João 8 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

João 8:1-59

1Jesus, porém, foi para o monte das Oliveiras. 2Ao amanhecer ele apareceu novamente no templo, onde todo o povo se reuniu ao seu redor, e ele se assentou para ensiná-lo. 3Os mestres da lei e os fariseus trouxeram-lhe uma mulher surpreendida em adultério. Fizeram-na ficar em pé diante de todos 4e disseram a Jesus: “Mestre, esta mulher foi surpreendida em ato de adultério. 5Na Lei, Moisés nos ordena apedrejar tais mulheres. E o senhor, que diz?” 6Eles estavam usando essa pergunta como armadilha, a fim de terem uma base para acusá-lo.

Mas Jesus inclinou-se e começou a escrever no chão com o dedo. 7Visto que continuavam a interrogá-lo, ele se levantou e lhes disse: “Se algum de vocês estiver sem pecado, seja o primeiro a atirar pedra nela”. 8Inclinou-se novamente e continuou escrevendo no chão.

9Os que o ouviram foram saindo, um de cada vez, começando pelos mais velhos. Jesus ficou só, com a mulher em pé diante dele. 10Então Jesus pôs-se em pé e perguntou-lhe: “Mulher, onde estão eles? Ninguém a condenou?”

11“Ninguém, Senhor”, disse ela.

Declarou Jesus: “Eu também não a condeno. Agora vá e abandone sua vida de pecado”.

A Validade do Testemunho de Jesus

12Falando novamente ao povo, Jesus disse: “Eu sou a luz do mundo. Quem me segue, nunca andará em trevas, mas terá a luz da vida”.

13Os fariseus lhe disseram: “Você está testemunhando a respeito de si próprio. O seu testemunho não é válido!”

14Respondeu Jesus: “Ainda que eu mesmo testemunhe em meu favor, o meu testemunho é válido, pois sei de onde vim e para onde vou. Mas vocês não sabem de onde vim nem para onde vou. 15Vocês julgam por padrões humanos; eu não julgo ninguém. 16Mesmo que eu julgue, as minhas decisões são verdadeiras, porque não estou sozinho. Eu estou com o Pai, que me enviou. 17Na Lei de vocês está escrito que o testemunho de dois homens é válido.8.17 Dt 17.6; 19.15 18Eu testemunho acerca de mim mesmo; a minha outra testemunha é o Pai, que me enviou”.

19Então perguntaram-lhe: “Onde está o seu pai?”

Respondeu Jesus: “Vocês não conhecem nem a mim nem a meu Pai. Se me conhecessem, também conheceriam a meu Pai”. 20Ele proferiu essas palavras enquanto ensinava no templo, perto do lugar onde se colocavam as ofertas8.20 Grego: gazofilácio.. No entanto, ninguém o prendeu, porque a sua hora ainda não havia chegado.

21Mais uma vez, Jesus lhes disse: “Eu vou embora, e vocês procurarão por mim, e morrerão em seus pecados. Para onde vou, vocês não podem ir”.

22Isso levou os judeus a perguntarem: “Será que ele irá matar-se? Será por isso que ele diz: ‘Para onde vou, vocês não podem ir’?”

23Mas ele continuou: “Vocês são daqui de baixo; eu sou lá de cima. Vocês são deste mundo; eu não sou deste mundo. 24Eu disse que vocês morrerão em seus pecados. Se vocês não crerem que Eu Sou8.24 Uma referência ao nome de Deus; também nos versículos 28 e 58., de fato morrerão em seus pecados”.

25“Quem é você?”, perguntaram eles.

“Exatamente o que tenho dito o tempo todo”, respondeu Jesus. 26“Tenho muitas coisas para dizer e julgar a respeito de vocês. Pois aquele que me enviou merece confiança, e digo ao mundo aquilo que dele ouvi.”

27Eles não entenderam que lhes estava falando a respeito do Pai. 28Então Jesus disse: “Quando vocês levantarem o Filho do homem, saberão que Eu Sou, e que nada faço de mim mesmo, mas falo exatamente o que o Pai me ensinou. 29Aquele que me enviou está comigo; ele não me deixou sozinho, pois sempre faço o que lhe agrada”. 30Tendo dito essas coisas, muitos creram nele.

Os Filhos de Abraão e os Filhos do Diabo

31Disse Jesus aos judeus que haviam crido nele: “Se vocês permanecerem firmes na minha palavra, verdadeiramente serão meus discípulos. 32E conhecerão a verdade, e a verdade os libertará”.

33Eles lhe responderam: “Somos descendentes8.33 Grego: semente; também no versículo 37. de Abraão e nunca fomos escravos de ninguém. Como você pode dizer que seremos livres?”

34Jesus respondeu: “Digo a vocês a verdade: Todo aquele que vive pecando é escravo do pecado. 35O escravo não tem lugar permanente na família, mas o filho pertence a ela para sempre. 36Portanto, se o Filho os libertar, vocês de fato serão livres. 37Eu sei que vocês são descendentes de Abraão. Contudo, estão procurando matar-me, porque em vocês não há lugar para a minha palavra. 38Eu estou dizendo o que vi na presença do Pai, e vocês fazem o que ouviram do pai de vocês8.38 Ou Pai. Portanto, façam o que vocês ouviram do Pai”.

39“Abraão é o nosso pai”, responderam eles.

Disse Jesus: “Se vocês fossem filhos de Abraão, fariam8.39 Alguns manuscritos dizem Se vocês são filhos de Abraão, então façam. as obras que Abraão fez. 40Mas vocês estão procurando matar-me, sendo que eu falei a vocês a verdade que ouvi de Deus; Abraão não agiu assim. 41Vocês estão fazendo as obras do pai de vocês”.

Protestaram eles: “Nós não somos filhos ilegítimos8.41 Grego: não nascemos de porneia, termo genérico que se refere a práticas sexuais ilícitas.. O único Pai que temos é Deus”.

42Disse-lhes Jesus: “Se Deus fosse o Pai de vocês, vocês me amariam, pois eu vim de Deus e agora estou aqui. Eu não vim por mim mesmo, mas ele me enviou. 43Por que a minha linguagem não é clara para vocês? Porque são incapazes de ouvir o que eu digo.

44“Vocês pertencem ao pai de vocês, o Diabo, e querem realizar o desejo dele. Ele foi homicida desde o princípio e não se apegou à verdade, pois não há verdade nele. Quando mente, fala a sua própria língua, pois é mentiroso e pai da mentira. 45No entanto, vocês não creem em mim, porque digo a verdade! 46Qual de vocês pode me acusar de algum pecado? Se estou falando a verdade, porque vocês não creem em mim? 47Aquele que pertence a Deus ouve o que Deus diz. Vocês não o ouvem porque não pertencem a Deus”.

As Declarações de Jesus acerca de si mesmo

48Os judeus lhe responderam: “Não estamos certos em dizer que você é samaritano e está endemoninhado?”

49Disse Jesus: “Não estou endemoninhado! Ao contrário, honro o meu Pai, e vocês me desonram. 50Não estou buscando glória para mim mesmo; mas há quem a busque e julgue. 51Asseguro que, se alguém obedecer à minha palavra, jamais verá a morte”.

52Diante disso, os judeus exclamaram: “Agora sabemos que você está endemoninhado! Abraão morreu, bem como os profetas, mas você diz que, se alguém obedecer à sua palavra, nunca experimentará a morte. 53Você é maior do que o nosso pai Abraão? Ele morreu, bem como os profetas. Quem você pensa que é?”

54Respondeu Jesus: “Se glorifico a mim mesmo, a minha glória nada significa. Meu Pai, que vocês dizem ser o seu Deus, é quem me glorifica. 55Vocês não o conhecem, mas eu o conheço. Se eu dissesse que não o conheço, seria mentiroso como vocês, mas eu de fato o conheço e obedeço à sua palavra. 56Abraão, pai de vocês, regozijou-se porque veria o meu dia; ele o viu e alegrou-se”.

57Disseram-lhe os judeus: “Você ainda não tem cinquenta anos, e viu Abraão?”

58Respondeu Jesus: “Eu afirmo que antes de Abraão nascer, Eu Sou!” 59Então eles apanharam pedras para apedrejá-lo, mas Jesus escondeu-se e saiu do templo.

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 8:1-59

1men Jesus gik ud til Olivenbjerget.

Lad dem, der er uden synd, kaste den første sten

2Tidligt næste morgen vendte han tilbage til templet. Snart var en mængde mennesker samlet, og han satte sig ned for at undervise dem.

3En gruppe skriftlærde og farisæere kom nu med en kvinde, der var grebet på fersk gerning i utroskab. De stillede hende foran Jesus og sagde: 4„Mester! Kvinden her er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. 5Toraen siger, at sådanne kvinder skal stenes ihjel.8,5 5.Mos. 22,22-29. Hvad siger du?” 6De var ude på at få ham til at sige noget, som de bagefter kunne bruge imod ham, men Jesus bøjede sig forover, som han sad der, og skrev med fingeren i støvet.

7Da de blev ved med at presse på med deres spørgsmål, rettede han sig op og sagde: „Den af jer, som er uden synd, skal være den første til at kaste en sten.” 8Så bøjede han sig igen forover og fortsatte med at skrive på jorden.

9Da de, der var kommet med kvinden, fik den besked, luskede de bort, den ene efter den anden—de ældste først. Til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden. 10Da rettede han sig op og så sig omkring. „Hvor blev de af?” spurgte han kvinden. „Var der ingen, der fordømte dig?” 11„Nej, Herre,” svarede hun.

„Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. „Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”

Jesus—verdens lys

12Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: „Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.”

13Farisæerne protesterede: „Nu taler du igen om dig selv. Den slags vidneudsagn er ikke gyldige.”

14Jesus svarede: „Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke. 15I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen. 16Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig. 17Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort? 18Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”

19„Hvor er din far da henne?” spurgte de.

„I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. „Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”

20Jesus sagde disse ord, mens han sad og underviste ved den store indsamlingsbøsse i templet. Han blev imidlertid ikke arresteret, for ifølge Guds plan var tiden endnu ikke inde til det.

Farisæerne fatter intet

21Jesus fortsatte: „Jeg går bort, og I vil lede efter mig, men I skal dø i jeres synder. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”

22De jødiske ledere udbrød: „Mon han vil begå selvmord, siden han siger, at vi ikke kan komme til det sted, hvor han går hen?”

23„Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. „I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke. 24Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”

25„Jamen, hvem er du da?” spurgte de.

„Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus. 26„Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”

27De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far. 28Da sagde Jesus: „Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige. 29Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”

Mange i skaren kommer til tro

30Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”

Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses

33„Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. „Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”8,33 Det hebraiske udtryk „børn af Abraham” udtrykker både et tilhørsforhold til og en lighed med Abraham. Kontrasten mellem at være fysiske efterkommere af Abraham („Abrahams børn efter kødet”) og åndelige efterkommere af Abraham („Abrahams børn i troen”) er en gennemgående og væsentlig kontrast i hele det Ny Testamente. Alle jøder er Abrahams fysiske efterkommere, men kun de, der tror på, at Jesus er Messias, er hans åndelige efterkommere. Se også noterne til Luk. 3,8; 13,16 og 19,9.

34Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre. 36Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.

37Jeg ved, at I er børn af Abraham, men alligevel er I ude på at slå mig ihjel, for I har ikke plads til mit ord i jeres hjerter. 38Jeg taler om det, jeg har set hos min Far. Men I handler efter det, I har hørt fra jeres far.”

39„Vores far, det er Abraham,” sagde de.

„Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus. 40„Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort. 41Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.”

„Vi er ikke uægte børn,” råbte de. „Vi har kun én far, og det er Gud!”

42„Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. 45Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”

48„Din samaritaner!” snerrede de. „Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”

49„Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. „Jeg ærer min Far, men I vanærer mig. 50Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer. 51Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”

52„Nu ved vi, at du er besat af en ond ånd!” sagde de jødiske ledere triumferende. „Abraham er død. Profeterne er døde. Og nu kommer du og siger, at hvis man bare adlyder dig, skal man aldrig dø. 53Du påstår vel ikke, at du er større end vores far Abraham, der dog ligger i sin grav. Eller større end profeterne, som måtte dø. Hvem tror du egentlig, du er?”

54Jesus svarede: „Hvis jeg lovpriste mig selv, ville det ikke være noget værd. Nu er det imidlertid min Far, der giver mig ære, ham, som I kalder jeres Gud, 55selv om I slet ikke kender ham. Men jeg kender ham, og hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte ham, ville jeg være lige så stor en løgner, som I er. Ikke alene kender jeg ham, men jeg adlyder hans ord. 56Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.”

57„Du er ikke engang 50 år, og så påstår du at have set Abraham!” protesterede de.

58Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Jeg har levet, fra længe før Abraham blev født.”8,58 De traditionelle oversættelser af dette vers er: „Før Abraham blev til, er jeg” eller „Jeg er, før Abraham blev født”. Begge oversættelser er sprogligt set meget tvivlsomme.

59Det blev dem for meget, og de begyndte at samle sten op for at slå ham ihjel, men Jesus forsvandt i mængden og gik bort fra tempelområdet.