Psalm 35
Of David.
1Contend, Lord, with those who contend with me;
fight against those who fight against me.
2Take up shield and armor;
arise and come to my aid.
3Brandish spear and javelin35:3 Or and block the way
against those who pursue me.
Say to me,
“I am your salvation.”
4May those who seek my life
be disgraced and put to shame;
may those who plot my ruin
be turned back in dismay.
5May they be like chaff before the wind,
with the angel of the Lord driving them away;
6may their path be dark and slippery,
with the angel of the Lord pursuing them.
7Since they hid their net for me without cause
and without cause dug a pit for me,
8may ruin overtake them by surprise—
may the net they hid entangle them,
may they fall into the pit, to their ruin.
9Then my soul will rejoice in the Lord
and delight in his salvation.
10My whole being will exclaim,
“Who is like you, Lord?
You rescue the poor from those too strong for them,
the poor and needy from those who rob them.”
11Ruthless witnesses come forward;
they question me on things I know nothing about.
12They repay me evil for good
and leave me like one bereaved.
13Yet when they were ill, I put on sackcloth
and humbled myself with fasting.
When my prayers returned to me unanswered,
14I went about mourning
as though for my friend or brother.
I bowed my head in grief
as though weeping for my mother.
15But when I stumbled, they gathered in glee;
assailants gathered against me without my knowledge.
They slandered me without ceasing.
16Like the ungodly they maliciously mocked;35:16 Septuagint; Hebrew may mean Like an ungodly circle of mockers,
they gnashed their teeth at me.
17How long, Lord, will you look on?
Rescue me from their ravages,
my precious life from these lions.
18I will give you thanks in the great assembly;
among the throngs I will praise you.
19Do not let those gloat over me
who are my enemies without cause;
do not let those who hate me without reason
maliciously wink the eye.
20They do not speak peaceably,
but devise false accusations
against those who live quietly in the land.
21They sneer at me and say, “Aha! Aha!
With our own eyes we have seen it.”
22Lord, you have seen this; do not be silent.
Do not be far from me, Lord.
23Awake, and rise to my defense!
Contend for me, my God and Lord.
24Vindicate me in your righteousness, Lord my God;
do not let them gloat over me.
25Do not let them think, “Aha, just what we wanted!”
or say, “We have swallowed him up.”
26May all who gloat over my distress
be put to shame and confusion;
may all who exalt themselves over me
be clothed with shame and disgrace.
27May those who delight in my vindication
shout for joy and gladness;
may they always say, “The Lord be exalted,
who delights in the well-being of his servant.”
28My tongue will proclaim your righteousness,
your praises all day long.
Hjælp under falsk anklage
1En sang af David.
Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.
Gå i krig mod dem, som angriber mig.
2Tag din rustning på, grib dit skjold,
gør klar til kamp mod mine fjender.
3Kast dit spyd og brug din lanse
mod dem, der forfølger mig.
Lov mig, at du vil redde mig.
4Bring skam over dem,
der ønsker at slå mig ihjel.
Forvir dem, så de må vende om,
og deres onde planer mislykkes.
5Blæs dem væk som avner for vinden,
lad din mægtige engel drive dem bort.
6Gør deres vej mørk og glat,
lad din engel forfølge dem.
7Uden grund har de sat fælder for mig,
gravet en faldgrube på min vej.
8Men pludselig kommer ulykken over dem,
de bliver fanget i deres egen fælde,
de styrter selv i faldgruben.
9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,
jeg vil fryde mig over din frelse.
10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:
Herre, ingen kan sammenlignes med dig.
Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,
frelser de værgeløse fra røveres overgreb.
11Falske vidner stod frem imod mig,
anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.
12De gengældte godt med ondt
og gjorde mig helt fortvivlet.
13Dengang de var syge, sørgede jeg,
klædte mig i sæk og aske,
bad med bøjet hoved
og fastede inderligt for dem.
14Jeg følte det, som var det min egen familie,
jeg sørgede for dem, som var det min mor.
15Men da jeg selv kom ud i problemer,
blev de glade og samlede sig imod mig.
De angreb mig uden varsel,
bagtalte mig dagen lang.
16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.
De viste tænder som glubske løver.
17Herre, hvor længe vil du bare se på?
Grib dog ind og frels mig fra de løver.
Red mit liv fra de rasende bæster.
18Så vil jeg offentligt give dig ære,
prise dig blandt alt dit folk.
19De blev mine fjender uden årsag.
Lad dem ikke sejre over mig.
De hadede mig uden grund.
Lad dem ikke udføre deres onde planer.
20De ønsker ikke at skabe fred,
men planlægger ondt mod uskyldige folk.
21De råber deres anklager imod mig:
„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”
22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.
Lad mig ikke i stikken nu.
23Grib ind, Herre, og skaf mig ret.
Min Herre og Gud, før min sag.
24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.
Lad dem ikke sejre over mig.
25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”
Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”
26Gør dem alle skamfulde,
alle, der fryder sig over min ulykke.
Lad dem, der gør nar ad mig,
selv blive gjort til grin.
27Men lad dem, som ønsker mig det godt,
juble af glæde og sige:
„Lovet være Herren,
for han hjælper sine tjenere.”
28Så vil jeg altid mindes din godhed.
Ja, jeg vil prise dig dagen lang.
