1 Reyes 7 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

1 Reyes 7:1-51

Salomón construye su palacio

1Salomón también terminó la construcción de su propio palacio, pero el proyecto le llevó trece años. 2Construyó el palacio «Bosque del Líbano», el cual medía cien codos de largo, cincuenta codos de ancho y treinta codos de alto.7:2 Es decir, aprox. 45 m de largo por 23 de ancho por 14 de alto. Cuatro hileras de columnas de cedro sostenían las vigas, las cuales también eran de cedro. 3Encima de las columnas había cuarenta y cinco cámaras laterales, quince en cada piso; y sobre las cámaras7:3 cámaras … sobre las cámaras. Alt. vigas, quince en cada hilera; y sobre las vigas. había un techo de cedro. 4Las ventanas estaban colocadas en tres filas, de tres en tres y unas frente a las otras. 5Todas las entradas tenían un marco rectangular y estaban colocadas de tres en tres, unas frente a las otras.

6Salomón también hizo un vestíbulo de columnas que medía cincuenta codos de largo y treinta codos de ancho.7:6 Es decir, aprox. 23 m de largo y 14 de ancho. Al frente había otro vestíbulo con columnas y un alero.

7Construyó además una sala para su trono, es decir, el tribunal donde impartía justicia. Esta sala la recubrió de cedro de arriba abajo. 8Su residencia personal estaba en un atrio aparte y tenía un modelo parecido. A la hija del faraón, con la cual se había casado, Salomón le construyó un palacio semejante.

9Desde los cimientos hasta las cornisas, y desde la parte exterior hasta el gran atrio, todo se hizo con bloques de piedra de buena calidad, cortados a la medida y aserrados por ambos lados. 10Para echar los cimientos se usaron piedras grandes y de buena calidad; unas medían diez codos y otras ocho.7:10 Es decir, aprox. 4.5 y 3.6 m; también en v. 23. 11Para la parte superior se usaron también piedras de buena calidad, cortadas a la medida, y vigas de cedro. 12El muro que rodeaba el gran atrio tenía tres hileras de piedra tallada por cada hilera de vigas de cedro, lo mismo que el atrio interior y el vestíbulo del templo del Señor.

Mobiliario del templo

7:23-262Cr 4:2-5

7:38-512Cr 4:6,10–5:1

13El rey Salomón mandó traer de Tiro a Hiram, 14que era hijo de una viuda de la tribu de Neftalí y de un nativo de Tiro, artesano en bronce. Hiram tenía sabiduría, inteligencia y capacidad para trabajar en toda clase de trabajo en bronce, así que se presentó ante el rey Salomón y realizó todo el trabajo que se le asignó.

15Hiram fundió dos columnas de bronce, cada una de dieciocho codos de alto y doce codos de circunferencia.7:15 Es decir, aprox. 8 m de alto y 5 m de circunferencia. 16Las columnas que hizo remataban en dos capiteles de bronce fundido que medían cinco codos de alto.7:16 Es decir, aprox. 2.3 m de alto; también en v. 23. 17Una red de cadenas trenzadas adornaba los capiteles en la parte superior de las columnas y en cada capitel había siete trenzas. 18El capitel de cada columna7:18 de cada columna (muchos mss. hebreos, LXX y Siríaca); de las granadas (TM). lo cubrió con dos hileras de granadas7:18 con dos hileras de granadas (dos mss. hebreos y LXX); hizo las columnas y dos hileras (TM). entrelazadas con las cadenas. 19Estos capiteles en que remataban las columnas del vestíbulo tenían forma de azucenas y medían cuatro codos.7:19 Es decir, aprox. 1.8 m; también en v. 38. 20La parte más alta y ancha de los capiteles de ambas columnas estaba rodeada por doscientas granadas, dispuestas en hileras junto a la red de cadenas. 21Cuando Hiram levantó las columnas en el vestíbulo de la nave central, llamó Jaquín a la columna de la derecha y Boaz a la de la izquierda.7:21 Jaquín (que probablemente significa él establece) estaba al sur, y Boaz (probablemente en él hay fuerza) estaba al norte. 22El trabajo de las columnas quedó terminado cuando se colocaron en la parte superior las figuras en forma de azucenas.

23Hizo también una fuente7:23 una fuente. Lit. el mar; así en el resto de este pasaje. circular de metal fundido que medía diez codos de diámetro y cinco codos de alto. Su circunferencia, medida a cordel, era de treinta codos.7:23 Es decir, aprox. 14 m. 24Debajo del borde hizo dos hileras de figuras de calabazas, diez por cada codo, las cuales estaban fundidas en una sola pieza con la fuente.

25La fuente descansaba sobre doce bueyes que tenían sus cuartos traseros hacia adentro. Tres bueyes miraban al norte, tres al oeste, tres al sur y tres al este. 26El grosor de la fuente era de un palmo7:26 Es decir, aprox. 7.5 cm. y su borde, en forma de copa, se asemejaba a un capullo de azucena. Tenía una capacidad de dos mil batos.7:26 Es decir, aprox. 44 000 l.

27También hizo diez bases de bronce, cada una de las cuales medía cuatro codos de largo, cuatro codos de ancho y tres codos de alto.7:27 Es decir, aprox. 1.8 m de largo, 1.8 m de ancho y 1.4 m de alto. 28Estaban revestidas con paneles entre los bordes. 29En los paneles había figuras de leones, bueyes y querubines, mientras que en los bordes, por encima y por debajo de los leones y los bueyes, había guirnaldas repujadas. 30Cada base tenía cuatro ruedas de bronce con ejes también de bronce y tenía un recipiente que se apoyaba sobre cuatro soportes fundidos que tenían guirnaldas en cada lado. 31La boca del recipiente era circular y sobresalía un codo;7:31 Es decir, aprox. 45 cm. con su pedestal medía un codo y medio.7:31 Es decir, aprox. 68 cm; también en v. 32. Alrededor de la boca había entalladuras, pero los paneles de la base eran cuadrados, no redondos. 32Las cuatro ruedas estaban debajo de los paneles y los ejes de las ruedas estaban unidos a la base. Cada rueda medía un codo y medio de diámetro 33y estaba hecha de metal fundido, como las ruedas de los carros, con sus ejes, aros, rayos y cubos.

34Cada base tenía cuatro soportes unidos a ella, uno en cada esquina. 35En la parte superior de la base había un marco circular de medio codo.7:35 Es decir, aprox. 23 cm. Los soportes y paneles formaban una misma pieza con la parte superior de la base. 36Sobre las superficies de los soportes y sobre los paneles Hiram grabó querubines, leones y palmeras, con guirnaldas alrededor, según el espacio disponible. 37De esa manera hizo las diez bases, las cuales fueron fundidas en los mismos moldes y eran idénticas en forma y tamaño.

38Hiram hizo también diez recipientes de bronce, uno para cada base. Cada uno de ellos medía cuatro codos y tenía capacidad para cuarenta batos.7:38 Es decir, aprox. 880 l. 39Colocó cinco de las bases al lado derecho del templo y cinco al lado izquierdo. La fuente de metal la colocó en la esquina del lado derecho, al sureste del templo. 40También hizo las ollas,7:40 las ollas (muchos mss., LXX, Siríaca y Vulgata; véase v. 45); los lavabos (TM). las tenazas y los tazones.

Así Hiram terminó todo el trabajo que había emprendido para el rey Salomón en el templo del Señor, es decir:

41las dos columnas;

los dos capiteles en forma de tazón que coronaban las columnas;

las dos redes que decoraban los capiteles;

42las cuatrocientas granadas, dispuestas en dos hileras para cada red que cubrían los tazones que estaban en lo alto de las columnas;

43las diez bases con sus diez recipientes de bronce;

44la fuente de metal y los doce bueyes que la sostenían;

45las ollas, las tenazas y los tazones.

Todos esos utensilios que Hiram hizo para el templo del Señor por orden del rey Salomón eran de bronce pulido. 46El rey los hizo fundir en moldes de arcilla en la llanura del Jordán, entre Sucot y Saretán. 47Eran tantos los utensilios que Salomón ni los pesó, así que no fue posible determinar el peso del bronce.

48Salomón también mandó hacer los otros utensilios que estaban en el templo del Señor, es decir:

el altar de oro;

la mesa de oro sobre la que se ponía el pan de la Presencia;

49los candelabros de oro puro, cinco en el lado sur y cinco en el lado norte, en frente del santuario interior;

la obra floral, las lámparas y los cortapabilos, que también eran de oro;

50las vasijas, los cortapabilos, los tazones, la vajilla y los incensarios;

y las bisagras de oro para las puertas del Lugar Santísimo, como también para las puertas de la nave central del templo.

51Una vez terminada toda la obra que el rey había mandado hacer para el templo del Señor, Salomón hizo traer el oro, la plata y los utensilios que su padre David había consagrado, y los depositó en el tesoro del templo del Señor.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Kongebog 7:1-51

Salomon bygger sit eget paladskompleks

1Det tog Salomon 13 år at opføre sit eget paladskompleks.

2-3En af bygningerne kaldte han „Libanonskovhallen”. Den var 45 m lang, 22,5 m bred og 13,5 m høj. Den var bygget op omkring fire rækker cedertræssøjler. Loftkonstruktionen bestod af 3 gange 15 store tværbjælker af cedertræ, som hvilede på disse cedertræssøjler. Oven på tværbjælkerne var der lagt et bræddeloft bestående af cedertræsplanker.7,2-3 I vers 2 taler den masoretiske tekst (MT) om fire rækker søjler, mens nogle håndskrifter af Septuaginta taler om tre. Oversættelsen her bygger på MT og formoder, at der var fire rækker søjler, hvoraf de to yderste gav skelettet til ydermuren, som muligvis også var bygget af cedertræ. Vers 3 siger ordret: „Det—huset—blev dækket ovenfra med cedertræ ovenpå tværstykkerne/sidestykkerne, som var ovenpå søjlerne—45, 15 i rækken.” Teksten kunne fortolkes, som om der var 45 søjler i stedet for 45 tværbjælker, men det ville ikke passe med de fire søjlerækker. 4I hallens langsider var der vinduer, der sad over for hinanden i tre niveauer. 5I hver ende af hallen var der tre rektangulære døråbninger, der også sad over for hinanden.

6Han byggede også „Søjlehallen”. Den var 22,5 m lang og 13,5 m bred med en overdækket terrasse, hvis tag blev båret af en række søjler.

7Desuden byggede han „Domhuset”, hvor hans trone stod. Det var her, han afsagde dom i de forskellige retssager, der blev bragt til ham. Det var indvendigt beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft.

8Salomons private beboelseshuse lå bag Domhuset inden for den mur, som omgav hele paladskomplekset. Det hus, han lod opføre til den egyptiske prinsesse, han havde giftet sig med, svarede i størrelse og udstyr til hans eget. 9Husene blev bygget af store, smukke sandsten, som var blevet hugget ud og savet til i bestemte mål. Disse sten blev brugt til husmurene, hele vejen fra nederst til øverst, og de blev også brugt til muren omkring paladsgården. 10Stenene til fundamentet var ekstra store, nogle var 4,5 m lange, andre 3,6 m. 11Oven på fundamentet blev der så bygget med de andre sten, der var tilhugget efter bestemte mål, samt med cedertræ. 12Muren omkring paladsets gård bestod af tre lag tilhugne sten med et lag cedertræsbjælker ovenpå, svarende til den mur, der omgav templet og forhallen foran templet.

Huram laver de øvrige ting til templet

13-14Kong Salomon sendte bud til Tyrus efter en kunsthåndværker og fik fat i en mand ved navn Huram,7,13-14 I den hebraiske tekst er navnet Hiram, mens det i 2.Krøn. 2,12 og 4,16 er Huram-Abi. Det er formodentlig den samme mand, der er tale om, og han må ikke forveksles med kong Hiram. som var ekspert i bronzestøbning. Han var søn af en enke fra Naftalis stamme, og hans far havde været en dygtig bronzesmed i Tyrus. Således kom Huram i arbejde hos kong Salomon.

15Han lavede to bronzesøjler,7,15 Eller: „kobbersøjler”. På hebraisk bruges det samme ord for kobber og bronze. 8,1 m i højden og 5,4 m i omkreds. 16Derefter formede han to søjlehoveder af bronze, der var 2,25 m høje. 17Hvert søjlehoved var dekoreret med syv rækker kædelignende bronzefletværk. 18Oven over dem anbragte han to rækker granatæbler i bronze. 19De øverste 1,8 m af søjlehovederne var bøjet udad som en liljeblomst. 20De to rækker granatæbler, 100 i hver række, var anbragt over den fortykkede kant forneden på søjlehovedet ved siden af fletværket. 21Disse to søjler blev placeret foran tempelindgangen. Søjlen mod syd blev kaldt Jakin, og søjlen mod nord blev kaldt Boaz. 22Dermed var søjlerne færdige.

23Han støbte også en stor, rund vandbeholder, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. Den blev kaldt „bronzehavet”. 24På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt lavede han to rækker græskarlignende udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. 25Beholderen stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. 26Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bøjet udad som kanten på en kop eller som toppen af en liljeblomst. Den rummede ca. 44.000 liter vand.7,26 På hebraisk: 2000 bat, hvor en bat normalt anslås til ca. 22 liter.

27Derpå lavede han ti rulleborde af bronze, 1,8 m lange, 1,8 m brede og 1,35 m høje. 28Bordene var konstrueret med sidepaneler, som var sat fast på de fire ben i hjørnerne. 29Sidepanelerne var dekoreret med løver, okser og keruber. Både over og under løverne og okserne var der dekorationer formet som kranse, der hang nedad. 30Alle disse borde havde fire bronzehjul med bronzeaksler. I hvert side var der en lodret stang, som ragede lidt op, så det tilhørende vandfad kunne blive holdt på plads oven på bordet. Også disse støttestænger var af bronze, og de var dekoreret med kranselignende ornamenter. 31På oversiden af hvert rullebord var der en cirkulær fordybning som et underlag til støtte for vandfadet. Den var 45 cm dyb med en støttehylde nedenunder på ekstra 22,5 cm. Der var også dekorationer ved kanten af denne fordybning. Sidepanelerne var dog firkantede, ikke runde.

32De fire hjul sad under sidepanelerne og havde en diameter på 67 cm. Hjulakslerne gik igennem de fire hjørneben. 33Hjulene lignede almindelige vognhjul, men både aksler, eger, fælge og nav var støbt i metal. 34I hvert hjørne var der et håndtag, som var ud i ét stykke med resten af bordet. 35Ved overkanten af bordet var der en bort på en halv alens bredde, der gik hele vejen rundt.7,35 En del af disse vers er temmelig uforståelige. 36Keruber, løver, palmetræer og kransedekorationer smykkede det hele, hvor der var plads. 37Alle ti rulleborde var fuldstændig ens, idet de blev støbt ved brug af de samme forme.

38Derefter lavede han ti store vandfade af bronze og placerede dem i den dertil indrettede fordybning i rullebordene. Hvert fad var 1,8 m i diameter og rummede knap 900 liter vand.7,38 På hebraisk: 40 bat. 39De ti rulleborde med tilhørende vandfade blev placeret i templets forgård, fem på templets sydside og fem på nordsiden. Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.

40Endelig lavede Huram diverse redskaber såsom askebakker, skovle og stænkeskåle. Derefter var han færdig med inventaret til Herrens hus og havde således fuldført den opgave, kong Salomon havde givet ham. 41-42Det følgende er en liste over de ting, Huram lavede:

De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk og de 400 granatæbler; 43de ti rulleborde med de ti store vandfade; 44bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; 45-46askebakkerne, skovlene og stænkeskålene.

Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zaretan. 47Totalvægten af den bronze, der blev brugt til Hurams arbejde, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at Salomon opgav at veje det.

48Salomon fik al inventaret til brug inde i selve templet belagt med rent guld—både redskaberne, røgelsesalteret, bordet til de hellige brød, 49de ti lysestager (fem stager ved hver langvæg i tempelrummet uden for det allerhelligste rum), alle blomsterdekorationerne, lamperne, vægetængerne, 50baljerne, vægesaksene, stænkeskålene, fadene og bakkerne til gløder. Både hængslerne til dørene ind til det allerhelligste rum og dørene ved templets hovedindgang blev belagt med guld.

51Da Herrens hus stod færdigt, tog kong Salomon de gaver af sølv og guld og andre kostbarheder, som hans far havde givet til Herren, og han placerede det hele i skatkammeret i Herrens hus.