Nádej pre kazdého

List Rimanom 1

Vstupný pozdrav

1 Milí priatelia! Ja, Pavol, služobník Ježiša Krista, píšem všetkým kresťanom v Ríme. Ježiš Kristus si ma povolal za svojho apoštola a poveril ma, aby som šíril Božiu radostnú správu.

V Svätom Písme ju Boh predpovedal už dávno ústami svojich prorokov.

Je to správa o jeho Synovi, Ježišovi Kristovi, našom Pánovi. Narodil sa ako človek a je potomok kráľa Dávida,

ale zároveň je aj Božím Synom, obdareným Svätým Duchom a mocou, čo dokazuje jeho vzkriesenie.

A práve od neho som získal výsadu a poverenie nabádať v jeho mene ľudí všetkých národov, aby v neho uverili a poslúchali ho.

Aj vy k nim patríte, lebo aj vás si Ježiš Kristus povolal.

A tak všetkým v Ríme, ktorých si Boh zamiloval a ktorých si povolal ako svoj svätý ľud, želám milosť a pokoj od Boha, nášho Otca, a od Pána Ježiša Krista.

Pavol túži uvidieť bratov v Ríme

Predovšetkým ďakujem Bohu v mene Ježiša Krista za to, že o vašej viere sa hovorí po celom svete.

A sám Boh, ktorému z celej duše slúžim a šírim radostnú zvesť o jeho Synovi, vie, ako často na vás myslievam a neprestajne ho prosím,

10 aby mi dožičil navštíviť vás, ak to bude jeho vôľa.

11 Lebo túžim vás uvidieť osobne a upevniť vašu vieru tým, čo mne Svätý Duch daroval.

12 Zároveň túžim po tom, aby sme sa navzájom povzbudili vierou vašou i mojou.

13 Rád by som vám, milí bratia, povedal, že som už neraz pomýšľal prísť k vám, aby som aj u vás ako u iných národov mohol získať ľudí pre Krista, ale zakaždým mi v tom niečo zabránilo.

14 Cítim sa totiž dlžníkom národom vyspelým aj primitívnym, vzdelaným aj nevzdelaným

15 a z toho pramení moja túžba šíriť radostné posolstvo aj u vás v Ríme.

16 Nehanbím sa rozhlasovať túto radostnú zvesť všade, lebo je v nej moc Božia zachrániť každého, kto verí. Platí to predovšetkým pre Židov, ale teraz ju majú počuť aj ostatní ľudia.

17 V nej sa prejavuje Božia spravodlivosť, ktorá sa prijíma vierou a k viere vedie. Veď už prorok Habakuk napísal: Kto Bohu dôveruje, obstojí pred ním a bude žiť."

Boží súd postihne všetkých, ktorí žijú bez neho

18 Ale Boží hnev zasiahne všetkých, ktorí vedú hriešny a nespravodlivý život, a tým potláčajú pravdu.

19 Veď všetko, čo môže človek v Bohu poznať, zjavil Boh aj im.

20 Jeho večnú moc aj božstvo, ktoré sú neviditeľné, môžu vidieť v stvorenej prírode. Preto sa nikto nebude môcť vyhovárať, že o Bohu nevedel.

21 Hoci ľudia oddávna poznali Boha, neuctievali ho ani mu neboli vďační, začali zmýšľať o Bohu prevrátene a to zatemnilo ich myseľ aj nerozumné srdce.

22 Myslia si o sebe, že sú múdri, ale upadli do bláznovstva.

23 Namiesto aby uctievali slávneho a večného Boha, vytvorili si modly z dreva alebo kameňa v podobe smrteľného človeka, alebo aj vtákov, štvornožcov a plazov.

24 Preto ich Boh nechal napospas nečistým vášňam ich srdca, takže zneuctievajú vlastné telá vášňami.

25 Vymenili Božiu pravdu za lož, klaňajú sa a slúžia veciam, ktoré Boh stvoril, namiesto Stvoriteľovi. Jemu jedinému patrí česť a sláva naveky!

26 Preto ich Boh ponechal samých na seba a dovolil, aby upadli do hanebných náruživostí. Ich ženy zamenili prirodzený styk za neprirodzený.

27 Aj muži namiesto prirodzeného pohlavného styku so ženami zahoreli túžbou po sebe, navzájom sa oddávajú hanebnostiam, a tak na vlastnom tele znášajú trest za svoju zvrátenosť.

28 Keďže si nevážili Boha ani ho netúžili poznať, vydal ich Boh napospas ich zvrátenej mysli a nechal ich robiť všetko, čo sa nepatrí.

29 Ich život je plný skazenosti, smilstva, podlosti, chamtivosti a nevraživosti. Podliehajú závisti, ktorá vedie k vraždám, sú samý svár, intrigánstvo a zlomyseľnosť.

30 Ohovárajú a osočujú sa navzájom, nenávidia Boha, sú nafúkaní, spupní, pri dosahovaní svojho cieľa sa nezastavia pred ničím, nectia si rodičov.

31 Sú nerozumní, s nikým sa neznesú, nepoznajú lásku ani zľutovanie.

32 Vedia, že si podľa Božieho rozhodnutia za svoje správanie zaslúžia smrť, a predsa nielenže sami tak konajú, ale ešte nabádajú iných, aby konali podobne.

Bibelen på hverdagsdansk

Romerne 1

Indledende hilsen—Jesus som Guds Søn

1Kære medkristne i Rom!

Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. 3-4 Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn. Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud. Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.

Paulus ønsker at besøge de kristne i Rom

Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden! Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn. 10 Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer. 11 Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, 12 eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.

13 I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen. 14-15 Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.

Kristendommens kerne

16 Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker. 17 Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[a]

Ugudelige mennesker vil blive straffet for deres ondskab

18 Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. 19-20 De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. 21 De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv. 22 De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. 23 I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr.

24 Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. 25 De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. 26 Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. 27 På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.

28 Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. 29 De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. 30 De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. 31 De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. 32 De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.

Notas al pie

  1. 1,17 Citatet er fra Hab. 2,4. Ordene „retskaffen” og „retfærdig” henviser i bibelsk sammenhæng til en person, Gud kan acceptere, en, som gør Guds vilje.