Јао Ниниви
1Јао граду крволочном!
Пун је обмане,
пун је отимачине,
у њему плена нема да нема.
2Фијуче бич
и тутње точкови,
коњи су у галопу,
а бојна кола поскакују.
3Коњаници јуре
док мач сева
и копље блешти.
Ено мноштва покланих,
нема мере тежини лешева,
побијенима нема броја
и људи се о мртве саплићу.
4А то је због многих блудништава блуднице,
заносне и веште у врачању,
која продаје народе својим блудничењем
и племена својим врачањима.
5„Ево ме против тебе – говори Господ над војскама –
да ти преко лица задигнем скутове,
да народима покажем твоју голотињу
и царствима твоју срамоту.
6Гадости ћу бацити на вас,
презрећу вас
и учинити призором у који се зури.
7Побећи ће од тебе сви који те буду гледали.
Рећи ће: ’Опустошена је Нинива!
Ко ће да је пожали?’
Где да ти нађем утешитеље?“
8Зар си ти боља од Но-Амона
што пребива на водама Нила,
окружен водама,
коме је море било бедем
и коме су море зидине биле.
9Куш му је био снага, Египат коме краја није било,
а Фути и Лувимани су му помагали.
10Ипак је отишла у изгнанство, у ропство.
А и децу су јој смрскали
по угловима свих улица.
За њихове су племиће бацали жреб,
великаше су им оковали ланцима.
11И још ћеш бити пијана и сакривена,
тражићеш заклон пред непријатељем.
12Сва утврђења твоја су смокве
са првим зрелим плодовима који,
протресу ли се,
падају у уста оног ко би да их једе.
13Ево, твој је народ
попут жена усред тебе.
Врата твоје земље ће се широм отворити непријатељима твојим.
Твоје ће решетке ватра да прогута.
14Нахватај себи воде за опсаду!
Ојачај своја утврђења!
Иди, гацај у глини,
прави цигле у калупима.
15Тамо ће те ватра прогутати,
мач ће те сасећи,
прождраће те као скакавац.
Намножи се попут скакаваца!
Намножи се попут гусеница!
16Умножила си своје трговце
да их је више од звезда на небу,
а они су скакавци што су се излегли
и одлетели.
17Твоји стражари су као гусенице,
твоје војсковође као рој скакаваца
што се роје на зидинама по хладном дану.
А када сунце гране, они одлете
и не зна се место на коме су?
18Поспани су твоји пастири, о, царе асирски!
Дворани твоји дремају,
твој је народ раштркан по горама
и нема ко да их окупи.
19Страдању твоме нема лека.
Опака је твоја рана.
Сви који чују вест о теби
пљескају длановима над тобом,
јер кога није захватила
твоја истрајна злоба?
1Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.
Du har bedraget og røvet uden begrænsning.
2Jeg hører allerede smæld af piske
og raslen af vognhjul.
Hestene galoperer af sted,
og stridsvognene flyver hen over jorden.
3Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd
og de lange, lynende spyd.
Der vil blive masser af døde,
utallige mennesker vil blive dræbt.
Der bliver endeløse dynger af lig,
så man ligefrem snubler over dem.
4Nineve forførte mange nationer
med sin fortryllende skønhed og rigdom.
De blev forblændet af byens pragt
og blev alle gjort til slaver.
5„Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Jeg flår dine fine klæder af dig,
så alle nationer får din nøgenhed at se,
din skam og din skændsel.
6Jeg vil vise dig min foragt
og dænge dig til med snavs.
Jeg stiller din skændsel til skue.”
7Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.
De erkender, at det er ude med dig.
Men ingen vil sørge over dig,
ikke én vil have medlidenhed med dig.
8Er du måske bedre end Tebes,3,8 På Hebraisk: No-Amon. Tebes var hovedstaden i Øvre Egypten, der hvor Luxor ligger i dag. Byen blev ødelagt af assyrerne i 663 f.Kr.
som lå ved Nilens bred?
Den by var omgivet af floder,
beskyttet af vand på alle sider.
9Egypten og Kush var stormagter,
allieret med Put og Libyen.
10Alligevel blev byen erobret
og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.
Småbørn blev knust mod stenbroen.
Soldater trak lod om byens stormænd
og tog dem som slaver.
11Nineve, også du skal tømme min vredes bæger
og derefter gå i glemmebogen.
Også du vil prøve at finde beskyttelse
i et forgæves forsøg på at overleve.
12Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.
Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.
13Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,
så fjenden har fri adgang.
Dine krigere bliver som kvinder og taber modet
ved synet af fjendens fremmarch.
14Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,
forstærk dine fæstninger.
Ælt ler og brænd masser af mursten,
så du kan forstærke dine mure.
15Men alligevel vil byen blive nedbrændt
og indbyggerne slået ihjel.
Fjendehæren vil fortære dig,
som var de en sværm af græshopper.
Du har et utal af indbyggere,
16og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.
Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,
den æder det hele og flyver sin vej.
17Dine hofmænd og officerer vil forsvinde
som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,
men flyver deres vej, når solen kommer frem.
Ingen ved, hvor de blev af.
18Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.
Nu ligger dine ledere døde på jorden,
alle dine embedsmænd er borte.
Dine indbyggere er spredt ud over bjergene
som får uden hyrde til at samle dem.
19Dit sår er for dybt til at læges,
du har fået et dødeligt hug.
Alle, som hører om dit fald,
vil klappe i hænderne af glæde,
for hvem har ikke hørt om din ondskab
og været offer for din grusomhed?
