Levítico 10 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Levítico 10:1-20

A Morte de Nadabe e de Abiú

1Nadabe e Abiú, filhos de Arão, pegaram cada um o seu incensário, nos quais acenderam fogo, acrescentaram incenso e trouxeram fogo profano perante o Senhor, sem que tivessem sido autorizados. 2Então saiu fogo da presença do Senhor e os consumiu. Morreram perante o Senhor. 3Moisés então disse a Arão: “Foi isto que o Senhor disse:

“ ‘Aos que de mim se aproximam

santo me mostrarei;

à vista de todo o povo

glorificado serei’ ”.

Arão, porém, ficou em silêncio.

4Então Moisés chamou Misael e Elzafã, filhos de Uziel, tio de Arão, e lhes disse: “Venham cá; tirem os seus primos da frente do santuário e levem-nos para fora do acampamento”. 5Eles foram e os puxaram pelas túnicas, para fora do acampamento, conforme Moisés tinha ordenado.

6Então Moisés disse a Arão e a seus filhos Eleazar e Itamar: “Não andem descabelados nem rasguem as roupas em sinal de luto, senão vocês morrerão e a ira do Senhor cairá sobre toda a comunidade. Mas os seus parentes, e toda a nação de Israel, poderão chorar por aqueles que o Senhor destruiu pelo fogo. 7Não saiam da entrada da Tenda do Encontro, senão vocês morrerão, porquanto o óleo da unção do Senhor está sobre vocês”. E eles fizeram conforme Moisés tinha ordenado.

8Depois o Senhor disse a Arão: 9“Você e seus filhos não devem beber vinho nem outra bebida fermentada antes de entrar na Tenda do Encontro, senão vocês morrerão. É um decreto perpétuo para as suas gerações. 10Vocês têm que fazer separação entre o santo e o profano, entre o puro e o impuro, 11e ensinar aos israelitas todos os decretos que o Senhor lhes deu por meio de Moisés”.

12Então Moisés disse a Arão e aos seus filhos que ficaram vivos, Eleazar e Itamar: “Peguem a oferta de cereal que sobrou das ofertas dedicadas ao Senhor, preparadas no fogo, e tratem de comê-la sem fermento junto ao altar, pois é santíssima. 13Comam-na em lugar sagrado, porquanto é a porção que lhes cabe por decreto, a você e a seus filhos, das ofertas dedicadas ao Senhor, preparadas no fogo; pois assim me foi ordenado. 14O peito ritualmente movido e a coxa ofertada, você, seus filhos e suas filhas poderão comer num lugar cerimonialmente puro; essa porção foi dada a você e a seus filhos como parte das ofertas de comunhão dos israelitas. 15A coxa ofertada e o peito ritualmente movido devem ser trazidos com as porções de gordura das ofertas preparadas no fogo, para serem movidos perante o Senhor como gesto ritual de apresentação. Essa será a porção por decreto perpétuo para você e seus descendentes, conforme o Senhor tinha ordenado”.

16Quando Moisés procurou por toda parte o bode da oferta pelo pecado e soube que já fora queimado, irou-se contra Eleazar e Itamar, os filhos de Arão que ficaram vivos, e perguntou: 17“Por que vocês não comeram a carne da oferta pelo pecado no Lugar Santo? É santíssima; foi dada para retirar a culpa da comunidade e fazer propiciação por ela perante o Senhor. 18Como o sangue do animal não foi levado para dentro do Lugar Santo, vocês deviam tê-lo comido ali, conforme ordenei”.

19Arão respondeu a Moisés: “Hoje eles ofereceram o seu sacrifício pelo pecado e o seu holocausto perante o Senhor; mas e essas coisas que aconteceram comigo? Será que teria agradado ao Senhor se eu tivesse comido a oferta pelo pecado hoje?” 20Essa explicação foi satisfatória para Moisés.

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 10:1-20

Nadabs og Abihus overmod og ulydighed

1En dag tog Arons sønner Nadab og Abihu hver sit røgelseskar og ville bringe et røgoffer. Men da de kom frem for Herren med offeret, som ikke var i overensstemmelse med hans forskrifter, 2sendte Herren ild imod dem og dræbte dem.

3Da sagde Moses til Aron: „Det er et alvorligt eksempel på, hvad Herren mente, da han sagde: ‚Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nærmest. Hele folket skal se min herlighed.’ ” Men Aron var stum af forfærdelse.

4Moses kaldte på Mishael og Elsafan, der var sønner af Arons farbror Uzziel, og sagde: „Kom og fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren.” 5De kom straks og bar de døde bort ved at tage fat i deres kjortler, sådan som Moses havde befalet dem.

6Moses sagde nu til Aron og hans to efterladte sønner, Eleazar og Itamar: „I må ikke vise jeres sorg ved at tage jeres hovedbeklædning af og lade jeres hår hænge løst10,6 Mere ordret: „Frigør ikke jeres hoveder.” Betydningen er omstridt. eller rive jeres tøj i stykker.10,6 Som tegn på sorg eller vrede. Gør I det, vil Herren også slå jer ihjel, og hans vrede vil få konsekvenser for hele Israels folk. Lad i stedet folket sørge over Nadab og Abihu. Lad dem begræde den ulykke, Herrens ild har påført os. 7Bliv her ved indgangen til åbenbaringsteltet, for I er salvet med Herrens olie til at tjene ham i hellighed. Ellers risikerer I også at dø.” Så gjorde de, som Moses befalede.

Regler for præsterne

8Nu talte Herren til Aron: 9„Hverken du eller dine sønner må drikke vin eller øl, når I går ind i åbenbaringsteltet. Hvis I gør det, skal I dø! Det samme gælder dine efterkommere i fremtiden. 10I må kunne skelne mellem, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, og mellem hvad der er rent, og hvad der er urent, 11så I kan vejlede folket i alle de love, jeg har givet jer gennem Moses.”

12Derpå sagde Moses til Aron og hans to tilbageblevne sønner: „Tag den del af afgrødeofferet, som er tilbage, efter at en håndfuld af det er blevet brændt på Herrens alter. Bag brød af det uden at bruge surdej, og spis så brødet tæt ved alteret. Denne del af offeret er også hellig, 13og derfor skal I spise det i helligdommens forgård. Det skal være jeres andel af de afgrødeofre, som bringes til Herren. Det har Herren selv givet mig besked på. 14Men bryststykket og lårstykket, som blev ofret til Herren, ved at I svingede det frem og tilbage foran hans alter, kan I spise sammen med jeres familie på et indviet sted. Det skal være jeres andel af de takofre, som Israels folk bringer Herren. 15Ligesom fedtet gives til Herren som et ildoffer, skal lårstykket og bryststykket symbolsk gives til Herren, ved at I svinger dem foran Herrens alter. Derefter skal de stykker tilhøre dig og din familie, for sådan har Herren befalet det.”

16Moses spurgte nu, hvad der var blevet af kødet fra den buk, der var ofret som syndoffer for folket. Da han fik at vide, at kødet var blevet brændt uden for lejren, blev han vred på Eleazar og Itamar, som havde gjort det, for det var imod reglerne.

17„Hvorfor har I ikke spist kødet fra folkets syndoffer i helligdommen?” spurgte han vredt. „Det er jo et helligt offer, og det er givet til jer, for at I skal fjerne folkets skyld og skaffe soning for dem foran Herrens ansigt. 18Det er kun, når syndofferets blod bringes ind i åbenbaringsteltet, at kødet skal brændes.10,18 Se 3.Mos. 6,22-23. Ellers skal det spises i helligdommen, sådan som jeg gav jer besked på.”

19Aron svarede: „Ja, men tænk på, hvad der er overgået mig i dag. Mine to sønner syndede og døde for Herrens ansigt. Hvis jeg havde spist af et helligt offer på en dag som denne, ville Herren så have godtaget det?” 20Det argument accepterede Moses.