Psalm 55 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Psalm 55:1-23

Psalm 55

For the director of music. A maskil of David to be played on stringed instruments.

1God, listen to my prayer.

Pay attention to my cry for help.

2Hear me and answer me.

My thoughts upset me. I’m very troubled.

3I’m troubled by what my enemies say about me.

I’m upset because they say they will harm me.

They cause me all kinds of suffering.

When they are angry, they attack me with their words.

4I feel great pain deep down inside me.

The terrors of death have fallen on me.

5Fear and trembling have taken hold of me.

Panic has overpowered me.

6I said, “I wish I had wings like a dove!

Then I would fly away and be at rest.

7I would escape to a place far away.

I would stay out in the desert.

8I would hurry to my place of safety.

It would be far away from the winds and storms I’m facing.”

9Lord, confuse the sinners and keep them from understanding one another.

I see people destroying things and fighting in the city.

10Day and night they prowl around on top of its walls.

The city is full of crime and trouble.

11Forces that destroy are at work inside it.

Its streets are full of people who cheat others and take advantage of them.

12If an enemy were making fun of me,

I could stand it.

If he were getting ready to oppose me,

I could hide.

13But it’s you, someone like myself.

It’s my companion, my close friend.

14We used to enjoy good friendship at the house of God.

We used to walk together among those who came to worship.

15Let death take my enemies by surprise.

Let them be buried alive,

because their hearts and homes are full of evil.

16But I call out to God.

And the Lord saves me.

17Evening, morning and noon

I groan and cry out.

And he hears my voice.

18Even though many enemies are fighting against me,

he brings me safely back from the battle.

19God has been on his throne since ancient times and does not change.

He will hear my enemies and make them humble.

That’s because they have no respect for God.

20My companion attacks his friends.

He breaks his promise.

21His talk is as smooth as butter.

But he has war in his heart.

His words flow like olive oil.

But they are like swords ready for battle.

22Turn your worries over to the Lord.

He will keep you going.

He will never let godly people be shaken.

23God, you will bring sinners

down to the grave.

Murderers and liars

won’t live out even half of their lives.

But I trust in you.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 55:1-24

Om at blive forrådt af sine venner

1Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

2Hør min bøn, Gud,

lyt til mit råb om hjælp.

3Hør mig og svar mig.

Jeg er ude af mig selv

og ryster af skræk.

4Mine fjender gør mig bange

med deres voldsomme trusler.

De er rasende på mig

og klar til angreb.

5Mit hjerte banker helt vildt,

dødsangsten overmander mig.

6Jeg er grebet af skræk og rædsel,

jeg er lammet af frygt.

7Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,

så jeg kunne flygte og finde fred.

8Jeg ville flyve langt bort,

slå mig ned i ødemarken og blive der.

9Jeg ville skyndsomst søge ly

for det voldsomme uvejr.

10Skab forvirring hos dem, Herre,

og forstyr deres planer.

Der er oprør og ufred i byen.

11Der går vagter på bymuren dag og nat,

men den virkelige fare kommer indefra.

12Der er vold og mord overalt,

trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.

13Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,

kunne jeg bedre holde det ud.

Hvis jeg blev hånet af mine fjender,

kunne jeg løbe væk fra dem.

14Men det var dig, som jeg troede var min ven,

du var min følgesvend og min fortrolige.

15Vi delte hinandens hemmeligheder,

vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

16Gid du ville sende dem i døden, Gud,

for ondskaben har fyldt deres sind.

17Jeg vil råbe til min Gud,

og Herren vil redde mig.

18Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,

og han vil høre min bøn.

19Han vil redde mig fra mine angribere,

selv om der er mange, der kæmper imod mig.

20Gud, som hersker fra fortids dage,

vil høre mig og ydmyge dem.

De nægter jo at forandre sig,

de frygter ikke Gud.

21Min ven forrådte mig,

han brød sit løfte.

22Hans tale var glat som olie,

men han havde bagtanker om oprør.

Hans ord var bløde som smør,

men de blev snart til skarpe dolke.

23Kast din byrde på Herren,

så vil han bære den for dig.

Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.

Aldrig i evighed.

24Gud, send de onde bedragere i afgrunden,

mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.

Men jeg sætter min lid til dig.