Isaiah 22 – NIV & BPH

New International Version

Isaiah 22:1-25

A Prophecy About Jerusalem

1A prophecy against the Valley of Vision:

What troubles you now,

that you have all gone up on the roofs,

2you town so full of commotion,

you city of tumult and revelry?

Your slain were not killed by the sword,

nor did they die in battle.

3All your leaders have fled together;

they have been captured without using the bow.

All you who were caught were taken prisoner together,

having fled while the enemy was still far away.

4Therefore I said, “Turn away from me;

let me weep bitterly.

Do not try to console me

over the destruction of my people.”

5The Lord, the Lord Almighty, has a day

of tumult and trampling and terror

in the Valley of Vision,

a day of battering down walls

and of crying out to the mountains.

6Elam takes up the quiver,

with her charioteers and horses;

Kir uncovers the shield.

7Your choicest valleys are full of chariots,

and horsemen are posted at the city gates.

8The Lord stripped away the defenses of Judah,

and you looked in that day

to the weapons in the Palace of the Forest.

9You saw that the walls of the City of David

were broken through in many places;

you stored up water

in the Lower Pool.

10You counted the buildings in Jerusalem

and tore down houses to strengthen the wall.

11You built a reservoir between the two walls

for the water of the Old Pool,

but you did not look to the One who made it,

or have regard for the One who planned it long ago.

12The Lord, the Lord Almighty,

called you on that day

to weep and to wail,

to tear out your hair and put on sackcloth.

13But see, there is joy and revelry,

slaughtering of cattle and killing of sheep,

eating of meat and drinking of wine!

“Let us eat and drink,” you say,

“for tomorrow we die!”

14The Lord Almighty has revealed this in my hearing: “Till your dying day this sin will not be atoned for,” says the Lord, the Lord Almighty.

15This is what the Lord, the Lord Almighty, says:

“Go, say to this steward,

to Shebna the palace administrator:

16What are you doing here and who gave you permission

to cut out a grave for yourself here,

hewing your grave on the height

and chiseling your resting place in the rock?

17“Beware, the Lord is about to take firm hold of you

and hurl you away, you mighty man.

18He will roll you up tightly like a ball

and throw you into a large country.

There you will die

and there the chariots you were so proud of

will become a disgrace to your master’s house.

19I will depose you from your office,

and you will be ousted from your position.

20“In that day I will summon my servant, Eliakim son of Hilkiah. 21I will clothe him with your robe and fasten your sash around him and hand your authority over to him. He will be a father to those who live in Jerusalem and to the people of Judah. 22I will place on his shoulder the key to the house of David; what he opens no one can shut, and what he shuts no one can open. 23I will drive him like a peg into a firm place; he will become a seat22:23 Or throne of honor for the house of his father. 24All the glory of his family will hang on him: its offspring and offshoots—all its lesser vessels, from the bowls to all the jars.

25“In that day,” declares the Lord Almighty, “the peg driven into the firm place will give way; it will be sheared off and will fall, and the load hanging on it will be cut down.” The Lord has spoken.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 22:1-25

Et budskab om Jerusalems fald

1Et budskab om Zions dal:22,1 Efter LXX. Den hebraiske tekst, vi bruger, siger „Synets dal” her og i vers 5. Der er tale om Jerusalem.

Hvorfor samles folk på hustagene? 2Hvorfor er der fest og ballade i byen?22,2 Teksten er uklar.

De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. 3Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.

4Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” 5Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget22,5 Sikkert Zions bjerg, hvor templet stod. om hjælp. 6Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. 7De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. 8Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. 9-11I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.

12Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. 13Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” 14Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.

En advarsel til Shebna og senere Eljakim

15Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:

16„Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? 17Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. 18Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. 19Men først vil jeg tage din stilling fra dig 20og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. 21Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. 22Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. 23-24Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”

25„Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.