Amós 5 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Amós 5:1-27

Lamento pelo Castigo do Povo

1Ouça esta palavra, ó nação de Israel, este lamento acerca de vocês:

2“Caída para nunca mais se levantar,

está a virgem Israel.

Abandonada em sua própria terra,

não há quem a levante”.

3Assim diz o Soberano, o Senhor:

“A cidade que mandar mil

para o exército ficará com cem;

e a que mandar cem ficará com dez”.

4Assim diz o Senhor à nação de Israel:

“Busquem-me e terão vida;

5não busquem Betel,

não vão a Gilgal,

não façam peregrinação a Berseba.

Pois Gilgal5.5 Gilgal no hebraico assemelha-se à expressão aqui traduzida por irá para o exílio. certamente irá para o exílio,

e Betel5.5 Hebraico: Áven; referência a Bete-Áven (casa da iniquidade), nome depreciativo de Betel, que significa casa de Deus. será reduzida a nada”.

6Busquem o Senhor e terão vida,

do contrário, ele irromperá como um fogo

entre os descendentes de José,

e devastará a cidade de Betel,

e não haverá ninguém ali para apagá-lo.

7Vocês estão transformando o direito em amargura

e atirando a justiça ao chão,

8(aquele que fez as Plêiades e o Órion;

que faz da escuridão, alvorada;

e do dia, noite escura;

que chama as águas do mar

e as espalha sobre a face da terra;

Senhor é o seu nome.

9Ele traz repentina destruição sobre a fortaleza,

e a destruição vem sobre a cidade fortificada),

10vocês odeiam aquele que defende a justiça no tribunal5.10 Hebraico: na porta.

e detestam aquele que fala a verdade.

11Vocês oprimem o pobre

e o forçam a entregar o trigo.

Por isso, embora vocês tenham construído

mansões de pedra, nelas não morarão;

embora tenham plantado vinhas verdejantes,

não beberão do seu vinho.

12Pois eu sei quantas são as suas transgressões

e quão grandes são os seus pecados.

Vocês oprimem o justo, recebem suborno

e impedem que se faça justiça ao pobre nos tribunais.

13Por isso o prudente se cala em tais situações,

pois é tempo de desgraças.

14Busquem o bem, não o mal,

para que tenham vida.

Então o Senhor,

o Deus dos Exércitos,

estará com vocês,

conforme vocês afirmam.

15Odeiem o mal, amem o bem;

estabeleçam a justiça nos tribunais.

Talvez o Senhor,

o Deus dos Exércitos,

tenha misericórdia

do remanescente de José.

16Portanto, assim diz o Senhor, o Deus dos Exércitos, o Soberano:

“Haverá lamentação em todas as praças

e gritos de angústia em todas as ruas.

Os lavradores serão convocados para chorar

e os pranteadores para se lamentar.

17Haverá lamentos em todas as vinhas,

pois passarei no meio de vocês”,

diz o Senhor.

O Dia do Senhor

18Ai de vocês que anseiam

pelo dia do Senhor!

O que pensam vocês do dia do Senhor?

Será dia de trevas, não de luz.

19Será como se um homem fugisse de um leão

e encontrasse um urso;

como alguém que entrasse em sua casa

e, encostando a mão na parede,

fosse picado por uma serpente.

20O dia do Senhor será de trevas e não de luz.

Uma escuridão total, sem um raio de claridade.

21“Eu odeio e desprezo as suas festas religiosas;

não suporto as suas assembleias solenes.

22Mesmo que vocês me tragam holocaustos5.22 Isto é, sacrifícios totalmente queimados.

e ofertas de cereal, isso não me agradará.

Mesmo que me tragam as melhores ofertas de comunhão5.22 Ou de paz,

não darei a menor atenção a elas.

23Afastem de mim o som das suas canções

e a música das suas liras.

24Em vez disso, corra a retidão como um rio,

a justiça como um ribeiro perene!”

25“Foi a mim que vocês trouxeram sacrifícios e ofertas

durante os quarenta anos no deserto, ó nação de Israel?

26Não! Vocês carregaram o seu rei Sicute,

e Quium, imagens dos deuses astrais,

que fizeram para vocês mesmos.5.26 Ou ergueram seu rei Sicute e seus ídolos Quium, seus deuses astrais. A Septuaginta diz levantaram o santuário de Moloque e a estrela do seu deus Renfã, ídolos que fizeram para adorar!

27Por isso eu os mandarei para o exílio, para além de Damasco”,

diz o Senhor;

Deus dos Exércitos é o seu nome.

Bibelen på hverdagsdansk

Amosʼ Bog 5:1-27

Endnu et kald til omvendelse

1Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:

2„Israel, den skønne ungmø, er faldet,

hun kan ikke rejse sig.

Hun ligger forladt på jorden,

ingen hjælper hende op!”

3Gud Herren siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”

4Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! 5Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Be’ersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”

6Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.

7I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.

8I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. 9Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.

10Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? 11I tramper på de fattige og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.

12„Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.”

13I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. 14Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Almægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. 15Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Almægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever.

Dommens dag bliver en sørgedag

16Herren, den Almægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. 17I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”

18-20„Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!

21Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! 22Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres takofre. 23Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. 24Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. 25Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? 26Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, 27for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den almægtige Gud, har talt!