Warnings from Israel’s history
1For I do not want you to be ignorant of the fact, brothers and sisters, that our ancestors were all under the cloud and that they all passed through the sea. 2They were all baptised into Moses in the cloud and in the sea. 3They all ate the same spiritual food 4and drank the same spiritual drink; for they drank from the spiritual rock that accompanied them, and that rock was Christ. 5Nevertheless, God was not pleased with most of them; their bodies were scattered in the wilderness.
6Now these things occurred as examples to keep us from setting our hearts on evil things as they did. 7Do not be idolaters, as some of them were; as it is written: ‘The people sat down to eat and drink and got up to indulge in revelry.’10:7 Exodus 32:6 8We should not commit sexual immorality, as some of them did – and in one day twenty-three thousand of them died. 9We should not test Christ,10:9 Some manuscripts test the Lord as some of them did – and were killed by snakes. 10And do not grumble, as some of them did – and were killed by the destroying angel.
11These things happened to them as examples and were written down as warnings for us, on whom the culmination of the ages has come. 12So, if you think you are standing firm, be careful that you don’t fall! 13No temptation10:13 The Greek for temptation and tempted can also mean testing and tested. has overtaken you except what is common to mankind. And God is faithful; he will not let you be tempted10:13 The Greek for temptation and tempted can also mean testing and tested. beyond what you can bear. But when you are tempted,10:13 The Greek for temptation and tempted can also mean testing and tested. he will also provide a way out so that you can endure it.
Idol feasts and the Lord’s Supper
14Therefore, my dear friends, flee from idolatry. 15I speak to sensible people; judge for yourselves what I say. 16Is not the cup of thanksgiving for which we give thanks a participation in the blood of Christ? And is not the bread that we break a participation in the body of Christ? 17Because there is one loaf, we, who are many, are one body, for we all share the one loaf.
18Consider the people of Israel: do not those who eat the sacrifices participate in the altar? 19Do I mean then that food sacrificed to an idol is anything, or that an idol is anything? 20No, but the sacrifices of pagans are offered to demons, not to God, and I do not want you to be participants with demons. 21You cannot drink the cup of the Lord and the cup of demons too; you cannot have a part in both the Lord’s table and the table of demons. 22Are we trying to arouse the Lord’s jealousy? Are we stronger than he?
The believer’s freedom
23‘I have the right to do anything,’ you say – but not everything is beneficial. ‘I have the right to do anything’ – but not everything is constructive. 24No-one should seek their own good, but the good of others.
25Eat anything sold in the meat market without raising questions of conscience, 26for, ‘The earth is the Lord’s, and everything in it.’10:26 Psalm 24:1
27If an unbeliever invites you to a meal and you want to go, eat whatever is put before you without raising questions of conscience. 28But if someone says to you, ‘This has been offered in sacrifice,’ then do not eat it, both for the sake of the one who told you and for the sake of conscience. 29I am referring to the other person’s conscience, not yours. For why is my freedom being judged by another’s conscience? 30If I take part in the meal with thankfulness, why am I denounced because of something I thank God for?
31So whether you eat or drink or whatever you do, do it all for the glory of God. 32Do not cause anyone to stumble, whether Jews, Greeks or the church of God – 33even as I try to please everyone in every way. For I am not seeking my own good but the good of many, so that they may be saved.
Advarsel mod at falde fra
1Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav. 2Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham. 3De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen, 4og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer. 5Alligevel var de allerfleste af dem ulydige, så Gud kunne ikke acceptere dem, og alle de, der var ulydige, døde under den lange ørkenvandring.
6Alt det, der skete med dem, er blevet et eksempel til skræk og advarsel for os, så vi ikke skal gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, sådan som de gjorde. 7Lad os ikke tilbede afguderne, sådan som nogle af dem gjorde. Der står jo skrevet: „De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.”10,7 2.Mos. 32,6. 8Lad os ikke tage del i religiøs prostitution, som nogle af dem gjorde.10,8 Jf. 4.Mos. 25. På én dag blev 23.000 unge mænd straffet med døden. 9Lad os ikke sætte os op mod Herren,10,9 En del håndskrifter skriver her Kristus og nogle få skriver Gud. sådan som nogle af dem satte sig op imod ham og blev dræbt af slangebid.10,9 4.Mos. 21,1-9. 10Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.10,10 4.Mos. 14,26-38.
11Alt det, der skete med dem, er blevet afskrækkende eksempler for os. Det blev nedskrevet som en advarsel til os, der lever i de sidste tider. 12Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen. 13De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.
Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse
14Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse. 15I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger. 16Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os. 17Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød. 18Tænk på det gamle Guds folk, Israel!10,18 Mere ordret: „Israel efter kødet” eller „det fysiske Israel”. Det er en kontrast til det nye, åndelige „Israel”, som er den kristne menighed. Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret. 19Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer? 20Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder. 21I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder. 22Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?
Begræns din egen frihed for næstens skyld
23„Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. 24Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.
25Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød, 26for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”10,26 Sl. 24,1. 27Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra. 28Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn. 29Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons.
„Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende. 30„Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”
31Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. 32Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed. 33Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.
