Signs for Moses
1Moses answered, ‘What if they do not believe me or listen to me and say, “The Lord did not appear to you”?’
2Then the Lord said to him, ‘What is that in your hand?’
‘A staff,’ he replied.
3The Lord said, ‘Throw it on the ground.’
Moses threw it on the ground and it became a snake, and he ran from it. 4Then the Lord said to him, ‘Reach out your hand and take it by the tail.’ So Moses reached out and took hold of the snake and it turned back into a staff in his hand. 5‘This,’ said the Lord, ‘is so that they may believe that the Lord, the God of their fathers – the God of Abraham, the God of Isaac and the God of Jacob – has appeared to you.’
6Then the Lord said, ‘Put your hand inside your cloak.’ So Moses put his hand into his cloak, and when he took it out, the skin was leprous4:6 The Hebrew word for leprous was used for various diseases affecting the skin. – it had become as white as snow.
7‘Now put it back into your cloak,’ he said. So Moses put his hand back into his cloak, and when he took it out, it was restored, like the rest of his flesh.
8Then the Lord said, ‘If they do not believe you or pay attention to the first sign, they may believe the second. 9But if they do not believe these two signs or listen to you, take some water from the Nile and pour it on the dry ground. The water you take from the river will become blood on the ground.’
10Moses said to the Lord, ‘Pardon your servant, Lord. I have never been eloquent, neither in the past nor since you have spoken to your servant. I am slow of speech and tongue.’
11The Lord said to him, ‘Who gave human beings their mouths? Who makes them deaf or mute? Who gives them sight or makes them blind? Is it not I, the Lord? 12Now go; I will help you speak and will teach you what to say.’
13But Moses said, ‘Pardon your servant, Lord. Please send someone else.’
14Then the Lord’s anger burned against Moses and he said, ‘What about your brother, Aaron the Levite? I know he can speak well. He is already on his way to meet you, and he will be glad to see you. 15You shall speak to him and put words in his mouth; I will help both of you speak and will teach you what to do. 16He will speak to the people for you, and it will be as if he were your mouth and as if you were God to him. 17But take this staff in your hand so that you can perform the signs with it.’
Moses returns to Egypt
18Then Moses went back to Jethro his father-in-law and said to him, ‘Let me return to my own people in Egypt to see if any of them are still alive.’
Jethro said, ‘Go, and I wish you well.’
19Now the Lord had said to Moses in Midian, ‘Go back to Egypt, for all those who wanted to kill you are dead.’ 20So Moses took his wife and sons, put them on a donkey and started back to Egypt. And he took the staff of God in his hand.
21The Lord said to Moses, ‘When you return to Egypt, see that you perform before Pharaoh all the wonders I have given you the power to do. But I will harden his heart so that he will not let the people go. 22Then say to Pharaoh, “This is what the Lord says: Israel is my firstborn son, 23and I told you, ‘Let my son go, so that he may worship me.’ But you refused to let him go; so I will kill your firstborn son.” ’
24At a lodging place on the way, the Lord met Moses4:24 Hebrew him and was about to kill him. 25But Zipporah took a flint knife, cut off her son’s foreskin and touched Moses’ feet with it.4:25 The meaning of the Hebrew for this clause is uncertain. ‘Surely you are a bridegroom of blood to me,’ she said. 26So the Lord let him alone. (At that time she said ‘bridegroom of blood’, referring to circumcision.)
27The Lord said to Aaron, ‘Go into the wilderness to meet Moses.’ So he met Moses at the mountain of God and kissed him. 28Then Moses told Aaron everything the Lord had sent him to say, and also about all the signs he had commanded him to perform.
29Moses and Aaron brought together all the elders of the Israelites, 30and Aaron told them everything the Lord had said to Moses. He also performed the signs before the people, 31and they believed. And when they heard that the Lord was concerned about them and had seen their misery, they bowed down and worshipped.
Moses får autoritet til at udføre mirakler
1„Jamen, hvad nu hvis Israels ledere ikke vil høre på mig?” indvendte Moses. „Hvad nu, hvis de ikke vil tro på, at Herren har vist sig for mig?”
2„Hvad har du der i din hånd?” spurgte Herren ham.
„Min hyrdestav,” svarede Moses.
3„Smid den på jorden,” sagde Herren. Da Moses smed staven på jorden, blev den til en slange, og han løb forskrækket væk fra den.
4Men Herren råbte til ham: „Grib den i halen!” Så greb Moses den i halen, og straks blev den igen til en hyrdestav i hans hånd.
5„Det skal nok overbevise israelitterne om, at det er deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, der har vist sig for dig,” sagde Herren. 6„Stik nu din hånd ind på brystet under kjortlen!” Moses adlød, og da han trak hånden ud igen, var den hvid af spedalskhed. 7„Stik hånden ind på brystet igen,” fortsatte Herren. Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den fuldstændig normal igen.
8„Hvis de tvivler efter at have set det første mirakel, vil de blive overbevist af det andet,” sagde Herren. 9„Men hvis de stadig ikke tror dig, skal du tage lidt vand fra Nilen og hælde det ud på den tørre jord. Når du gør det, bliver vandet til blod.”
10Men Moses havde flere indvendinger: „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale. Det har jeg aldrig været—og det er jeg heller ikke nu, efter at du har talt til mig. Jeg famler efter ordene.”
11„Hvem skabte menneskets mund?” spurgte Herren. „Har jeg ikke magt til at gøre et menneske i stand til at tale eller ikke at tale, til at se eller ikke at se, til at høre eller ikke at høre? 12Gå nu og gør, som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig til at sige de rette ord—ja, jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige.”
13Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!”
14Så blev Herren vred på Moses. „Hør her,” sagde han, „jeg ved, at din bror, levitten Aron, kan tale for sig. Han er i øvrigt på vej for at møde dig, og han bliver glad for at se dig igen. 15Jeg vil tale til dig, og hvad jeg fortæller dig, skal du sige videre til ham og således lægge ham ordene i munden. Jeg vil være med jer og fortælle jer, hvad I skal gøre. 16Aron skal tale til folket på dine vegne, som om han var din mund, og du skal fortælle ham, hvad han skal sige, så du taler til ham på mine vegne. 17Husk at tage din hyrdestav med, så du kan udføre de mirakler, jeg har vist dig.”
Moses vender tilbage til Egypten
18Så gik Moses hjem til sin svigerfar Jetro og sagde: „Jeg vil gerne rejse tilbage til Egypten og besøge min familie og se om de lever endnu.”
„Gå du blot, og fred være med dig,” svarede Jetro.
19Inden Moses forlod Midjan, sagde Herren til ham: „Du skal ikke være bange for at vende tilbage til Egypten, for alle de mænd, der var ude efter at slå dig ihjel, er nu døde.” 20Så hjalp Moses sin kone med de to små børn4,20 Teksten siger kun „hans sønner”. Formodentlig er Moses’ anden søn, Eliezer, allerede født på dette tidspunkt. Jf. kap. 18,2-3. op på et æsel og de begav sig alle af sted mod Egypten. Og han havde hyrdestaven—Guds stav—i hånden.
21Undervejs gentog Herren sine instruktioner til Moses: „Når du ankommer til Egypten, skal du gå til Farao og udføre de mirakler, jeg har givet dig magt til at udføre. Men jeg vil gøre ham stædig, så han ikke vil lade israelitterne rejse. 22Da skal du sige til ham: ‚Herren siger: Israels folk er som min førstefødte søn. 23Jeg har befalet dig at lade dem rejse, så de kan tilbede mig. Siden du har nægtet det, vil jeg slå din førstefødte søn ihjel.’ ”
24Et sted på vejen, hvor de overnattede, konfronterede Herren ham4,24 Teksten gør det ikke helt klart, om det er Moses selv, Gud var på vej til at dræbe, eller Moses’ søn. Sønnen var åbenbart ikke blevet omskåret, måske på grund af landflygtigheden, måske af hensyn til moderen, som ikke hørte til Israels folk. Moses havde dermed brudt Abrahamspagten, og Gud havde sagt, at enhver, som ikke blev omskåret, skulle udryddes af folket. og ville dræbe ham. 25Da tog Zippora en flintekniv, afskar sin søns forhud og kastede den for Moses’ fødder. „Du er blevet mig en blodig ægtemand,” sagde hun. 26Så lod Herren ham være i fred. (Med udtrykket „blodig ægtemand” hentydede hun til omskærelsen.)
27Herren havde tidligere sagt til Aron: „Gå Moses i møde i ørkenen!” Så tog Aron af sted og mødte Moses ved Guds bjerg, Horeb, og de omfavnede hinanden og kyssede hinanden på kinden.
28Moses fortalte Aron om det budskab, Herren havde givet ham, og om miraklerne, Herren havde befalet ham at udføre.
29Da Moses og Aron ankom til Egypten, samlede de israelitternes ledere, 30og Aron fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses, og Moses udførte miraklerne for øjnene af dem. 31Det overbeviste dem, og da de hørte, at Herren ikke havde glemt sit folk, men havde dyb medfølelse for dem midt i deres elendighed, knælede de med ansigtet mod jorden i ærefrygt for Herren.
