Psalm 94
1The Lord is a God who avenges.
O God who avenges, shine forth.
2Rise up, Judge of the earth;
pay back to the proud what they deserve.
3How long, Lord, will the wicked,
how long will the wicked be jubilant?
4They pour out arrogant words;
all the evildoers are full of boasting.
5They crush your people, Lord;
they oppress your inheritance.
6They slay the widow and the foreigner;
they murder the fatherless.
7They say, “The Lord does not see;
the God of Jacob takes no notice.”
8Take notice, you senseless ones among the people;
you fools, when will you become wise?
9Does he who fashioned the ear not hear?
Does he who formed the eye not see?
10Does he who disciplines nations not punish?
Does he who teaches mankind lack knowledge?
11The Lord knows all human plans;
he knows that they are futile.
12Blessed is the one you discipline, Lord,
the one you teach from your law;
13you grant them relief from days of trouble,
till a pit is dug for the wicked.
14For the Lord will not reject his people;
he will never forsake his inheritance.
15Judgment will again be founded on righteousness,
and all the upright in heart will follow it.
16Who will rise up for me against the wicked?
Who will take a stand for me against evildoers?
17Unless the Lord had given me help,
I would soon have dwelt in the silence of death.
18When I said, “My foot is slipping,”
your unfailing love, Lord, supported me.
19When anxiety was great within me,
your consolation brought me joy.
20Can a corrupt throne be allied with you—
a throne that brings on misery by its decrees?
21The wicked band together against the righteous
and condemn the innocent to death.
22But the Lord has become my fortress,
and my God the rock in whom I take refuge.
23He will repay them for their sins
and destroy them for their wickedness;
the Lord our God will destroy them.
Herren er dommer
1Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
