New Living Translation

Psalm 132

Psalm 132

A song for pilgrims ascending to Jerusalem.

Lord, remember David
    and all that he suffered.
He made a solemn promise to the Lord.
    He vowed to the Mighty One of Israel,[a]
“I will not go home;
    I will not let myself rest.
I will not let my eyes sleep
    nor close my eyelids in slumber
until I find a place to build a house for the Lord,
    a sanctuary for the Mighty One of Israel.”

We heard that the Ark was in Ephrathah;
    then we found it in the distant countryside of Jaar.
Let us go to the sanctuary of the Lord;
    let us worship at the footstool of his throne.
Arise, O Lord, and enter your resting place,
    along with the Ark, the symbol of your power.
May your priests be clothed in godliness;
    may your loyal servants sing for joy.
10 For the sake of your servant David,
    do not reject the king you have anointed.
11 The Lord swore an oath to David
    with a promise he will never take back:
“I will place one of your descendants
    on your throne.
12 If your descendants obey the terms of my covenant
    and the laws that I teach them,
then your royal line
    will continue forever and ever.”

13 For the Lord has chosen Jerusalem[b];
    he has desired it for his home.
14 “This is my resting place forever,” he said.
    “I will live here, for this is the home I desired.
15 I will bless this city and make it prosperous;
    I will satisfy its poor with food.
16 I will clothe its priests with godliness;
    its faithful servants will sing for joy.
17 Here I will increase the power of David;
    my anointed one will be a light for my people.
18 I will clothe his enemies with shame,
    but he will be a glorious king.”

Notas al pie

  1. 132:2 Hebrew of Jacob; also in 132:5. See note on 44:4.
  2. 132:13 Hebrew Zion.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 132

Herrens bolig

1En valfartssang.

Herre, du husker Davids hengivenhed.
Han gav et højtideligt løfte,
    han sagde til Israels mægtige Gud:
„Jeg under mig ikke ro,
    jeg vil ikke lægge mig til hvile,
jeg vil ikke sove,
    jeg vil ikke lukke et øje,
før jeg har bygget Herren et hus,
    en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
    vi tog til Ja’ars marker og fandt den.
Lad os nu bringe den til helligdommen,
    så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
Kom, Herre, indtag din bolig,
    på den Ark, der viser din magt.
Må præsterne altid gøre det rette,
    og dit trofaste folk juble af glæde.

10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
    Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
    et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
    han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
    og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
    sidde på tronen til evig tid.”

13 Herren har udvalgt Zion,
    dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
    det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
    jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
    mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
    fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
    men han selv skal regere i herlighed.”

Notas al pie

  1. 132,6 På hebraisk: Efrata, et andet navn for Betlehem, Davids hjemby. Ja’ar er et andet navn for Jearim, jf. 1.Sam. 7,1 og 2.Sam. 6,2.