Jeremiah 50 – NIVUK & BPH

New International Version – UK

Jeremiah 50:1-46

A message about Babylon

1This is the word the Lord spoke through Jeremiah the prophet concerning Babylon and the land of the Babylonians50:1 Or Chaldeans; also in verses 8, 25, 35 and 45:

2‘Announce and proclaim among the nations,

lift up a banner and proclaim it;

keep nothing back, but say,

“Babylon will be captured;

Bel will be put to shame,

Marduk filled with terror.

Her images will be put to shame

and her idols filled with terror.”

3A nation from the north will attack her

and lay waste her land.

No-one will live in it;

both people and animals will flee away.

4‘In those days, at that time,’ declares the Lord,

‘the people of Israel and the people of Judah together

will go in tears to seek the Lord their God.

5They will ask the way to Zion

and turn their faces towards it.

They will come and bind themselves to the Lord

in an everlasting covenant

that will not be forgotten.

6‘My people have been lost sheep;

their shepherds have led them astray

and caused them to roam on the mountains.

They wandered over mountain and hill

and forgot their own resting-place.

7Whoever found them devoured them;

their enemies said, “We are not guilty,

for they sinned against the Lord, their verdant pasture,

the Lord, the hope of their ancestors.”

8‘Flee out of Babylon;

leave the land of the Babylonians,

and be like the goats that lead the flock.

9For I will stir up and bring against Babylon

an alliance of great nations from the land of the north.

They will take up their positions against her,

and from the north she will be captured.

Their arrows will be like skilled warriors

who do not return empty-handed.

10So Babylonia50:10 Or Chaldea will be plundered;

all who plunder her will have their fill,’

declares the Lord.

11‘Because you rejoice and are glad,

you who pillage my inheritance,

because you frolic like a heifer threshing corn

and neigh like stallions,

12your mother will be greatly ashamed;

she who gave you birth will be disgraced.

She will be the least of the nations –

a wilderness, a dry land, a desert.

13Because of the Lord’s anger she will not be inhabited

but will be completely desolate.

All who pass Babylon will be appalled;

they will scoff because of all her wounds.

14‘Take up your positions round Babylon,

all you who draw the bow.

Shoot at her! Spare no arrows,

for she has sinned against the Lord.

15Shout against her on every side!

She surrenders, her towers fall,

her walls are torn down.

Since this is the vengeance of the Lord,

take vengeance on her;

do to her as she has done to others.

16Cut off from Babylon the sower,

and the reaper with his sickle at harvest.

Because of the sword of the oppressor

let everyone return to their own people,

let everyone flee to their own land.

17‘Israel is a scattered flock

that lions have chased away.

The first to devour them

was the king of Assyria;

the last to crush their bones

was Nebuchadnezzar king of Babylon.’

18Therefore this is what the Lord Almighty, the God of Israel, says:

‘I will punish the king of Babylon and his land

as I punished the king of Assyria.

19But I will bring Israel back to their own pasture,

and they will graze on Carmel and Bashan;

their appetite will be satisfied

on the hills of Ephraim and Gilead.

20In those days, at that time,’ declares the Lord,

‘search will be made for Israel’s guilt,

but there will be none,

and for the sins of Judah,

but none will be found,

for I will forgive the remnant I spare.

21‘Attack the land of Merathaim

and those who live in Pekod.

Pursue, kill and completely destroy50:21 The Hebrew term refers to the irrevocable giving over of things or persons to the Lord, often by totally destroying them; also in verse 26. them,’

declares the Lord.

‘Do everything I have commanded you.

22The noise of battle is in the land,

the noise of great destruction!

23How broken and shattered

is the hammer of the whole earth!

How desolate is Babylon

among the nations!

24I set a trap for you, Babylon,

and you were caught before you knew it;

you were found and captured

because you opposed the Lord.

25The Lord has opened his arsenal

and brought out the weapons of his wrath,

for the Sovereign Lord Almighty has work to do

in the land of the Babylonians.

26Come against her from afar.

Break open her granaries;

pile her up like heaps of grain.

Completely destroy her

and leave her no remnant.

27Kill all her young bulls;

let them go down to the slaughter!

Woe to them! For their day has come,

the time for them to be punished.

28Listen to the fugitives and refugees from Babylon

declaring in Zion

how the Lord our God has taken vengeance,

vengeance for his temple.

29‘Summon archers against Babylon,

all those who draw the bow.

Encamp all round her;

let no-one escape.

Repay her for her deeds;

do to her as she has done.

For she defied the Lord,

the Holy One of Israel.

30Therefore, her young men will fall in the streets;

all her soldiers will be silenced in that day,’

declares the Lord.

31‘See, I am against you, you arrogant one,’

declares the Lord, the Lord Almighty,

‘for your day has come,

the time for you to be punished.

32The arrogant one will stumble and fall

and no-one will help her up;

I will kindle a fire in her towns

that will consume all who are around her.’

33This is what the Lord Almighty says:

‘The people of Israel are oppressed,

and the people of Judah as well.

All their captors hold them fast,

refusing to let them go.

34Yet their Redeemer is strong;

the Lord Almighty is his name.

He will vigorously defend their cause

so that he may bring rest to their land,

but unrest to those who live in Babylon.

35‘A sword against the Babylonians!’

declares the Lord

‘against those who live in Babylon

and against her officials and wise men!

36A sword against her false prophets!

They will become fools.

A sword against her warriors!

They will be filled with terror.

37A sword against her horses and chariots

and all the foreigners in her ranks!

They will become weaklings.

A sword against her treasures!

They will be plundered.

38A drought on50:38 Or A sword against her waters!

They will dry up.

For it is a land of idols,

idols that will go mad with terror.

39‘So desert creatures and hyenas will live there,

and there the owl will dwell.

It will never again be inhabited

or lived in from generation to generation.

40As I overthrew Sodom and Gomorrah

along with their neighbouring towns,’

declares the Lord,

‘so no-one will live there;

no people will dwell in it.

41‘Look! An army is coming from the north;

a great nation and many kings

are being stirred up from the ends of the earth.

42They are armed with bows and spears;

they are cruel and without mercy.

They sound like the roaring sea

as they ride on their horses;

they come like men in battle formation

to attack you, Daughter Babylon.

43The king of Babylon has heard reports about them,

and his hands hang limp.

Anguish has gripped him,

pain like that of a woman in labour.

44Like a lion coming up from Jordan’s thickets

to a rich pasture-land,

I will chase Babylon from its land in an instant.

Who is the chosen one I will appoint for this?

Who is like me and who can challenge me?

And what shepherd can stand against me?’

45Therefore, hear what the Lord has planned against Babylon,

what he has purposed against the land of the Babylonians:

the young of the flock will be dragged away;

their pasture will be appalled at their fate.

46At the sound of Babylon’s capture the earth will tremble;

its cry will resound among the nations.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 50:1-46

Profeti om Babylons ødelæggelse

1Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:

2„Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‚herre’50,2 Eller „Bel”, et andet tilnavn for den babyloniske gud, Marduk. Bel betyder „herre”. svigter dem, alle deres afguder står magtesløse. 3Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.

4Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd. 5De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.

6Mit folk var fortabt som får, der gik vild. Deres hyrder ledte dem bort og lod dem strejfe om i bjergene, så de fór vild og ikke kunne finde vej tilbage til folden. 7Enhver, der mødte dem, gik til angreb på dem. Fjenderne sagde: ‚De har syndet imod Herren, den Gud, som deres forfædre tilbad, for de har ikke holdt sig til ham. Derfor har vi lov at angribe dem.’

8Skynd jer væk fra Babylonien, mit folk. Sæt en ære i at være de første, der kommer af sted. 9Jeg vil nemlig samle en mægtig hær fra mange folkeslag i nord og sende den imod Babylonien for at erobre landet. Det er dygtige krigere, og deres pile rammer plet. 10Babylonien bliver plyndret, indtil angriberne er fuldt belæssede med krigsbytte, siger Herren.

11Hør her, I babyloniere, som plyndrede mit folk. I blev glade og hoppede rundt som kåde kalve eller unge heste på engen. 12Men nu bliver jeres land ydmyget, så det bliver ringere end alle andre lande, en udtørret og øde vildmark. 13Når min vrede har ramt landet, bliver det en øde og forladt ørken. Alle, der går forbi, standser chokeret og ryster på hovedet over den ødelæggelse, der har ramt landet.

14Hør, I folkeslag, gør jer klar til at angribe Babylon. Lad bueskytterne omringe byen. Spar ikke på pilene, for de har syndet imod mig. 15Lad krigsråbet lyde fra alle sider. Se, byen overgiver sig, murene styrter sammen. Nu oplever Babylon min straf. Giv byen den samme behandling, som den har givet andre. 16Dræb alle i Babylonien, der er i færd med at så eller høste. Lad alle de fremmede i landet flygte for den fremstormende hær og vende tilbage til deres hjemlande.”

17Israels folk er som får, der jages af løver. Først angreb assyrerkongen dem og åd sin del, og senere gnavede kong Nebukadnezar kødet af deres knogler.

18Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: „Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen. 19Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. 20Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.

21Mine krigere, ryk ud mod Meratajim50,21 Meratajim var et område i det sydlige Babylonien mellem Eufrat og Tigris. Pekod var et folkeslag øst for Tigris, der var allieret med babylonierne. Symbolikken i navnene er tilsigtet. Meratajim betyder „dobbelt genstridig” og Pekod betyder „straf”. og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer. 22Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt. 23Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag. 24Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.

25Jeg har åbnet mit våbenlager og taget min vredes våben frem. Jeg er Herren, den Almægtige, og det er mig, der står bag Babyloniens ødelæggelse. 26Træng ind i landet fra alle sider, bryd ind i kornlagrene. Gør mure og huse til dynger af grus, skån ingen og intet. 27Hug alle krigsheltene50,27 Ordret: „unge tyre”, et billede på tapre, unge krigere. ned, for nu er tiden kommet, hvor Babylonien får sin straf.”

28De judæere, som undslipper og flygter fra Babylonien, vil fortælle hjemme i Jerusalem, hvordan Herren, deres Gud, tog hævn over dem, der ødelagde hans tempel.

29Herren siger: „Send bud efter bueskytterne og lad dem omringe Babylon, så ingen kan undslippe. Gør imod hende, hvad hun gjorde imod andre, for hun trodsede Israels hellige Gud. 30Hendes unge mænd skal falde i byens gader, alle krigerne bliver dræbt. 31Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg kommer imod dig, du stolte folk, for at gøre regnskabet op med dig. 32Du stædige og stolte land, du skal snuble og falde, og ingen rejser dig op, for jeg sætter ild på Babyloniens byer, og ilden tilintetgør alt omkring dem.”

33Hør hvad Herren, den Almægtige, siger: Både Israels og Judas folk er blevet mishandlet. Deres bortførere har holdt dem fanget og nægtet at lade dem rejse hjem. 34Men deres befrier er stærk, hans navn er Herren, den Almægtige. Han vil kæmpe for dem og skabe fred i deres eget land, men Babylons indbyggere kommer til at skælve i rædsel.

35„En mægtig hær er på vej mod Babylon,” siger Herren. „Den hugger alle indbyggerne ned. Fyrster og vismænd falder. 36Spåmændene viser sig at være tåber, og krigerne gribes af rædsel. 37Stridsvognene bliver slået i stykker og hestene dræbt. Lejesoldaterne ryster af skræk som skræmte kvinder. Fjenden vil plyndre alle landets skatte. 38Der bliver tørke i landet, så floder og kanaler tørrer ud. Hvorfor? Fordi landet er fyldt med afgudsbilleder, og folket er stolte af dem. 39Snart bliver Babylon beboet af strudse, sjakaler og andre af ørkenens vilde dyr. Aldrig mere vil der bo mennesker i byen. Den vil ligge øde og forladt for altid. 40Jeg vil udslette Babylon, som jeg udslettede Sodoma og Gomorra og de omliggende landsbyer. De har ligget øde og forladte lige siden.

41Se, en mægtig hær rykker frem fra nord, et stort antal konger fra mange lande kommer imod dig. 42De er bevæbnet til tænderne, de er grusomme og skånselsløse. Når de kommer farende på deres heste, lyder det som larmen fra et oprørt hav. De rykker frem imod dig, Babylon, klar til kamp.

43Babyloniens konge får bud om den angribende hær. Hans arme synker, han gribes af rædsel, han vrider sig i smerte som en kvinde i fødselsveer.

44Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage babylonierne væk og udpege en leder, som jeg selv vælger. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 45Hør da min plan for Babyloniens folk: Selv børnene sender jeg i eksil. Landet bliver lagt øde. 46Hele verden vil skælve ved nyheden om Babyloniens fald. Folkets dødsskrig høres over hele jorden.”