Deuteronômio 20 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Deuteronômio 20:1-20

As Leis sobre a Guerra

1“Quando vocês forem à guerra contra os seus inimigos e virem cavalos e carros e um exército maior do que o seu, não tenham medo, pois o Senhor, o seu Deus, que os tirou do Egito, estará com vocês. 2Quando chegar a hora da batalha, o sacerdote virá à frente e dirá ao exército: 3‘Ouça, ó Israel. Hoje vocês vão lutar contra os seus inimigos. Não desanimem nem tenham medo; não fiquem apavorados nem aterrorizados por causa deles, 4pois o Senhor, o seu Deus, os acompanhará e lutará por vocês contra os seus inimigos, para dar a vitória a vocês’.

5“Os oficiais dirão ao exército: ‘Há alguém que construiu uma casa e ainda não a dedicou? Volte ele para sua casa, para que não morra na guerra e outro a dedique. 6Há alguém que plantou uma vinha e ainda não desfrutou dela? Volte ele para sua casa, para que não morra na guerra e outro desfrute da vinha. 7Há alguém comprometido para casar-se que ainda não recebeu sua mulher? Volte ele para sua casa, para que não morra na guerra e outro se case com ela’. 8Por fim os oficiais acrescentarão: ‘Alguém está com medo e não tem coragem? Volte ele para sua casa, para que os seus irmãos israelitas também não fiquem desanimados’. 9Quando os oficiais terminarem de falar ao exército, designarão chefes para comandar as tropas.

10“Quando vocês avançarem para atacar uma cidade, enviem-lhe primeiro uma proposta de paz. 11Se os seus habitantes aceitarem e abrirem suas portas, serão seus escravos e se sujeitarão a trabalhos forçados. 12Mas, se eles recusarem a paz e entrarem em guerra contra vocês, sitiem a cidade. 13Quando o Senhor, o seu Deus, entregá-la em suas mãos, matem ao fio da espada todos os homens que nela houver. 14Mas as mulheres, as crianças, os rebanhos e tudo o que acharem na cidade, será de vocês; vocês poderão ficar com os despojos dos seus inimigos dados pelo Senhor, o seu Deus. 15É assim que vocês tratarão todas as cidades distantes que não pertencem às nações vizinhas de vocês.

16“Contudo, nas cidades das nações que o Senhor, o seu Deus, dá a vocês por herança, não deixem vivo nenhum ser que respira. 17Conforme a ordem do Senhor, o seu Deus, destruam totalmente os hititas, os amorreus, os cananeus, os ferezeus, os heveus e os jebuseus. 18Se não, eles os ensinarão a praticar todas as coisas repugnantes que fazem quando adoram os seus deuses, e vocês pecarão contra o Senhor, o seu Deus.

19“Quando sitiarem uma cidade por um longo período, lutando contra ela para conquistá-la, não destruam as árvores dessa cidade a golpes de machado, pois vocês poderão comer as suas frutas. Não as derrubem. Por acaso as árvores são gente, para que vocês as sitiem?20.19 Ou derrubem para utilizá-las no cerco, pois as árvores frutíferas são para o benefício do homem. 20Entretanto, poderão derrubar as árvores que vocês sabem que não são frutíferas, para utilizá-las em obras que ajudem o cerco, até que caia a cidade que está em guerra contra vocês.

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 20:1-20

Bestemmelser vedrørende krig

1Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. 2Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:

3‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. 4Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’

5Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. 6Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. 7Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. 8Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ 9Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.

10Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. 11Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. 12Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, 13og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, 14men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. 15De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.

16Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, 17men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. 18På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.

19Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. 20De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.