1And Saul approved of their killing him.
The church persecuted and scattered
On that day a great persecution broke out against the church in Jerusalem, and all except the apostles were scattered throughout Judea and Samaria. 2Godly men buried Stephen and mourned deeply for him. 3But Saul began to destroy the church. Going from house to house, he dragged off both men and women and put them in prison.
Philip in Samaria
4Those who had been scattered preached the word wherever they went. 5Philip went down to a city in Samaria and proclaimed the Messiah there. 6When the crowds heard Philip and saw the signs he performed, they all paid close attention to what he said. 7For with shrieks, impure spirits came out of many, and many who were paralysed or lame were healed. 8So there was great joy in that city.
Simon the sorcerer
9Now for some time a man named Simon had practised sorcery in the city and amazed all the people of Samaria. He boasted that he was someone great, 10and all the people, both high and low, gave him their attention and exclaimed, ‘This man is rightly called the Great Power of God.’ 11They followed him because he had amazed them for a long time with his sorcery. 12But when they believed Philip as he proclaimed the good news of the kingdom of God and the name of Jesus Christ, they were baptised, both men and women. 13Simon himself believed and was baptised. And he followed Philip everywhere, astonished by the great signs and miracles he saw.
14When the apostles in Jerusalem heard that Samaria had accepted the word of God, they sent Peter and John to Samaria. 15When they arrived, they prayed for the new believers there that they might receive the Holy Spirit, 16because the Holy Spirit had not yet come on any of them; they had simply been baptised in the name of the Lord Jesus. 17Then Peter and John placed their hands on them, and they received the Holy Spirit.
18When Simon saw that the Spirit was given at the laying on of the apostles’ hands, he offered them money 19and said, ‘Give me also this ability so that everyone on whom I lay my hands may receive the Holy Spirit.’
20Peter answered: ‘May your money perish with you, because you thought you could buy the gift of God with money! 21You have no part or share in this ministry, because your heart is not right before God. 22Repent of this wickedness and pray to the Lord in the hope that he may forgive you for having such a thought in your heart. 23For I see that you are full of bitterness and captive to sin.’
24Then Simon answered, ‘Pray to the Lord for me so that nothing you have said may happen to me.’
25After they had further proclaimed the word of the Lord and testified about Jesus, Peter and John returned to Jerusalem, preaching the gospel in many Samaritan villages.
Philip and the Ethiopian
26Now an angel of the Lord said to Philip, ‘Go south to the road – the desert road – that goes down from Jerusalem to Gaza.’ 27So he started out, and on his way he met an Ethiopian8:27 That is, from the southern Nile region eunuch, an important official in charge of all the treasury of the Kandake, queen of the Ethiopians. This man had gone to Jerusalem to worship, 28and on his way home was sitting in his chariot reading the Book of Isaiah the prophet. 29The Spirit told Philip, ‘Go to that chariot and stay near it.’
30Then Philip ran up to the chariot and heard the man reading Isaiah the prophet. ‘Do you understand what you are reading?’ Philip asked.
31‘How can I,’ he said, ‘unless someone explains it to me?’ So he invited Philip to come up and sit with him.
32This is the passage of Scripture the eunuch was reading:
‘He was led like a sheep to the slaughter,
and as a lamb before its shearer is silent,
so he did not open his mouth.
33In his humiliation he was deprived of justice.
Who can speak of his descendants?
For his life was taken from the earth.’8:33 Isaiah 53:7,8 (see Septuagint)
34The eunuch asked Philip, ‘Tell me, please, who is the prophet talking about, himself or someone else?’ 35Then Philip began with that very passage of Scripture and told him the good news about Jesus.
36As they travelled along the road, they came to some water and the eunuch said, ‘Look, here is water. What can stand in the way of my being baptised?’ 378:37 Some manuscripts include here Philip said, ‘If you believe with all your heart, you may.’ The eunuch answered, ‘I believe that Jesus Christ is the Son of God.’ 38And he gave orders to stop the chariot. Then both Philip and the eunuch went down into the water and Philip baptised him. 39When they came up out of the water, the Spirit of the Lord suddenly took Philip away, and the eunuch did not see him again, but went on his way rejoicing. 40Philip, however, appeared at Azotus and travelled about, preaching the gospel in all the towns until he reached Caesarea.
1Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.
Forfølgelse i Jerusalem
Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. 3Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.
Filip bringer Guds rige til Samaria
4De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. 5Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. 6Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. 7Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, 8og der blev stor glæde i byen.
9Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. 10-11Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”
12De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. 13Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.
Helligånden falder på de troende i Samaria
14Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft, 16for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. 17Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.
18Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: 19„Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”
20Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! 21Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. 22Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”
24„Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”
25Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.
Filip og den etiopiske hofembedsmand
26Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.” 27Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet, 28og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog. 29Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.” 30Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.
31„Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham. 32Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:
„Tavs gik han i døden,
som et får, der føres til slagtning,
som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.
33I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham.
Efterkommere har han ingen af,
for hans liv på jorden endte brat.”8,33 Citat fra den græske oversættelse af Es. 53,7-8.
34Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”
35Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit. 36Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”8,36 Enkelte håndskrifter har et vers 37: „Hvis du tror af hele dit hjerte, kan du blive døbt,” sagde Filip. Han svarede: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”
38Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham. 39Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort.8,39 Nogle håndskrifter siger: „Så snart de var kommet op af vandet, faldt Helligånden på embedsmanden, men en Herrens engel tog Filip bort.” Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.
40Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.8,40 Kong Herodes den Store byggede en stor og imponerende havneby ved Middelhavet og opkaldte byen efter den romerske kejser, Cæsar.
