Provérbios 10 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Provérbios 10:1-32

Provérbios de Salomão

1Provérbios de Salomão:

O filho sábio dá alegria ao pai;

o filho tolo dá tristeza à mãe.

2Os tesouros de origem desonesta não servem para nada,

mas a retidão livra da morte.

3O Senhor não deixa o justo passar fome,

mas frustra a ambição dos ímpios.

4As mãos preguiçosas empobrecem o homem,

porém as mãos diligentes lhe trazem riqueza.

5Aquele que faz a colheita no verão é filho sensato,

mas aquele que dorme durante a ceifa é filho que causa vergonha.

6As bênçãos coroam a cabeça dos justos,

mas a boca dos ímpios abriga a violência.

7A memória deixada pelos justos será uma bênção,

mas o nome dos ímpios apodrecerá.

8Os sábios de coração aceitam mandamentos,

mas a boca do insensato o leva à ruína.

9Quem anda com integridade anda com segurança,

mas quem segue veredas tortuosas será descoberto.

10Aquele que pisca maliciosamente causa tristeza,

e a boca do insensato o leva à ruína.

11A boca do justo é fonte de vida,

mas a boca dos ímpios abriga a violência.

12O ódio provoca dissensão,

mas o amor cobre todos os pecados.

13A sabedoria está nos lábios dos que têm discernimento,

mas a vara é para as costas daquele que não tem juízo.

14Os sábios acumulam conhecimento,

mas a boca do insensato é um convite à ruína.

15A riqueza dos ricos é a sua cidade fortificada,

mas a pobreza é a ruína dos pobres.

16O salário do justo lhe traz vida,

mas a renda do ímpio lhe traz castigo.

17Quem acolhe a disciplina mostra o caminho da vida,

mas quem ignora a repreensão desencaminha outros.

18Quem esconde o ódio tem lábios mentirosos,

e quem espalha calúnia é tolo.

19Quando são muitas as palavras, o pecado está presente,

mas quem controla a língua é sensato.

20A língua dos justos é prata escolhida,

mas o coração dos ímpios quase não tem valor.

21As palavras dos justos dão sustento a muitos,

mas os insensatos morrem por falta de juízo.

22A bênção do Senhor traz riqueza

e não inclui dor alguma.

23O tolo encontra prazer na má conduta,

mas o homem cheio de entendimento deleita-se na sabedoria.

24O que o ímpio teme lhe acontecerá;

o que os justos desejam lhes será concedido.

25Passada a tempestade, o ímpio já não existe,

mas o justo permanece firme para sempre.

26Como o vinagre para os dentes e a fumaça para os olhos,

assim é o preguiçoso para aqueles que o enviam.

27O temor do Senhor prolonga a vida,

mas a vida do ímpio é abreviada.

28O que o justo almeja redunda em alegria,

mas as esperanças dos ímpios dão em nada.

29O caminho do Senhor é o refúgio dos íntegros,

mas é a ruína dos que praticam o mal.

30Os justos jamais serão desarraigados,

mas os ímpios pouco duram na terra.

31A boca do justo produz sabedoria,

mas a língua perversa será extirpada.

32Os lábios do justo sabem o que é próprio,

mas a boca dos ímpios só conhece a perversidade.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 10:1-32

Salomons ordsprog

1Her følger Salomons ordsprog:

En klog søn gør forældrene glade,

en tåbelig søn giver dem sorg.

2Tilranede rigdomme lønner sig ikke,

hæderlighed kan redde en fra døden.

3Herren stiller de retskafnes sult,

men opfylder ikke de ondes ønsker.

4Dovenskab gør fattig,

flid gør rig.

5De kloge høster, når marken er moden,

de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.

6De retsindige bliver velsignede,

de ondes ord rammer dem selv.

7Et godt menneske huskes med glæde,

den gudløses navn går i glemmebogen.

8Den fornuftige tager imod belæring,

en pralende tåbe går det ilde.

9Den oprigtige kan leve i tryghed,

den uærlige bliver afsløret før eller siden.

10Den, der afslører uretten, fremmer freden,

den, der lader uret passere, skaber problemer.10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.

11Den retsindiges ord er en kilde til liv,

fra den ondes ord udspringer vold.10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.

12Had provokerer til strid,

men kærlighed tilgiver alt.

13Den fornuftige taler med vise ord,

tåbelige ord fører til straf.

14Den vise vokser i visdom,

tåben snakker sig en ulykke til.

15Den riges rigdom er hans sikre borg,

den fattiges fattigdom er en ruin.

16Den retskafne belønnes med et godt liv,

den onde straffes på grund af sin synd.

17Den, der lader sig korrigere, får fremgang,

den, der afslår vejledning, farer vild.

18Skjuler man had under venlighed, lyver man,

og den, der spreder sladder, er en tåbe.

19Den, der taler for meget, fejler for tit,

men den, der er tilbageholdende, anses for vis.

20Den retsindiges tale er guld værd,

den ondes tanker er værdiløse.

21Den retskafnes ord er til hjælp for mange,

tåber dør af mangel på dømmekraft.

22Herrens velsignelse gør rig,

egne anstrengelser10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16). lægger ikke noget til.

23Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,

den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.

24Den ondes frygt bliver til virkelighed,

den retskafnes ønske går i opfyldelse.

25Når stormen raser, går den onde til grunde,

men den retskafne står fast for evigt.

26En doven arbejder irriterer sin chef

som røg i øjnene eller eddike på tænderne.

27Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,

de gudløse dør før tiden.

28Den retskafne kan forvente glæde,

den ondes forhåbninger brister.

29Herren beskytter dem, der handler ret,

men han straffer dem, der handler ondt.

30Onde mennesker sendes i eksil,

de retskafne bliver boende.

31Den retsindiges tale er fuld af visdom,

løgnerens ordstrøm bør standses.

32Den retsindiges ord er gode,

den onde taler kun falske ord.