Psalm 77 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Psalm 77:1-20

Psalm 77

For the director of music. For Jeduthun. A psalm of Asaph.

1I cried out to God for help.

I cried out to God to hear me.

2When I was in trouble, I looked to the Lord for help.

During the night I lifted up my hands in prayer.

But I refused to be comforted.

3God, I remembered you, and I groaned.

I thought about you, and I became weak.

4You kept me from going to sleep.

I was so troubled I couldn’t speak.

5I thought about days gone by.

I thought about the years of long ago.

6I remembered how I used to sing praise to you in the night.

I thought about it, and here is what I asked myself.

7“Will the Lord turn away from us forever?

Won’t he ever show us his kindness again?

8Has his faithful love disappeared forever?

Has his promise failed for all time?

9Has God forgotten to help us?

Has he held back his tender love because he was angry?”

10Then I thought, “Here is what gives me hope.

For many years the Most High God showed how powerful he is.

11Lord, I will remember what you did.

Yes, I will remember your miracles of long ago.

12I will spend time thinking about everything you have done.

I will consider all your mighty acts.”

13God, everything you do is holy.

What god is as great as our God?

14You are the God who does miracles.

You show your power among the nations.

15With your mighty arm you set your people free.

You set the children of Jacob and Joseph free.

16God, the water of the Red Sea saw you.

It saw you and boiled up.

The deepest waters were stirred up.

17The clouds poured down rain.

The skies rumbled with thunder.

Lightning flashed back and forth like arrows.

18Your thunder was heard in the windstorm.

Your lightning lit up the world.

The earth trembled and shook.

19Your path led through the Red Sea.

You walked through the mighty waters.

But your footprints were not seen.

20You led your people like a flock.

You led them by the hands of Moses and Aaron.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 77:1-21

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

2Jeg råber til Gud uden ophør.

Jeg håber, han hører min bøn.

3Jeg er i nød og søger hen til min herre.

Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.

Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.

4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,

jeg sukker af længsel efter hans hjælp.

5Jeg kan ikke sove, før han griber ind.

Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

6Jeg mindes de gamle dage,

den tid, som nu er forbi.

7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.

Nu sidder jeg og spørger mig selv:

8Har Herren forkastet mig for evigt?

Vil han aldrig igen være nådig?

9Er hans trofasthed opbrugt?

Gælder hans løfter ikke længere?

10Har Gud glemt at være god?

Har han lukket sit hjerte i vrede?

11Jeg kan ikke udholde den tanke,

at den Almægtige skulle have mistet sin magt.

12Jeg husker miraklerne i gamle dage,

de fantastiske ting, Gud gjorde engang.

13De er altid i mine tanker,

jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14Du er helt speciel, Gud,

ingen guder kan måles med dig.

15Du er undernes og miraklernes Gud,

du viste din magt, så alverden hørte om det.

16Du befriede dit folk med din vældige styrke,

det var Jakobs og Josefs slægt.

17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,

Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.

Havdybet rystede af skræk,

18skyerne sendte strømme af regn.

Tordenen rullede hen over himlen,

dine lynpile fløj til alle sider.

19Tordenen rumlede som vognhjul,

lynene oplyste himlen.

Hele jorden rystede og bævede.

20Du banede en vej gennem havet,

du vandrede igennem de vældige vande,

men du efterlod dig ingen fodspor.

21Som en fårehyrde førte du dit folk,

Moses og Aron var dine hjælpere.