Psalm 58In Hebrew texts 58:1-11 is numbered 58:2-12.
For the director of music. To the tune of “Do Not Destroy.” Of David. A miktam.Title: Probably a literary or musical term
1Do you rulers indeed speak justly?
Do you judge people with equity?
2No, in your heart you devise injustice,
and your hands mete out violence on the earth.
3Even from birth the wicked go astray;
from the womb they are wayward, spreading lies.
4Their venom is like the venom of a snake,
like that of a cobra that has stopped its ears,
5that will not heed the tune of the charmer,
however skillful the enchanter may be.
6Break the teeth in their mouths, O God;
Lord, tear out the fangs of those lions!
7Let them vanish like water that flows away;
when they draw the bow, let their arrows fall short.
8May they be like a slug that melts away as it moves along,
like a stillborn child that never sees the sun.
9Before your pots can feel the heat of the thorns—
whether they be green or dry—the wicked will be swept away.58:9 The meaning of the Hebrew for this verse is uncertain.
10The righteous will be glad when they are avenged,
when they dip their feet in the blood of the wicked.
11Then people will say,
“Surely the righteous still are rewarded;
surely there is a God who judges the earth.”
Dom over onde magthavere
1Til korlederen: En sang af David.
2Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt?
Mon I behandler folk retfærdigt?
3Nej, I har kun ondskab i tanke,
I giver volden frit løb i landet.
4I har været onde fra fødslen af,
fra barnsben har I været fulde af løgn.
5I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud.
I ligner en døv kobra,
6der ikke kan høre slangetæmmeren,
lige meget hvor højt han spiller.
7Knus kæberne på de grusomme løver, Herre.
Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.
8Lad dem forsvinde som vand i ørkenen,
lad dem visne som græs i tørtiden.
9Lad dem blive til slim som sneglen,
lad dem ende som dødfødte fostre,
der aldrig får lyset at se.
10Gud vil feje de onde af vejen,
hurtigere end brændet kan få gryden i kog.58,10 Teksten er uklar.
11De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer.
De får lov at vade i de gudløses blod.
12Da skal folk udbryde:
„Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst.
Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”
