Judges 2 – NIV & BPH

New International Version

Judges 2:1-23

The Angel of the Lord at Bokim

1The angel of the Lord went up from Gilgal to Bokim and said, “I brought you up out of Egypt and led you into the land I swore to give to your ancestors. I said, ‘I will never break my covenant with you, 2and you shall not make a covenant with the people of this land, but you shall break down their altars.’ Yet you have disobeyed me. Why have you done this? 3And I have also said, ‘I will not drive them out before you; they will become traps for you, and their gods will become snares to you.’ ”

4When the angel of the Lord had spoken these things to all the Israelites, the people wept aloud, 5and they called that place Bokim.2:5 Bokim means weepers. There they offered sacrifices to the Lord.

Disobedience and Defeat

6After Joshua had dismissed the Israelites, they went to take possession of the land, each to their own inheritance. 7The people served the Lord throughout the lifetime of Joshua and of the elders who outlived him and who had seen all the great things the Lord had done for Israel.

8Joshua son of Nun, the servant of the Lord, died at the age of a hundred and ten. 9And they buried him in the land of his inheritance, at Timnath Heres2:9 Also known as Timnath Serah (see Joshua 19:50 and 24:30) in the hill country of Ephraim, north of Mount Gaash.

10After that whole generation had been gathered to their ancestors, another generation grew up who knew neither the Lord nor what he had done for Israel. 11Then the Israelites did evil in the eyes of the Lord and served the Baals. 12They forsook the Lord, the God of their ancestors, who had brought them out of Egypt. They followed and worshiped various gods of the peoples around them. They aroused the Lord’s anger 13because they forsook him and served Baal and the Ashtoreths. 14In his anger against Israel the Lord gave them into the hands of raiders who plundered them. He sold them into the hands of their enemies all around, whom they were no longer able to resist. 15Whenever Israel went out to fight, the hand of the Lord was against them to defeat them, just as he had sworn to them. They were in great distress.

16Then the Lord raised up judges,2:16 Or leaders; similarly in verses 17-19 who saved them out of the hands of these raiders. 17Yet they would not listen to their judges but prostituted themselves to other gods and worshiped them. They quickly turned from the ways of their ancestors, who had been obedient to the Lord’s commands. 18Whenever the Lord raised up a judge for them, he was with the judge and saved them out of the hands of their enemies as long as the judge lived; for the Lord relented because of their groaning under those who oppressed and afflicted them. 19But when the judge died, the people returned to ways even more corrupt than those of their ancestors, following other gods and serving and worshiping them. They refused to give up their evil practices and stubborn ways.

20Therefore the Lord was very angry with Israel and said, “Because this nation has violated the covenant I ordained for their ancestors and has not listened to me, 21I will no longer drive out before them any of the nations Joshua left when he died. 22I will use them to test Israel and see whether they will keep the way of the Lord and walk in it as their ancestors did.” 23The Lord had allowed those nations to remain; he did not drive them out at once by giving them into the hands of Joshua.

Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 2:1-23

Folkets frafald efter Josvas død

1Herrens engel drog op fra Gilgal og kom til israelitterne med følgende budskab: „Jeg førte jer fra Egypten til det land, jeg lovede jeres forfædre, og jeg forsikrede jer, at jeg aldrig ville bryde min pagt med jer. 2I måtte til gengæld ikke slutte fred med landets indbyggere, men derimod sørge for at ødelægge deres afgudsaltre. Hvorfor har I nu været ulydige og ikke overholdt jeres del af pagten? 3Fordi I har gjort det, vil jeg ikke længere drive de folk ud, som bor i jeres land. De vil være en torn i øjet på jer, og de vil lokke jer til at dyrke deres guder.”

4Da englen havde talt, brast israelitterne i gråd, 5og derfor kaldte man det sted for Bokim.2,5 Bokim betyder „de grædende”. Derefter bragte de ofre til Herren.

6Efter at Josva havde opløst den forenede hær, var stammerne rejst hver til sit område for at bosætte sig. 7I hele Josvas levetid havde folket adlydt Herren, og det fortsatte de med, så længe den generation var i live, der havde oplevet alle de undere, Herren havde gjort for Israel. 8Josva, Guds tjener, døde i en alder af 110 år 9og blev begravet på sin arvelod i Timnat-Heres i Efraims højland nord for Ga’ashbjerget.

10Efterhånden som hele den generation uddøde, blev den afløst af en ny generation, som hverken kendte Herren eller huskede de undere, han havde gjort for Israel, 11og de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne og dyrkede afguderne. 12-13De vendte sig fra Herren, den Gud, som deres forfædre havde tilbedt, og som havde ført dem ud af Egypten, og dyrkede i stedet Ba’al og de andre afguder, som nabofolkene dyrkede. 14Derfor blussede Herrens vrede op imod Israel, så han udleverede dem til deres fjender, der kom fra alle sider og hærgede og plyndrede deres land. 15Når Israels folk gik til kamp imod deres fjender, hjalp Herren fjenderne med at besejre dem—nøjagtig sådan som han havde lovet. På den måde kom folket i stor nød. 16Så greb Herren ind og gav dem ledere—de såkaldte dommere—der skulle redde dem fra deres fjender.

17Men folket ville heller ikke adlyde deres befriere. De fortsatte med at være troløse imod Herren og med at tilbede andre guder. De fulgte således ikke deres forfædres levevis, for de adlød ikke længere Herrens bud. 18Alligevel var det sådan, at når Herren gav folket en befrier, så var han med den befrier, så længe han levede, og reddede folket fra deres fjender, for Herren havde medynk med sit forpinte folk, som jamrede, når de blev undertrykt af fjenderne. 19Men når befrieren så døde, genoptog folket deres onde levevis og gjorde værre ting end deres forfædre. De dyrkede igen fremmede guder, tilbad dem og bøjede sig for dem, og de nægtede at ændre deres onde adfærd og stædige holdning.

20Så blussede Herrens vrede igen op imod Israel, og han erklærede: „Fordi mit folk har brudt den pagt, jeg oprettede med deres forfædre og ignoreret mine befalinger, 21vil jeg ikke længere hjælpe dem med at fordrive de folkeslag, Josva ikke nåede at besejre, før han døde. 22I stedet vil jeg bruge fjenderne til at sætte dem på prøve og se, om de vil vende sig til mig og adlyde mig, sådan som deres forfædre gjorde.”

23Det var grunden til, at Herren lod de forskellige folkeslag blive boende og ikke udryddede dem med det samme ved at give Josva sejr over dem.