2 Samuel 24 – NIVUK & BPH

New International Version – UK

2 Samuel 24:1-25

David enrols the fighting men

1Again the anger of the Lord burned against Israel, and he incited David against them, saying, ‘Go and take a census of Israel and Judah.’

2So the king said to Joab and the army commanders24:2 Septuagint (see also verse 4 and 1 Chron. 21:2); Hebrew Joab the army commander with him, ‘Go throughout the tribes of Israel from Dan to Beersheba and enrol the fighting men, so that I may know how many there are.’

3But Joab replied to the king, ‘May the Lord your God multiply the troops a hundred times over, and may the eyes of my lord the king see it. But why does my lord the king want to do such a thing?’

4The king’s word, however, overruled Joab and the army commanders; so they left the presence of the king to enrol the fighting men of Israel.

5After crossing the Jordan, they camped near Aroer, south of the town in the gorge, and then went through Gad and on to Jazer. 6They went to Gilead and the region of Tahtim Hodshi, and on to Dan Jaan and around towards Sidon. 7Then they went towards the fortress of Tyre and all the towns of the Hivites and Canaanites. Finally, they went on to Beersheba in the Negev of Judah.

8After they had gone through the entire land, they came back to Jerusalem at the end of nine months and twenty days.

9Joab reported the number of the fighting men to the king: in Israel there were eight hundred thousand able-bodied men who could handle a sword, and in Judah five hundred thousand.

10David was conscience-stricken after he had counted the fighting men, and he said to the Lord, ‘I have sinned greatly in what I have done. Now, Lord, I beg you, take away the guilt of your servant. I have done a very foolish thing.’

11Before David got up the next morning, the word of the Lord had come to Gad the prophet, David’s seer: 12‘Go and tell David, “This is what the Lord says: I am giving you three options. Choose one of them for me to carry out against you.” ’

13So Gad went to David and said to him, ‘Shall there come on you three24:13 Septuagint (see also 1 Chron. 21:12); Hebrew seven years of famine in your land? Or three months of fleeing from your enemies while they pursue you? Or three days of plague in your land? Now then, think it over and decide how I should answer the one who sent me.’

14David said to Gad, ‘I am in deep distress. Let us fall into the hands of the Lord, for his mercy is great; but do not let me fall into human hands.’

15So the Lord sent a plague on Israel from that morning until the end of the time designated, and seventy thousand of the people from Dan to Beersheba died. 16When the angel stretched out his hand to destroy Jerusalem, the Lord relented concerning the disaster and said to the angel who was afflicting the people, ‘Enough! Withdraw your hand.’ The angel of the Lord was then at the threshing-floor of Araunah the Jebusite.

17When David saw the angel who was striking down the people, he said to the Lord, ‘I have sinned; I, the shepherd,24:17 Dead Sea Scrolls and Septuagint; Masoretic Text does not have the shepherd. have done wrong. These are but sheep. What have they done? Let your hand fall on me and my family.’

David builds an altar

18On that day Gad went to David and said to him, ‘Go up and build an altar to the Lord on the threshing-floor of Araunah the Jebusite.’ 19So David went up, as the Lord had commanded through Gad. 20When Araunah looked and saw the king and his officials coming towards him, he went out and bowed down before the king with his face to the ground.

21Araunah said, ‘Why has my lord the king come to his servant?’

‘To buy your threshing-floor,’ David answered, ‘so that I can build an altar to the Lord, that the plague on the people may be stopped.’

22Araunah said to David, ‘Let my lord the king take whatever he wishes and offer it up. Here are oxen for the burnt offering, and here are threshing-sledges and ox yokes for the wood. 23Your Majesty, Araunah24:23 Some Hebrew manuscripts and Septuagint; most Hebrew manuscripts King Araunah gives all this to the king.’ Araunah also said to him, ‘May the Lord your God accept you.’

24But the king replied to Araunah, ‘No, I insist on paying you for it. I will not sacrifice to the Lord my God burnt offerings that cost me nothing.’

So David bought the threshing-floor and the oxen and paid fifty shekels24:24 That is, about 575 grams of silver for them. 25David built an altar to the Lord there and sacrificed burnt offerings and fellowship offerings. Then the Lord answered his prayer on behalf of the land, and the plague on Israel was stopped.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 24:1-25

Davids folketælling

1Endnu en gang blev Herren vred på Israel. Han fik David til at bringe Israels folk i ulykke ved at give ham den tanke at optælle Judas og Nordrigets samlede hærstyrke.24,1 I parallelstedet, 1.Krøn. 21,1, siges det, at det var Satan, som fristede David til at mønstre folket, noget, som David godt vidste, var imod Guds vilje. Senere i dette kapitel (v. 17) erkender David, at han har syndet. Gud sætter menneskers loyalitet på prøve, og det kan ske ved, at Satan får lov at friste dem, som f.eks. i Job 1,6-12 eller Matt. 4. 2Kongen sagde derfor til Joab og de øvrige officerer: „Rejs rundt blandt alle Israels stammer fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og optæl alle de våbenføre mænd, så jeg kan vide, hvor mange jeg råder over.”

3Men Joab svarede: „Gud give, at din hær må vokse til 100 gange af, hvad den er nu—og at du må leve så længe, at du oplever det! Hvorfor vil min herre, kongen, begå en sådan synd?”

4Men trods deres protester måtte Joab og officererne bøje sig for kongens ord. Joab og hans officerer drog altså af sted for at begynde optællingen. 5De krydsede Jordanfloden og slog lejr ved Aroer midt i kløften syd for byen.24,5 Aroer er den sydligste by i Rubens område øst for Dødehavet. Derefter gik de nordpå gennem Gads område og slog lejr ved Jazer. 6Derfra tog de videre til Gilead og hittitternes område.24,6 Flere af stednavnene i teksten er ukendte og oversættelsen usikker. Efter at have været i Dan satte de kursen mod Sidon. 7Senere kom de til fæstningen i Tyrus og til hivvitternes og kana’anæernes mange byer, inden de nåede til landets sydligste punkt, Be’ersheba i Juda. 8Efter denne rundrejse, som varede ni måneder og 20 dage, vendte Joab tilbage til Jerusalem 9og meddelte kongen det samlede tal på landets våbenføre mænd, 800.000 mand i Nordriget og 500.000 mand i Juda.

10Men da mønstringen var overstået, fik David dårlig samvittighed og sagde til Herren: „Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig, Herre!”

11Da David stod op næste morgen, havde profeten Gad, som var i Davids tjeneste, allerede fået følgende budskab fra Herren: 12„Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.” 13Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: „Skal der komme tre24,13 Eller: „syv”. Den hebraiske tekst har „syv”, mens LXX og 1.Krøn. 21,12 har „tre”. års hungersnød i hele dit land? Vil du være på flugt for dine fjender i tre måneder? Eller skal Herren sende pest over landet i tre dage? Tænk dig nu godt om og lad mig vide, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig.”

14„Det er et frygteligt valg,” sukkede David. „Men det er bedre for os at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”

15Straks den samme morgen sendte Herren så pest over hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd. Pesten varede i tre dage, og 70.000 mænd døde. 16Da dødsenglen var parat til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. „Stop!” sagde han til englen. „Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Aravnas tærskeplads.

17Da David så englen, som slog folket med pest, sagde han til Herren: „Det er mig, der har syndet! Alle disse mennesker er som uskyldige får. Så er det bedre, at du rammer mig og min familie.”

18-19Samme dag kom Gad til David med følgende besked fra Herren: „Gå hen og byg et alter for Herren på jebusitten Aravnas tærskeplads!” David gik straks derop, som Herren havde befalet. 20Da Aravna fik øje på kongen og hans mænd, der styrede lige hen imod ham, gik han dem i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran kongen.

21„Herre, hvad er grunden til dit besøg?” spurgte han David.

David svarede: „Jeg vil købe din tærskeplads, så jeg kan bygge et alter for Herren og få pesten til at standse.”

22„Min herre og konge, tag hvad du vil have,” svarede Aravna. „Udfør alle de ofre, du vil! Her er mine okser til brændofferet, og du må gerne bruge tærskeslæderne og åget til offerbrænde. 23Herre konge, jeg giver det alt sammen til dig. Må Gud Herren vise dig nåde!” 24„Nej,” svarede kongen, „jeg vil betale dig for det, for jeg vil ikke bringe Herren, min Gud, et offer, som ikke har kostet mig noget.”

Så købte David tærskepladsen og han gav 50 sølvstykker for okserne, 25hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Da forbarmede Herren sig over landet og Israels folk og standsede pesten.