1Виђење Исаије сина Амоцова, што је за Јуду и Јерусалим видео у време Јудиних царева: Озије, Јотама, Ахаза и Језекије.
Неразумни и грешни народ
2Чујте, небеса! Слушај, земљо,
јер говори Господ:
„Синове сам васпитао и подигао,
а они се одметнуше од мене.
3Во познаје власника својега
и магарац јасле господара својега.
Израиљ не зна;
народ мој не разуме!“
4Јао, грешнога ли пука,
народа огрезлог у кривици,
потомака злочиначких,
синова покварењачких!
Господа су оставили;
Светитеља Израиљевог презрели,
леђа му окренули.
5Где још да ударим,
одметници тврдокорни?
Сва је глава болна
и све срце изнемогло;
6од пете до главе здравог места нема,
него су убоји и модрице и ране отворене;
очишћене нису,
у завојима нису,
уљем заблажене нису.
7Опустошена вам је земља,
огањ вам је градове попалио,
ваше њиве пред вама харају туђинци.
Пустош је као кад опустоше туђинци.
8Остављена је ћерка сионска
као сеница у винограду,
као колиба у градини за краставце,
као град под опсадом.
9Да нам Господ над војскама
није оставио остатка,
као Содома били бисмо,
слични Гомори били бисмо.
10Реч Господњу чујте,
главари содомски!
Закон Бога нашег послушајте,
народе гоморски!
11„Шта ли ће мени мноштво жртава ваших?
– говори Господ.
Сит сам овнујских свеспалница
и наслага лојних са телади гојних.
И крв од бикова и јагањаца и јараца
не мили се мени.
12Кад долазите да ми се покажете,
ко то тражи од вас
да по мојим предворјима трупкате?
13Не умножавајте безвредне приносе,
кађење на које се гадим;
младине и суботе, сазивање сазива,
не подносим зле1,13 Или: идолске, грешне. свечаности.
14Младине ваше и празници ваши,
то мрзи душа моја,
то је терет за ме,
додија ми подносити.
15Кад за молитву ширите руке своје,
ја од вас одвраћам очи своје;
и кад продужујете молитву,
ја вас не слушам.
Ваше су руке огрезле у крви.
16Оперите себе, очистите себе.
Уклоните злоћу дела ваших испред очију мојих.
Престаните зло чинити,
17учите се добро чинити: тежите праву,
ублажите угњетавање,
дајте права сиротињи,
парничите се у корист удовице.
18Затим дођите да расправљамо
– говори Господ –
буду ли греси ваши као скерлет,
постаће бели као снег;
буду ли црвени као пурпур,
постаће као вуна.
19Ако будете вољни и послушате,
добра земаљска јешћете.
20А ако одбаците и буните се,
мач ће вас прогутати
– јер уста Господња рекоше.“
Тужбалица над Јерусалимом
21Како се претвори у блудницу
верна насеобина!
Била је пуна правичности,
у њој је боравила правда,
а сада су убице.
22Твоје је сребро као згура постало.
Твоје пиће се разводнило.
23Твоји главари су се одметнули,
с крадљивцима другови су постали.
Сваки се граби за мито
и хрли за поклонима.
Право сиротињи они ускраћују;
удовичина парница до њих не досеже.
24Зато говори Господар,
Господ над војскама, Силни Израиљев:
„Ах, кад се искалим на противницима
и кад се осветим непријатељима!
25Кад руку на тебе испружим,
да лужином згуру твоју очистим,
да из тебе онечишћења уклоним.
26Па ти судије опет поставим као некад,
саветнике као од давнина,
те да те прозову
’Град праведности’,
’Верна насеобина.’“
27Правда ће откупити Сион,
и праведност покајнике његове;
28а преступници и грешници заједно ће се скршити
и они који напуштају Господа погинуће.
Против обожавања светог дрвета
29„Због племенитог дрвећа ће се стидети,
зато што их славите;
и због лугова ћете се црвенети,
зато што сте их изабрали.
30Ви ћете бити слични храсту,
с лишћем што се на њему суши.
Налик лугу у ком воде нема.
31И скривено благо ће бити као кучина,
и онај ко га начини као варница –
обоје ће заједно изгорети,
а нико неће гасити.“
1I løbet af den periode, hvor henholdsvis kong Uzzija, kong Jotam, kong Ahaz og kong Hizkija regerede i Judariget, modtog Esajas, Amotz’ søn, en række profetiske syner om Judarigets og Jerusalems fremtid:
Et budskab til det oprørske Judas rige
2Himmel og jord, hør, hvad Herren siger:
„De børn, jeg kærligt har opdraget og haft omsorg for, har gjort oprør imod mig. 3En okse kender sin ejer, et æsel ved, hvor det hører hjemme, men Israel vil ikke kendes ved mig, mit folk fatter ingenting!”
4Ja, Israels folk er fulde af synd. De er tynget af skyld. Som ondskabsfulde børn, der ødelægger alt, har de vendt Herren ryggen. De har hånet Israels hellige Gud. De har afskåret sig fra hans hjælp.
5Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. 6Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. 7Jeres land er ødelagt og byerne brændt ned. Jeres marker blev plyndret for øjnene af jer, gjort til en gold ødemark. 8Jerusalem står som et forladt vagttårn i en gammel vinmark, som et læskur i en forladt melonmark, som en by, der har været belejret.
9Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra. 10Hør Herrens ord, I Sodoma-ledere, lyt til, hvad vores Gud siger, I Gomorra-folk:
11„Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr. 12Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre? 13Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab. 14Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem! 15Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.
16Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! 17Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”
18„Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. 19Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet, 20men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”
Jerusalems utroskab
21Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere. 22Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet. 23Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten. 24Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: „Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender! 25Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort. 26Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‚Retfærdighedens og troskabens by’.”
27Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde. 28Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.
29En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde. 30I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand. 31De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.
