Исуса хапсе
1Када је ово изрекао, Исус је са својим ученицима прешао преко потока Кидрона где је био врт. Тамо је отишао са својим ученицима.
2А Јуда, издајник, је знао за ово место, јер се Исус тамо често налазио са својим ученицима.
3Дошао је тамо, водећи са собом чету војника и храмске стражаре, које су послали водећи свештеници и фарисеји. Са собом су носили бакље, светиљке и оружје.
4Исус, знајући шта ће му се све догодити, изађе и упита их: „Кога тражите?“
5Они му одговорише: „Исуса Назарећанина.“
Исус одговори: „Ја сам.“ Јуда, издајник, стајао је међу њима. 6Када је Исус рекао: „Ја сам“ – они устукнуше и попадаше на земљу.
7Исус их поново упита: „Кога тражите?“
Они одговоре: „Исуса Назарећанина.“
8Исус им одговори: „Нисам ли вам рекао да сам то ја? Али, ако мене тражите, пустите онда ове што су са мном да иду.“
9То се догодило да се испуне речи које је Исус изрекао: „Ниједног од оних које си ми дао нисам изгубио.“
10Тада Симон Петар извуче мач који је имао са собом, па удари Првосвештениковог слугу и одсече му десно ухо. Слуга се звао Малхо.
11Исус рече Петру: „Врати мач у корице! Зар да не испијем чашу коју ми је Отац дао?“
12Тада војници са заповедником и јудејским старешинама ухвате Исуса и свежу га. 13Прво су га одвели Ани, јер је он био Кајафин таст, а Кајафа је те године био Првосвештеник. 14Кајафа је био онај што је саветовао Јевреје да је боље да један човек умре за народ.
15А Симон Петар и један други ученик следили су Исуса. Тај ученик је познавао Првосвештеника, па је ушао са Исусом у Првосвештениково двориште. 16Петар је остао да стоји пред вратима. Онај други ученик, који је познао Првосвештеника, изашао је тада, разговарао са вратарком и увео Петра у двориште.
17Тада слушкиња вратарка рече Петру: „Да ниси и ти један од ученика оног човека?“
„Нисам“ – одговори Петар.
18Пошто је било хладно, слуге и стражари су заложили ватру, па су стајали око ње и грејали се. И Петар је тамо стајао са њима и грејао се.
Првосвештеник испитује Исуса
19У међувремену, Првосвештеник је испитивао Исуса о његовим ученицима и о његовом учењу.
20Исус му одговори: „Говорио сам јавно пред народом. Увек сам поучавао у синагоги и у храму где се сви Јевреји окупљају. Ништа нисам говорио тајно. 21Зашто питаш мене? Питај оне који су слушали шта сам им говорио. Они знају шта сам рекао.“
22Кад је Исус рекао ово, један од стражара који је ту стајао ошамари га и рече: „Зар се тако одговара Првосвештенику?!“ 23Исус му одговори: „Ако сам рекао нешто што не ваља, докажи да то не ваља. Али, ако сам у праву, због чега ме удараш?“ 24Тада га је Ана свезаног послао Првосвештенику Кајафи.
Петар се поново одриче Исуса
25Симон Петар је у међувремену стајао око ватре и грејао се. Тада му је неко рекао: „Зар ниси и ти један од његових ученика?“
Петар то порече, говорећи: „Не, нисам!“
26Један од Првосвештеникових слугу, рођак оног слуге коме је Петар одсекао ухо, такође му рече: „Зар те нисам видео с њим у врту?“ 27Петар поново порече и уто се огласи петао.
Исус пред Пилатом
28Рано ујутро су Исуса одвели од Кајафе у преторијум. Јудејске вође нису ушле у преторијум, да не би постали обредно нечисти уочи пасхалне вечере. 29Пилат изађе пред њих и упита: „За шта оптужујете овог човека?“
30„Зар бисмо га довели пред тебе да није починио злочин?“ – одговорише му они. 31Пилат им рече: „Узмите га, па му судите по вашем Закону!“
Јудејске вође му одговорише: „Ми никог не смемо да погубимо.“
32Ово се догодило да се испуне Исусове речи, које је изрекао да би наговестио каквом ће смрћу умрети.
33Пилат се онда вратио у преторијум и позвао Исуса. Питао га је: „Јеси ли ти Цар јудејски?“
34Исус одговори: „Питаш ли то тек тако или су ти други говорили о мени?“
35Пилат одговори: „Зар сам ја Јеврејин? Твој народ и водећи свештеници су те предали мени. Шта си учинио?“
36Исус одговори: „Моје Царство не припада овом свету. Када би моје Царство припадало овом свету, моји поданици би се борили да не будем предан Јеврејима. Међутим, моје Царство није одавде.“
37Тада га Пилат упита: „Шта, дакле? Јеси ли цар?“
„Ти кажеш да сам Цар – одговори му Исус. Ја сам се родио и дошао на свет да бих сведочио за истину. Свако ко је од истине, слуша мој глас.“
38Пилат упита: „Шта је истина?“ Рекавши ово, Пилат је поново изашао пред јудејске вође и рекао им: „Ја не налазим никакву кривицу на њему! 39Код вас је обичај да вам за Пасху ослободим једног затвореника. Хоћете ли да вам ослободим Цара јудејског?“
40Они поново повикаше: „Не њега, него Вараву!“ (Тај Варава је био одметник.)
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53
1Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple.
3Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen.
4Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: „Hvem søger I efter?”
5„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
„Det er mig,” sagde Jesus.
Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre.
6Da Jesus sagde: „Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: „Hvem søger I efter?”
„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
8„Jeg har jo sagt jer, at det er mig,” sagde Jesus. „Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!” 9Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.18,9 Jf. 17,12.
10Simon Peter trak sit sværd, slog ud efter en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans højre øre af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke tømme det lidelsens bæger, som min Far har givet mig?”
12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den jødiske tempelvagt om at pågribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.
I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de ældre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepræst, så blev vigtige beslutninger truffet i fællesskab i den ypperstepræstelige familie, og Annas ville som den ældste være den, man lyttede særlig opmærksomt til. 14Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.18,14 Jf. 11,50.
Peter svigter Jesus første gang
Matt. 26,69-70; Mark. 14,66-68; Luk. 22,55-57
15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepræsten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepræstens gård, 16mens Peter blev stående udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik så lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbrød hun: „Du er da vist en af hans disciple!”
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter.
18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle trækulsgløder, for det var koldt den nat. Peter stillede sig også derhen for at få varmen.
Ypperstepræsten forhører Jesus
19Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20„Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. 21Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23„Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24Annas havde nemlig sendt18,24 Det er sandsynligvis en parentetisk bemærkning, som klargør, at forhøret fandt sted hos ypperstepræsten Kajfas og ikke foran Annas. Johannes benævner konsekvent Kajfas og ikke Annas som ypperstepræst på den tid. Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.
Peter svigter Jesus anden og tredje gang
Matt. 26,71-75; Mark. 14,69-72; Luk. 22,58-62
25Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. „Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: „Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,1-2.11-31; Mark. 15,1-20; Luk. 23,1-5.13-25
28Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfas’ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. 29Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. 30„Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. 31„Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste18,31 Den jødiske dødsstraf var stening. Den romerske dødsstraf var korsfæstelse. nogen,” indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34„Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35„Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36„Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37„Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” 38„Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus.
Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske. Ønsker I, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’?” 40„Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.
