Jeremiah and Pashhur
1When the priest Pashhur son of Immer, the official in charge of the temple of the Lord, heard Jeremiah prophesying these things, 2he had Jeremiah the prophet beaten and put in the stocks at the Upper Gate of Benjamin at the Lord’s temple. 3The next day, when Pashhur released him from the stocks, Jeremiah said to him, ‘The Lord’s name for you is not Pashhur, but Terror on Every Side. 4For this is what the Lord says: “I will make you a terror to yourself and to all your friends; with your own eyes you will see them fall by the sword of their enemies. I will give all Judah into the hands of the king of Babylon, who will carry them away to Babylon or put them to the sword. 5I will deliver all the wealth of this city into the hands of their enemies – all its products, all its valuables and all the treasures of the kings of Judah. They will take it away as plunder and carry it off to Babylon. 6And you, Pashhur, and all who live in your house will go into exile to Babylon. There you will die and be buried, you and all your friends to whom you have prophesied lies.” ’
Jeremiah’s complaint
7You deceived20:7 Or persuaded me, Lord, and I was deceived20:7 Or persuaded;
you overpowered me and prevailed.
I am ridiculed all day long;
everyone mocks me.
8Whenever I speak, I cry out
proclaiming violence and destruction.
So the word of the Lord has brought me
insult and reproach all day long.
9But if I say, ‘I will not mention his word
or speak anymore in his name,’
his word is in my heart like a fire,
a fire shut up in my bones.
I am weary of holding it in;
indeed, I cannot.
10I hear many whispering,
‘Terror on every side!
Denounce him! Let’s denounce him!’
All my friends
are waiting for me to slip, saying,
‘Perhaps he will be deceived;
then we will prevail over him
and take our revenge on him.’
11But the Lord is with me like a mighty warrior;
so my persecutors will stumble and not prevail.
They will fail and be thoroughly disgraced;
their dishonour will never be forgotten.
12Lord Almighty, you who examine the righteous
and probe the heart and mind,
let me see your vengeance on them,
for to you I have committed my cause.
13Sing to the Lord!
Give praise to the Lord!
He rescues the life of the needy
from the hands of the wicked.
14Cursed be the day I was born!
May the day my mother bore me not be blessed!
15Cursed be the man who brought my father the news,
who made him very glad, saying,
‘A child is born to you – a son!’
16May that man be like the towns
the Lord overthrew without pity.
May he hear wailing in the morning,
a battle cry at noon.
17For he did not kill me in the womb,
with my mother as my grave,
her womb enlarged for ever.
18Why did I ever come out of the womb
to see trouble and sorrow
and to end my days in shame?
Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser
1Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. 2Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. 3Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. 4Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. 5Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. 6Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”
7Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. 8Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. 9Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. 10Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’
11Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. 12Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. 13Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.
14Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. 15Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. 16Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, 17for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. 18Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”
