke så helhjertet som sin forfar David. 4Heller ikke han fik udryddet offerstederne rundt omkring i landet, og derfor fortsatte folket med at bringe brændofre der.

5Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far. 6Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”14,6 Jf. 5.Mos. 24,16. 7Amatzja nedsablede 10.000 edomitiske soldater i Saltdalen, og han erobrede også byen Sela og kaldte den Jokte’el, hvilket den hedder den dag i dag.

8En dag udstedte han en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu. 9Kong Joash sendte følgende besked tilbage:

„Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned. 10Du har ganske vist besejret Edom og er vældig stolt over det. Men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”

11Men Amatzja ville ikke høre efter, så kong Joash af Israel mobiliserede sin hær og mødte kong Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda. 12Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit. 13Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter. 14Joash tog det guld og sølv, der var tilbage i templets og paladsets skatkamre. Han tog også en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.

15Resten af Joash’ livshistorie og hans bedrifter samt flere detaljer om kampen mod kong Amatzja af Juda er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 16Da han døde, blev han begravet i Samaria ved siden af Israels øvrige konger, og hans søn Jeroboam blev konge i hans sted.

17Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død, 18og hans livshistorie er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 19Hans embedsmænd i Jerusalem havde planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede. 20Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen. 21Derefter udnævnte Judas befolkning Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge. 22Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død.

Kong Jeroboam II af Israel

23I kong Amatzja af Judas 15. regeringsår blev Jeroboam, søn af Joash, konge i Israel. Han regerede i 41 år i Samaria. 24Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Han handlede fuldstændig som den Jeroboam, der først indførte afgudsdyrkelsen i Nordriget. 25Han generobrede Israels tabte områder fra Lebo-Hamat i nord til Det Døde Hav i syd, sådan som Herren, Israels Gud, havde forudsagt gennem Amittajs søn, Jonas, profeten fra Gat-Hefer. 26Herren havde lagt mærke til Israels bitre lidelser, og han så, at ingen kom dem til hjælp i kampen mod deres undertrykkere. 27Han ønskede ikke, at hele hans folk skulle udslettes, så derfor brugte han kong Jeroboam til at redde landet.

28Resten af Jeroboams livshistorie, hans bedrifter og krige, og hvordan han igen lagde bystaterne Damaskus og Hamat ind under Israels herredømme, er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 29Da Jeroboam døde, blev han begravet sammen med Israels øvrige konger i Samaria, og hans søn Zekarja blev konge i hans sted.