Jeremiah 18 – NIV & BPH

New International Version

Jeremiah 18:1-23

At the Potter’s House

1This is the word that came to Jeremiah from the Lord: 2“Go down to the potter’s house, and there I will give you my message.” 3So I went down to the potter’s house, and I saw him working at the wheel. 4But the pot he was shaping from the clay was marred in his hands; so the potter formed it into another pot, shaping it as seemed best to him.

5Then the word of the Lord came to me. 6He said, “Can I not do with you, Israel, as this potter does?” declares the Lord. “Like clay in the hand of the potter, so are you in my hand, Israel. 7If at any time I announce that a nation or kingdom is to be uprooted, torn down and destroyed, 8and if that nation I warned repents of its evil, then I will relent and not inflict on it the disaster I had planned. 9And if at another time I announce that a nation or kingdom is to be built up and planted, 10and if it does evil in my sight and does not obey me, then I will reconsider the good I had intended to do for it.

11“Now therefore say to the people of Judah and those living in Jerusalem, ‘This is what the Lord says: Look! I am preparing a disaster for you and devising a plan against you. So turn from your evil ways, each one of you, and reform your ways and your actions.’ 12But they will reply, ‘It’s no use. We will continue with our own plans; we will all follow the stubbornness of our evil hearts.’ ”

13Therefore this is what the Lord says:

“Inquire among the nations:

Who has ever heard anything like this?

A most horrible thing has been done

by Virgin Israel.

14Does the snow of Lebanon

ever vanish from its rocky slopes?

Do its cool waters from distant sources

ever stop flowing?18:14 The meaning of the Hebrew for this sentence is uncertain.

15Yet my people have forgotten me;

they burn incense to worthless idols,

which made them stumble in their ways,

in the ancient paths.

They made them walk in byways,

on roads not built up.

16Their land will be an object of horror

and of lasting scorn;

all who pass by will be appalled

and will shake their heads.

17Like a wind from the east,

I will scatter them before their enemies;

I will show them my back and not my face

in the day of their disaster.”

18They said, “Come, let’s make plans against Jeremiah; for the teaching of the law by the priest will not cease, nor will counsel from the wise, nor the word from the prophets. So come, let’s attack him with our tongues and pay no attention to anything he says.”

19Listen to me, Lord;

hear what my accusers are saying!

20Should good be repaid with evil?

Yet they have dug a pit for me.

Remember that I stood before you

and spoke in their behalf

to turn your wrath away from them.

21So give their children over to famine;

hand them over to the power of the sword.

Let their wives be made childless and widows;

let their men be put to death,

their young men slain by the sword in battle.

22Let a cry be heard from their houses

when you suddenly bring invaders against them,

for they have dug a pit to capture me

and have hidden snares for my feet.

23But you, Lord, know

all their plots to kill me.

Do not forgive their crimes

or blot out their sins from your sight.

Let them be overthrown before you;

deal with them in the time of your anger.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 18:1-23

I pottemagerens værksted

1En dag sagde Herren til mig: 2„Gå ned til pottemagerens værksted, så skal jeg fortælle dig noget.” 3Jeg gjorde, som Herren sagde, og fandt pottemageren i færd med at forme krukker på sin drejeskive. 4Af og til blev en krukke ikke, som han havde tænkt sig. Så begyndte han forfra for at lave en ny og bedre krukke.

5Så sagde Herren til mig: 6„Kan jeg ikke gøre med Israel, som pottemageren gør med sit ler? Som leret i pottemagerens hånd, sådan er mit folk i min hånd. 7Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og ødelæggelse. 8Men hvis de omvender sig fra deres synd og ondskab, gør jeg ikke alvor af min trussel.

9Hvis jeg lover at velsigne et folk, 10men det folk så gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, får de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.”

11Derfor befalede Herren mig at sige til Judas folk og Jerusalems indbyggere: „Hør Herrens ord: Han har planer om at straffe jer. Derfor skal I omvende jer fra jeres ondskab og gøre, hvad der er ret.” 12Men folket svarede: „Nej, vi gør, hvad vi vil! Og vi har tænkt os at blive ved med at følge, hvad du kalder vores ondskab.”

13Da svarede Herren: „Har man hørt noget lignende? Ikke engang de gudløse folkeslag er så oprørske. Mit folks hovmod overgår enhver beskrivelse. 14Sneen på Libanons bjerge smelter aldrig helt, og vandløbene med det kolde smeltevand tørrer aldrig ud. 15Men med mit folk er det anderledes. De har svigtet mig og vendt sig til tåbelige afguder. De er drejet af fra den gamle og sikre lydighedsvej, og vader nu rundt på syndens mudrede stier. 16Derfor vil deres land opleve en frygtelig straf og blive et mindesmærke over deres tåbelighed. Alle, der kommer forbi, vil undre sig og ryste på hovedet over dets grufulde skæbne. 17Når fjenden kommer, vil mit folk blive spredt for alle vinde som støvet, der hvirvles bort af østenvinden. Når ulykken er over dem, vender jeg ryggen til dem. Jeg hjælper dem ikke.”

18Det fik folk til at udbryde: „Kom, lad os blive af med Jeremias! Vi har stadig vores præster til at undervise i loven, vismænd til at give os gode råd, og profeter til at fortælle os Guds vilje. Lad os anklage ham for domstolen, så vi bliver fri for at høre på ham.”

19Da bad jeg til Herren: „Hjælp mig, Herre. Hør, hvad mine fjender har planer om at gøre. 20Skal de have lov til at gengælde godt med ondt? De er ude på at slå mig ihjel, skønt jeg gik i forbøn for dem og prøvede at beskytte dem mod din vrede. 21Så lad dem da få, hvad de fortjener. Lad deres børn sulte ihjel eller blive dræbt med sværdet. Lad deres koner blive barnløse enker. Lad deres gamle mænd dø af sygdom og deres unge mænd falde i krigen. 22Lad skrigene høres fra deres hjem, når de tages på sengen af fjendens krigere. For de har gravet en faldgrube og sat fælder langs min vej. 23Herre, du kender deres morderiske planer. Tilgiv dem ikke, se ikke igennem fingre med deres synder. Lad dem få med dig og din vrede at bestille.”