Micah 7 – NIV & BPH

New International Version

Micah 7:1-20

Israel’s Misery

1What misery is mine!

I am like one who gathers summer fruit

at the gleaning of the vineyard;

there is no cluster of grapes to eat,

none of the early figs that I crave.

2The faithful have been swept from the land;

not one upright person remains.

Everyone lies in wait to shed blood;

they hunt each other with nets.

3Both hands are skilled in doing evil;

the ruler demands gifts,

the judge accepts bribes,

the powerful dictate what they desire—

they all conspire together.

4The best of them is like a brier,

the most upright worse than a thorn hedge.

The day God visits you has come,

the day your watchmen sound the alarm.

Now is the time of your confusion.

5Do not trust a neighbor;

put no confidence in a friend.

Even with the woman who lies in your embrace

guard the words of your lips.

6For a son dishonors his father,

a daughter rises up against her mother,

a daughter-in-law against her mother-in-law—

a man’s enemies are the members of his own household.

7But as for me, I watch in hope for the Lord,

I wait for God my Savior;

my God will hear me.

Israel Will Rise

8Do not gloat over me, my enemy!

Though I have fallen, I will rise.

Though I sit in darkness,

the Lord will be my light.

9Because I have sinned against him,

I will bear the Lord’s wrath,

until he pleads my case

and upholds my cause.

He will bring me out into the light;

I will see his righteousness.

10Then my enemy will see it

and will be covered with shame,

she who said to me,

“Where is the Lord your God?”

My eyes will see her downfall;

even now she will be trampled underfoot

like mire in the streets.

11The day for building your walls will come,

the day for extending your boundaries.

12In that day people will come to you

from Assyria and the cities of Egypt,

even from Egypt to the Euphrates

and from sea to sea

and from mountain to mountain.

13The earth will become desolate because of its inhabitants,

as the result of their deeds.

Prayer and Praise

14Shepherd your people with your staff,

the flock of your inheritance,

which lives by itself in a forest,

in fertile pasturelands.7:14 Or in the middle of Carmel

Let them feed in Bashan and Gilead

as in days long ago.

15“As in the days when you came out of Egypt,

I will show them my wonders.”

16Nations will see and be ashamed,

deprived of all their power.

They will put their hands over their mouths

and their ears will become deaf.

17They will lick dust like a snake,

like creatures that crawl on the ground.

They will come trembling out of their dens;

they will turn in fear to the Lord our God

and will be afraid of you.

18Who is a God like you,

who pardons sin and forgives the transgression

of the remnant of his inheritance?

You do not stay angry forever

but delight to show mercy.

19You will again have compassion on us;

you will tread our sins underfoot

and hurl all our iniquities into the depths of the sea.

20You will be faithful to Jacob,

and show love to Abraham,

as you pledged on oath to our ancestors

in days long ago.

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 7:1-20

Syndens håbløshed

1Sikken en elendighed!

Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,

eller i en vinmark, når alle druer er plukket.

Der er ingen figner til at stille ens sult,

ikke en eneste klase vindruer er tilbage.

2Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.

Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.

Alle ligger på lur som røvere,

og man sætter fælder for hinanden.

3Der er kun en ting, de er gode til,

nemlig at være onde.

Øvrigheden er korrupt,

dommerne tager imod bestikkelse.

Den stærke gennemfører sine onde planer.

Alle er de enige om at bøje retten.

4De bedste af dem er som tornebuske,

de mest ærlige som tjørnekrat.

Men straffen fra Gud er på vej,

de rædsler, som profeterne har advaret om.

5Stol ikke på nogen,

tro end ikke din bedste ven.

Du må hellere sætte lås for munden,

selv når du er sammen med din kone.

6En søn vil foragte sin far,

en datter gøre oprør imod sin mor

og en svigerdatter imod sin svigermor.

Man får sin egen familie til fjender.

Håbet om udfrielse

7Men jeg vil spejde efter Herren.

Jeg venter på, at Gud vil redde mig,

for jeg er sikker på, at han hører min bøn.

8Du skal ikke hovere over mig, min fjende,

for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.

Når mørket omslutter mig,

vil Herren være mit lys.

9Jeg accepterer min straf,

for jeg har syndet imod Herren.

Han vil forsvare mig mod fjenderne

og straffe dem for det, de har gjort.

Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,

så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.

10Da vil fjenderne se Guds magt,

og deres hån vil blive gjort til skamme.

De spottede mig jo ved at sige:

„Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”

Da er det min tur til at se på,

at min fjende trampes ned i mudderet.

Israels genopbygning

11En dag skal Jerusalem genopbygges,

og da bliver skellet mellem folkene fjernet.

12Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,

fra stormagter som Assyrien og Egypten,

fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,

ja fra fjerne lande og verdensdele.

13Men landet skal først lægges øde

på grund af befolkningens ondskab.

Fremtidens herlighed for Guds folk

14Herre, tag dig af dit udvalgte folk,

som hyrden vogter sin hjord.

Lad dem nyde skovens frodighed i fred,

og glæde sig midt i en frugthave.

Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,

som de gjorde i gamle dage.

15„Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk

som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”

16Hele verden vil se dine undere

og med skam erkende deres afmagt.

17De vil komme krybende ud af deres fæstninger,

de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.

Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,

for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.

18Der findes ingen Gud som dig,

du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.

Du kan ikke være vred for evigt,

men elsker at vise din trofaste kærlighed.

19Du vil igen se i nåde til os

og tilgive os alle vores synder,

ja, kaste dem i havets dyb.

20Du viser din trofasthed mod Abraham

og opfylder dit løfte til Jakob.

De løfter, du gav vores forfædre, står fast.