Eliphaz
1Then Eliphaz the Temanite replied:
2“Can a man be of benefit to God?
Can even a wise person benefit him?
3What pleasure would it give the Almighty if you were righteous?
What would he gain if your ways were blameless?
4“Is it for your piety that he rebukes you
and brings charges against you?
5Is not your wickedness great?
Are not your sins endless?
6You demanded security from your relatives for no reason;
you stripped people of their clothing, leaving them naked.
7You gave no water to the weary
and you withheld food from the hungry,
8though you were a powerful man, owning land—
an honored man, living on it.
9And you sent widows away empty-handed
and broke the strength of the fatherless.
10That is why snares are all around you,
why sudden peril terrifies you,
11why it is so dark you cannot see,
and why a flood of water covers you.
12“Is not God in the heights of heaven?
And see how lofty are the highest stars!
13Yet you say, ‘What does God know?
Does he judge through such darkness?
14Thick clouds veil him, so he does not see us
as he goes about in the vaulted heavens.’
15Will you keep to the old path
that the wicked have trod?
16They were carried off before their time,
their foundations washed away by a flood.
17They said to God, ‘Leave us alone!
What can the Almighty do to us?’
18Yet it was he who filled their houses with good things,
so I stand aloof from the plans of the wicked.
19The righteous see their ruin and rejoice;
the innocent mock them, saying,
20‘Surely our foes are destroyed,
and fire devours their wealth.’
21“Submit to God and be at peace with him;
in this way prosperity will come to you.
22Accept instruction from his mouth
and lay up his words in your heart.
23If you return to the Almighty, you will be restored:
If you remove wickedness far from your tent
24and assign your nuggets to the dust,
your gold of Ophir to the rocks in the ravines,
25then the Almighty will be your gold,
the choicest silver for you.
26Surely then you will find delight in the Almighty
and will lift up your face to God.
27You will pray to him, and he will hear you,
and you will fulfill your vows.
28What you decide on will be done,
and light will shine on your ways.
29When people are brought low and you say, ‘Lift them up!’
then he will save the downcast.
30He will deliver even one who is not innocent,
who will be delivered through the cleanness of your hands.”
Elifaz’ tredje tale til Job
1Elifaz gav straks svar på tiltale:
2„Hvad gavn har Gud af et menneske?
Hvad kan de kloge gøre for ham?
3Hvad ville det gavne den Almægtige,
hvis du var uskyldig og fejlfri?
4Straffer han dig måske for din fromhed?
Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?
5Nej, det må være på grund af din ondskab.
Du må have begået utallige synder.
6Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig?
Måske tog du alle hans ejendele i pant?
7Måske du nægtede den tørstende vand
eller undlod at give den sultende mad?
8Selv om du var umådelig rig
og havde stor magt og indflydelse,
9afslog du måske at hjælpe enker i nød
og tog håbet fra forældreløse børn?
10Det må være derfor, du er fanget i en fælde
og nu må svede angstens sved.
11Derfor er du fange i et mørkt hul
og sidder i problemer til halsen.
12Bor Gud ikke i den højeste himmel?
Se på stjernerne og erkend hans storhed.
13Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud?
Han kan ikke se gennem de tætte skyer.
14Når han vandrer rundt på himmelbuen,
skjuler skyerne os for hans blik.’
15Er du på vej tilbage til de gamle traditioner,
som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?
16Husk på, at de blev revet bort i utide,
og deres livsgrundlag smuldrede under dem.
17De sagde til den almægtige Gud:
‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’
18Og dog var det ham, der gav dem velstand!
Men sådan vil jeg ikke tænke.
19De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet,
de uskyldige jubler og siger:
20‚Nu er det ude med vores fjender!
Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’
21Slut nu fred med Gud,
lad dig forsone med ham,
så du igen kan blive lykkelig.
22Hør på ham, når han vejleder dig,
og ret dig efter, hvad han siger.
23Vend dog om til Gud og ydmyg dig,
gør op med enhver synd i dit liv.
24Opgiv din pengegriskhed,
skaf dig af med dit dyrebare guld,
25så den Almægtige selv bliver dit guld,
så du værdsætter ham mere end alt dit sølv.
26Så vil du kunne glæde dig over ham
og se ham frimodigt i øjnene.
27Så hører han dig, når du beder,
og du kan takke ham for, at svaret kommer.
28Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig,
og du kan se frem til lysere tider.
29De stolte og hovmodige piller han ned,
men de ydmyge giver han oprejsning.
30Gud redder den uskyldige.
Rens dig selv, så du kan blive reddet.”22,29-30 De to vers er ret uforståelige i grundteksten. Måske kan de oversættes som: Når folk har problemer, og du beder Gud om at hjælpe dem, vil han også redde dem. Han er parat til at hjælpe de uskyldige, og din retskaffenhed kan være med til at redde dem.
