Obispos y diáconos
1Se dice, y es verdad, que si alguno desea ser obispo, a noble función aspira. 2Así que el obispo debe ser intachable, esposo de una sola mujer, moderado, sensato, respetable, hospitalario y capaz de enseñar. 3No debe ser borracho ni violento, sino respetuoso, apacible y no amante del dinero. 4Debe gobernar bien su casa y hacer que sus hijos le obedezcan con el debido respeto; 5porque el que no sabe gobernar su propia familia, ¿cómo podrá cuidar de la iglesia de Dios? 6No debe ser un recién convertido, no sea que se vuelva presuntuoso y caiga en la misma condenación en que cayó el diablo. 7Se requiere además que hablen bien de él los que no pertenecen a la iglesia,3:7 hablen … iglesia. Lit. tenga buen testimonio de los de afuera. para que no caiga en descrédito y en la trampa del diablo.
8Los diáconos, igualmente, deben ser honorables, sinceros, no amigos del mucho vino ni codiciosos de las ganancias mal habidas. 9Deben guardar, con una conciencia limpia, el misterio de la fe. 10Que primero sean puestos a prueba y después, si no hay nada de qué reprenderlos, que sirvan como diáconos.
11Así mismo, las esposas de los diáconos3:11 las esposas de los diáconos. Alt. las diaconisas. deben ser honorables, no calumniadoras, sino moderadas y dignas de toda confianza.
12El diácono debe ser esposo de una sola mujer y gobernar bien a sus hijos y su propia casa. 13Los que ejercen bien el diaconado se ganan un lugar de honor y adquieren mayor confianza para hablar de su fe en Cristo Jesús.
14Aunque espero ir pronto a verte, escribo estas instrucciones para que, 15si me retraso, sepas cómo hay que portarse en la casa de Dios, que es la iglesia del Dios viviente, columna y fundamento de la verdad. 16No hay duda de que es grande el misterio de nuestra fe:3:16 de nuestra fe. Lit. de nuestra devoción.
Él3:16 Él. Lit. Quien. Var. Dios. se manifestó como hombre;
fue justificado por el Espíritu,
visto por los ángeles,
proclamado entre las naciones,
creído en el mundo,
recibido en la gloria.
Ledere i menigheden
Tit. 1,5-9
1-2Tro mig, at komme med i menighedens ledelse er et udmærket ønske at have, men der må stilles visse krav til en leder: Han skal have et godt ry og have vist trofasthed i sit ægteskab,3,1-2 Ordret står der: „én kones mand”, ligesom der står „én mands kone” i 5,9. Det var et almindeligt brugt udtryk på græsk for trofasthed over for sin ægtefælle. have selvbeherskelse, være fornuftig, anstændig, gæstfri og god til at lære fra sig.
3Han må hverken være drikfældig eller stridslysten, men skal være venlig og fredsommelig, og han må ikke være pengegrisk. 4Han skal være en god leder i sit eget hjem og være i stand til at opdrage sine børn til at være lydige og vise respekt. 5(For hvis en mand ikke er en god leder i sit eget hjem, hvordan skulle han så kunne lede Guds menighed?) 6Han må ikke være en helt ny kristen, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under den samme dom, som Djævelen fik. 7Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.
Mandlige og kvindelige medhjælpere i menigheden
8De, der hjælper med praktiske opgaver i menigheden, skal også være ærværdige mænd, man kan stole på. De må ikke være drikfældige eller ude efter at berige sig selv. 9De skal med ren samvittighed holde fast ved budskabet om Kristus, som nu er åbenbaret for os. 10Prøv dem af først, og hvis de klarer opgaverne godt, kan de indsættes i deres hjælpetjeneste i menigheden. 11De kvindelige medhjælpere skal også være ærværdige personer, der ikke løber med sladder.3,11 Eller: „kommer med falske anklager.” De skal have selvbeherskelse og vise trofasthed i alt, hvad de foretager sig.
12Medhjælpere3,12 Den græske tekst taler her igen om de mandlige medhjælpere. skal også have vist trofasthed i deres ægteskab og have bevist, at de kan styre deres børn og hjem på en god måde. 13De, som trofast har udført deres arbejde i menigheden, har gjort gode fremskridt i deres kristne liv, og de vil opleve stor frimodighed i troen på Jesus Kristus.
En stor skat
14-15Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden. 16Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:
„Han3,16 Nogle sene håndskrifter siger „Gud” i stedet for „han”. Ordet for „han” og forkortelsen for „Gud” er ens bortset fra to små streger. kom i menneskeskikkelse,
vandrede i Helligåndens kraft,
blev betjent af engle,
forkyndt blandt folkeslagene,
troet på over hele verden,
taget op til Himlens herlighed.”
