Nineveh to fall
In Hebrew texts 2:1-13 is numbered 2:2-14. 1An attacker advances against you, Nineveh.
Guard the fortress,
watch the road,
brace yourselves,
marshal all your strength!
2The Lord will restore the splendour of Jacob
like the splendour of Israel,
though destroyers have laid them waste
and have ruined their vines.
3The shields of the soldiers are red;
the warriors are clad in scarlet.
The metal on the chariots flashes
on the day they are made ready;
the spears of juniper are brandished.2:3 Hebrew; Septuagint and Syriac ready; / the horsemen rush to and fro.
4The chariots storm through the streets,
rushing back and forth through the squares.
They look like flaming torches;
they dart about like lightning.
5Nineveh summons her picked troops,
yet they stumble on their way.
They dash to the city wall;
the protective shield is put in place.
6The river gates are thrown open
and the palace collapses.
7It is decreed2:7 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain. that Nineveh
be exiled and carried away.
Her female slaves moan like doves
and beat on their breasts.
8Nineveh is like a pool
whose water is draining away.
‘Stop! Stop!’ they cry,
but no-one turns back.
9Plunder the silver!
Plunder the gold!
The supply is endless,
the wealth from all its treasures!
10She is pillaged, plundered, stripped!
Hearts melt, knees give way,
bodies tremble, every face grows pale.
11Where now is the lions’ den,
the place where they fed their young,
where the lion and lioness went,
and the cubs, with nothing to fear?
12The lion killed enough for his cubs
and strangled the prey for his mate,
filling his lairs with the kill
and his dens with the prey.
13‘I am against you,’
declares the Lord Almighty.
‘I will burn up your chariots in smoke,
and the sword will devour your young lions.
I will leave you no prey on the earth.
The voices of your messengers
will no longer be heard.’
Nineves fald forudsiges
1I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.
Han bringer godt nyt om fred.
Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.
Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.
For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.
De bliver fuldstændig udryddet.
2Nineve, det er ude med dig.
En hær er på vej imod dig.
Bevogt dine fæstninger,
hold udkig ved indfaldsvejene
og gør dig klar til krig.
3Herren vil genoprette Israels ære
og give det dets værdighed tilbage.
Landet blev jo hærget af fjenden,
vinstokkens grene blev ødelagt.
4Soldaterne er klædt i blodrøde uniformer
og har kobberrøde skjolde.
Spyddene svinger i deres hænder,
stridsvognenes stålplader glimter som ild.
5De kører vildt gennem gaderne,
suser over torvene tæt efter hinanden.
Det minder om lyn, der farer frem og tilbage
eller fakler, der suser af sted.
6Hærføreren råber en ordre til officererne,
soldaterne styrter frem mod bymuren
og kører angrebstårnene i stilling.
7De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,
paladset undermineres og bryder sammen.
8Nineves indbyggere føres bort som slaver.
De klager og sukker som duer,
de slår sig for brystet i fortvivlelse.
9Folk strømmer ud fra Nineve som vand fra en dam,
hvor diget er brudt sammen.
„Stands, stands!” råbes der,
men strømmen er ikke til at standse.
10Byen bliver plyndret for guld og sølv.
Alt, hvad der er værd at stjæle, bliver taget.
11Alt bliver ødelagt,
total tomhed er tilbage.
Alle indbyggerne er rædselsslagne,
lamslåede og ligblege.
12Den stolte løve har mistet sin hule,
de unge løver har mistet deres hjem.
Engang levede de trygt og uforstyrret,
både hanløven, hunløven og alle løveungerne.
13Løven har selv røvet et utal af byer
og slæbt byttet hjem til hunløven og ungerne.
Den fyldte sin hule med krigsbytte,
store mængder af kostbarheder.
14„Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Dine stridsvogne vil gå op i røg,
og dine krigere bliver dræbt.
Aldrig mere skal du tage krigsbytte.
Det er slut med truslerne fra dine hærførere.”
