Revelation 18 – NIV & BPH

New International Version

Revelation 18:1-24

Lament Over Fallen Babylon

1After this I saw another angel coming down from heaven. He had great authority, and the earth was illuminated by his splendor. 2With a mighty voice he shouted:

“ ‘Fallen! Fallen is Babylon the Great!’18:2 Isaiah 21:9

She has become a dwelling for demons

and a haunt for every impure spirit,

a haunt for every unclean bird,

a haunt for every unclean and detestable animal.

3For all the nations have drunk

the maddening wine of her adulteries.

The kings of the earth committed adultery with her,

and the merchants of the earth grew rich from her excessive luxuries.”

Warning to Escape Babylon’s Judgment

4Then I heard another voice from heaven say:

“ ‘Come out of her, my people,’18:4 Jer. 51:45

so that you will not share in her sins,

so that you will not receive any of her plagues;

5for her sins are piled up to heaven,

and God has remembered her crimes.

6Give back to her as she has given;

pay her back double for what she has done.

Pour her a double portion from her own cup.

7Give her as much torment and grief

as the glory and luxury she gave herself.

In her heart she boasts,

‘I sit enthroned as queen.

I am not a widow;18:7 See Isaiah 47:7,8.

I will never mourn.’

8Therefore in one day her plagues will overtake her:

death, mourning and famine.

She will be consumed by fire,

for mighty is the Lord God who judges her.

Threefold Woe Over Babylon’s Fall

9“When the kings of the earth who committed adultery with her and shared her luxury see the smoke of her burning, they will weep and mourn over her. 10Terrified at her torment, they will stand far off and cry:

“ ‘Woe! Woe to you, great city,

you mighty city of Babylon!

In one hour your doom has come!’

11“The merchants of the earth will weep and mourn over her because no one buys their cargoes anymore— 12cargoes of gold, silver, precious stones and pearls; fine linen, purple, silk and scarlet cloth; every sort of citron wood, and articles of every kind made of ivory, costly wood, bronze, iron and marble; 13cargoes of cinnamon and spice, of incense, myrrh and frankincense, of wine and olive oil, of fine flour and wheat; cattle and sheep; horses and carriages; and human beings sold as slaves.

14“They will say, ‘The fruit you longed for is gone from you. All your luxury and splendor have vanished, never to be recovered.’ 15The merchants who sold these things and gained their wealth from her will stand far off, terrified at her torment. They will weep and mourn 16and cry out:

“ ‘Woe! Woe to you, great city,

dressed in fine linen, purple and scarlet,

and glittering with gold, precious stones and pearls!

17In one hour such great wealth has been brought to ruin!’

“Every sea captain, and all who travel by ship, the sailors, and all who earn their living from the sea, will stand far off. 18When they see the smoke of her burning, they will exclaim, ‘Was there ever a city like this great city?’ 19They will throw dust on their heads, and with weeping and mourning cry out:

“ ‘Woe! Woe to you, great city,

where all who had ships on the sea

became rich through her wealth!

In one hour she has been brought to ruin!’

20“Rejoice over her, you heavens!

Rejoice, you people of God!

Rejoice, apostles and prophets!

For God has judged her

with the judgment she imposed on you.”

The Finality of Babylon’s Doom

21Then a mighty angel picked up a boulder the size of a large millstone and threw it into the sea, and said:

“With such violence

the great city of Babylon will be thrown down,

never to be found again.

22The music of harpists and musicians, pipers and trumpeters,

will never be heard in you again.

No worker of any trade

will ever be found in you again.

The sound of a millstone

will never be heard in you again.

23The light of a lamp

will never shine in you again.

The voice of bridegroom and bride

will never be heard in you again.

Your merchants were the world’s important people.

By your magic spell all the nations were led astray.

24In her was found the blood of prophets and of God’s holy people,

of all who have been slaughtered on the earth.”

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesʼ Åbenbaring 18:1-24

Babylons fald

1Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himlen. Den havde stor magt, og dens herlighed oplyste jorden. 2Den råbte med høj stemme: „Hun er faldet! Det mægtige Babylon ligger i ruiner! Byen er nu bolig for dæmoner, et fængsel for alverdens forhadte, urene ånder, et opholdssted for alskens urene fugle, for alle slags urene og afskyelige dyr. 3Alle folkeslag drak af hendes forførende vin.18,3 Der er forskellige læsemåder i forskellige manuskripter. Den valgte tekst og oversættelse følger parallelstederne 14,8 og 17,2. Alle jordens konger forgudede hende. Alverdens handelsfolk blev rige på grund af hendes liv i overvældende luksus.”

4Dernæst hørte jeg en anden stemme råbe fra Himlen: „Mit folk, fjern jer fra hende, så I ikke tager del i hendes synder og bliver ramt af hendes plager, 5for hendes synder har tårnet sig op til himlen, og Gud vil straffe hendes ondskab. 6Hun vil få løn som forskyldt, ja en dobbelt portion straf for alt det onde, hun har gjort. Fyld det bæger op, hun har forført andre med, men gør drikken dobbelt så stærk! 7Hun vil få lige så meget sorg og pine, som hun før havde selvglæde og luksus. Hun sagde til sig selv: ‚Jeg er en rig dronning og ikke en fattig enke. Sorg kommer jeg aldrig til at opleve.’ 8Derfor skal hun på én og samme dag blive ramt af alle sine plager: Sult, sorg og død. Hun skal komme til at brænde op, for Gud Herren, som dømte hende, er stærk.

9Når regenterne på jorden, som forgudede hende og tog del i hendes luksus, ser røgen fra de brændende ruiner, vil de græde og sørge over hende. 10De vil holde sig på lang afstand af frygt for, at hendes plager skal ramme dem, og de vil råbe: ‚Ak og ve, du store by! Babylon, du mægtige by! På én time kom straffen over dig!’

11-12Jordens handelsmænd vil græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres varer, deres ladninger af guld, sølv, ædelsten, perler, fint linned, silke og kostbare stoffer, fornemt træ, udsøgte elfenbens- og træskærerarbejder, samt fine ting af kobber, jern og marmor. 13Der er heller ikke salg i deres kostbare krydderier, røgelse, parfumer, vin, olivenolie, fint mel, hvede, køer, får, heste, vogne og slaver. 14Deres tanker går til den ødelagte by: ‚De vidunderlige ting, du satte så stor pris på, kan du ikke nyde længere, og alle dine kostbarheder er ødelagt. Det er alt sammen forbi for evigt.’

15Handelsmændene, der har tjent formuer ved at sælge deres varer til hende, holder sig på lang afstand af frygt for, at hendes plager skal ramme dem. De vil græde og sørge 16og råbe: ‚Ak og ve! Det var en mægtig by, den var som en dronning klædt i det fineste purpur og skarlagenrøde klæder, smykket med guld, ædelsten og perler. 17Al den umådelige rigdom blev ødelagt—på én time.’

Alle, der sejler på havene, styrmænd, kaptajner og menige søfolk stod på lang afstand, 18og mens de så på røgen fra brandtomten, råbte de: ‚Verdens rigeste by ligger i ruiner!’ 19De sørgede og græd, kastede støv på hovedet og råbte: ‚Ak og ve. Hvilken storslået by! Alle, der havde skibe på havet, blev rige på grund af dens købekraft. Men nu er den lagt i aske—på én time!’ ”

20Til slut råbte stemmen: „Fryd dig, Himmel! Glæd jer, I som tilhører Gud! Glæd jer, apostle og profeter! For Gud har givet jer oprejsning og dømt hende, der kæmpede imod jer.”

21En vældig engel tog en sten, der var så stor som en møllesten, kastede den i havet og råbte: „Så hurtigt og voldsomt vil den store by, Babylon, blive fjernet fra jordens overflade. 22Aldrig mere skal der lyde sang eller musik derfra, hverken harper, fløjter eller trompeter. Aldrig mere vil man høre den kendte lyd af håndværkere i arbejde eller kvinder ved kværnen. 23Aldrig mere skal der tændes en lampe, og ingen brudepars glade stemmer skal høres. Denne bys handelsmænd var de rigeste i verden. Alle folkeslag blev forført af byens besnærende rigdom. 24Og den var skyld i, at Guds folk og profeter ud over hele verden blev slået ihjel.”