1Lebanon, open your doors!
Then fire can burn up your cedar trees.
2Juniper trees, cry out!
The cedar trees have fallen down.
The majestic trees are destroyed.
Cry out, you oak trees of Bashan!
The thick forest has been cut down.
3Listen to the shepherds cry out!
Their rich grasslands are destroyed.
Listen to the lions roar!
The trees and bushes along the Jordan River are gone.
The Two Shepherds
4The Lord my God says, “Take care of the sheep that are set apart to be sacrificed. 5Those who buy them kill them. And they are not punished for it. Those who sell them say, ‘Praise the Lord! We’re rich!’ And their own shepherds do not spare them. 6I will no longer have pity on the people in the land,” announces the Lord. “I will hand all of them over to their neighbors and their king. They will destroy the land. And I will not save anyone from their power.”
7So I took care of the sheep set apart to be sacrificed. I took special care of those that had been treated badly. Then I got two shepherd’s staffs. I called one of them Favor. I called the other one Union. And I took care of the flock. 8In one month I got rid of three worthless shepherds.
The sheep hated me, and I got tired of them. 9So I said, “I won’t be your shepherd anymore. Let those of you who are dying die. Let those who are passing away pass away. Let those who are left eat one another up.”
10Then I got my staff called Favor. I broke it. That meant the covenant the Lord had made with all the nations was broken. 11It happened that day. The sheep that had been treated badly were watching me. They knew it was the Lord’s message.
12I told them, “If you think it is best, give me my pay. But if you don’t think so, keep it.” So they paid me 30 silver coins.
13The Lord said to me, “Throw those coins to the potter.” That amount shows how little they valued me! So I threw the 30 silver coins to the potter at the Lord’s temple.
14Then I broke my second staff called Union. That broke the family connection between Judah and Israel.
15The Lord said to me, “Now pretend to be a foolish shepherd. Get the things you need. 16I am going to raise up a shepherd over the land. He will not take care of those that are wounded. He will not look for the young ones. He will not heal those that are hurt. He will not feed the healthy ones. Instead, he will eat the best sheep. He will even tear their hooves off.
17“How terrible it will be for that worthless shepherd!
He deserts the flock.
May a sword strike his arm and his right eye!
May his powerful arm become weak!
May his right eye be totally blinded!”
Dom over Israel
1Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. 2Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet. 3Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”
De to hyrder
4Derefter sagde Herren min Gud til mig: „Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes. 5De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‚Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene. 6På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”
7Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på. 8I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.
9Så sagde jeg: „Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”
10Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer. 11Så var det job forbi. Men fårenes ejere,11,11 Teksten er uklar og oversættelsen usikker. som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren. 12Da sagde jeg til dem: „Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.11,12 Den normale pris for en slave. 13Da sagde Herren til mig: „Giv pottemageren11,13 Eller: „kandestøberen”. Det hebraiske ord betyder „den, der former” og kan også bruges om at udtænke planer. Det kunne være en hentydning til de religiøse ledere, der udtænker deres egne planer, jf. Matt. 26,15 og 27,3-10. En syrisk oversættelse taler om „skatkammeret”. den ‚enorme’ sum penge, de vurderede mig til!” Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i tempelgården til pottemageren.
14Dernæst brækkede jeg den anden stav, som jeg havde kaldt Sammenhold, for på den måde at vise, at sammenholdet mellem Juda og Israel var brudt.
15Derefter sagde Herren til mig: „Gå igen hen og tag et job som hyrde, men opfør dig som en ondskabsfuld hyrde. 16Det skal illustrere, hvordan jeg vil overlade mit folk til en hyrde, der ikke hjælper de får, som er i fare, ikke opsøger de vildfarne, ikke læger de tilskadekomne eller sørger for foder til de raske. Tværtimod slagter og spiser han de bedste af dyrene og splitter endda klovene ad.11,16 For at få de sidste rester af kød med. 17Ve den uduelige hyrde, som ikke vogter min hjord ordentligt. Sværdet skal ramme hans arm, så armen bliver lammet, og det skal gennembore hans højre øje, så han mister synet.”
