1Better the poor whose way of life is blameless
than a fool whose lips are perverse.
2Desire without knowledge is not good –
how much more will hasty feet miss the way!
3A person’s own folly leads to their ruin,
yet their heart rages against the Lord.
4Wealth attracts many friends,
but even the closest friend of the poor person deserts them.
5A false witness will not go unpunished,
and whoever pours out lies will not go free.
6Many curry favour with a ruler,
and everyone is the friend of one who gives gifts.
7The poor are shunned by all their relatives –
how much more do their friends avoid them!
Though the poor pursue them with pleading,
they are nowhere to be found.19:7 The meaning of the Hebrew for this sentence is uncertain.
8The one who gets wisdom loves life;
the one who cherishes understanding will soon prosper.
9A false witness will not go unpunished,
and whoever pours out lies will perish.
10It is not fitting for a fool to live in luxury –
how much worse for a slave to rule over princes!
11A person’s wisdom yields patience;
it is to one’s glory to overlook an offence.
12A king’s rage is like the roar of a lion,
but his favour is like dew on the grass.
13A foolish child is a father’s ruin,
and a quarrelsome wife is like
the constant dripping of a leaky roof.
14Houses and wealth are inherited from parents,
but a prudent wife is from the Lord.
15Laziness brings on deep sleep,
and the shiftless go hungry.
16Whoever keeps commandments keeps their life,
but whoever shows contempt for their ways will die.
17Whoever is kind to the poor lends to the Lord,
and he will reward them for what they have done.
18Discipline your children, for in that there is hope;
do not be a willing party to their death.
19A hot-tempered person must pay the penalty;
rescue them, and you will have to do it again.
20Listen to advice and accept discipline,
and at the end you will be counted among the wise.
21Many are the plans in a person’s heart,
but it is the Lord’s purpose that prevails.
22What a person desires is unfailing love19:22 Or Greed is a person’s shame;
better to be poor than a liar.
23The fear of the Lord leads to life;
then one rests content, untouched by trouble.
24A sluggard buries his hand in the dish;
he will not even bring it back to his mouth!
25Flog a mocker, and the simple will learn prudence;
rebuke the discerning, and they will gain knowledge.
26Whoever robs their father and drives out their mother
is a child who brings shame and disgrace.
27Stop listening to instruction, my son,
and you will stray from the words of knowledge.
28A corrupt witness mocks at justice,
and the mouth of the wicked gulps down evil.
29Penalties are prepared for mockers,
and beatings for the backs of fools.
1Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
