Proverbs 1 – NIV & BPH

New International Version

Proverbs 1:1-33

Purpose and Theme

1The proverbs of Solomon son of David, king of Israel:

2for gaining wisdom and instruction;

for understanding words of insight;

3for receiving instruction in prudent behavior,

doing what is right and just and fair;

4for giving prudence to those who are simple,1:4 The Hebrew word rendered simple in Proverbs denotes a person who is gullible, without moral direction and inclined to evil.

knowledge and discretion to the young—

5let the wise listen and add to their learning,

and let the discerning get guidance—

6for understanding proverbs and parables,

the sayings and riddles of the wise.1:6 Or understanding a proverb, namely, a parable, / and the sayings of the wise, their riddles

7The fear of the Lord is the beginning of knowledge,

but fools1:7 The Hebrew words rendered fool in Proverbs, and often elsewhere in the Old Testament, denote a person who is morally deficient. despise wisdom and instruction.

Prologue: Exhortations to Embrace Wisdom

Warning Against the Invitation of Sinful Men

8Listen, my son, to your father’s instruction

and do not forsake your mother’s teaching.

9They are a garland to grace your head

and a chain to adorn your neck.

10My son, if sinful men entice you,

do not give in to them.

11If they say, “Come along with us;

let’s lie in wait for innocent blood,

let’s ambush some harmless soul;

12let’s swallow them alive, like the grave,

and whole, like those who go down to the pit;

13we will get all sorts of valuable things

and fill our houses with plunder;

14cast lots with us;

we will all share the loot”—

15my son, do not go along with them,

do not set foot on their paths;

16for their feet rush into evil,

they are swift to shed blood.

17How useless to spread a net

where every bird can see it!

18These men lie in wait for their own blood;

they ambush only themselves!

19Such are the paths of all who go after ill-gotten gain;

it takes away the life of those who get it.

Wisdom’s Rebuke

20Out in the open wisdom calls aloud,

she raises her voice in the public square;

21on top of the wall1:21 Septuagint; Hebrew / at noisy street corners she cries out,

at the city gate she makes her speech:

22“How long will you who are simple love your simple ways?

How long will mockers delight in mockery

and fools hate knowledge?

23Repent at my rebuke!

Then I will pour out my thoughts to you,

I will make known to you my teachings.

24But since you refuse to listen when I call

and no one pays attention when I stretch out my hand,

25since you disregard all my advice

and do not accept my rebuke,

26I in turn will laugh when disaster strikes you;

I will mock when calamity overtakes you—

27when calamity overtakes you like a storm,

when disaster sweeps over you like a whirlwind,

when distress and trouble overwhelm you.

28“Then they will call to me but I will not answer;

they will look for me but will not find me,

29since they hated knowledge

and did not choose to fear the Lord.

30Since they would not accept my advice

and spurned my rebuke,

31they will eat the fruit of their ways

and be filled with the fruit of their schemes.

32For the waywardness of the simple will kill them,

and the complacency of fools will destroy them;

33but whoever listens to me will live in safety

and be at ease, without fear of harm.”

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”