Psalm 35 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Psalm 35:1-28

Psalm 35

A psalm of David.

1Lord, stand up against those who stand up against me.

Fight against those who fight against me.

2Pick up your shield and your armor.

Rise up and help me.

3Get your spear and javelin ready to fight

against those who are chasing me.

Say to me, “I will save you.”

4Let those who are trying to kill me

be brought down in dishonor.

Let those who plan to destroy me

be turned back in terror.

5Let them be like straw blowing in the wind,

while the angel of the Lord drives them away.

6Let their path be dark and slippery,

while the angel of the Lord chases them.

7They set a trap for me without any reason.

Without any reason they dug a pit to catch me.

8So let them be destroyed without warning.

Let the trap they set for me catch them.

Let them fall into the pit and be destroyed.

9Then I will be full of joy because of what the Lord has done.

I will be glad because he has saved me.

10My whole being will cry out,

“Who is like you, Lord?

You save poor people from those who are too strong for them.

You save poor and needy people from those who rob them.”

11Mean people come forward to speak against me.

They ask me things I don’t know anything about.

12They pay me back with evil, even though I was good to them.

They leave me like someone who has lost a family member.

13But when they were sick, I put on the clothing of sadness.

I made myself humble by going without food.

My prayers for them weren’t always answered.

14So I went around crying

as if I were mourning over my friend or relative.

I bowed my head in sadness

as if I were weeping over my mother.

15But when I tripped and fell, they were all very happy.

Attackers gathered against me when I didn’t even know it.

They kept on telling lies about me.

16Like ungodly people, they were mean and made fun of me.

They ground their teeth at me in hate.

17Lord, how much longer will you just look on?

Save me from their deadly attacks.

Save the only life I have.

Save me from these lions.

18I will give you thanks in the whole community.

Among all your people I will praise you.

19Don’t let those who are my enemies without any reason

laugh at me and make fun of me.

Don’t let those who hate me without any reason

wink at me with an evil purpose.

20They don’t speak words of peace.

They make up false charges

against those who live quietly in the land.

21They make fun of me.

They say, “With our own eyes we have seen what you did.”

22Lord, you have seen this. Don’t be silent.

Lord, don’t be far away from me.

23Wake up! Rise up to help me!

My God and Lord, stand up for me.

24Lord my God, when you hand down your sentence, let it be in my favor.

You always do what is right.

Don’t let my enemies have the joy of seeing me fall.

25Don’t let them think, “That’s exactly what we wanted!”

Don’t let them say, “We have swallowed him up.”

26Let all those who laugh at me because I’m in trouble

be ashamed and bewildered.

Let all who think they are better than I am

put on shame and dishonor as if they were clothes.

27Let those who are happy when my name is cleared

shout with joy and gladness.

Let them always say, “May the Lord be honored.

He is pleased when everything goes well with the one who serves him.”

28You always do what is right. My tongue will speak about it

and praise you all day long.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 35:1-28

Hjælp under falsk anklage

1En sang af David.

Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.

Gå i krig mod dem, som angriber mig.

2Tag din rustning på, grib dit skjold,

gør klar til kamp mod mine fjender.

3Kast dit spyd og brug din lanse

mod dem, der forfølger mig.

Lov mig, at du vil redde mig.

4Bring skam over dem,

der ønsker at slå mig ihjel.

Forvir dem, så de må vende om,

og deres onde planer mislykkes.

5Blæs dem væk som avner for vinden,

lad din mægtige engel drive dem bort.

6Gør deres vej mørk og glat,

lad din engel forfølge dem.

7Uden grund har de sat fælder for mig,

gravet en faldgrube på min vej.

8Men pludselig kommer ulykken over dem,

de bliver fanget i deres egen fælde,

de styrter selv i faldgruben.

9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,

jeg vil fryde mig over din frelse.

10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:

Herre, ingen kan sammenlignes med dig.

Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,

frelser de værgeløse fra røveres overgreb.

11Falske vidner stod frem imod mig,

anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.

12De gengældte godt med ondt

og gjorde mig helt fortvivlet.

13Dengang de var syge, sørgede jeg,

klædte mig i sæk og aske,

bad med bøjet hoved

og fastede inderligt for dem.

14Jeg følte det, som var det min egen familie,

jeg sørgede for dem, som var det min mor.

15Men da jeg selv kom ud i problemer,

blev de glade og samlede sig imod mig.

De angreb mig uden varsel,

bagtalte mig dagen lang.

16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.

De viste tænder som glubske løver.

17Herre, hvor længe vil du bare se på?

Grib dog ind og frels mig fra de løver.

Red mit liv fra de rasende bæster.

18Så vil jeg offentligt give dig ære,

prise dig blandt alt dit folk.

19De blev mine fjender uden årsag.

Lad dem ikke sejre over mig.

De hadede mig uden grund.

Lad dem ikke udføre deres onde planer.

20De ønsker ikke at skabe fred,

men planlægger ondt mod uskyldige folk.

21De råber deres anklager imod mig:

„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”

22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.

Lad mig ikke i stikken nu.

23Grib ind, Herre, og skaf mig ret.

Min Herre og Gud, før min sag.

24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.

Lad dem ikke sejre over mig.

25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”

Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”

26Gør dem alle skamfulde,

alle, der fryder sig over min ulykke.

Lad dem, der gør nar ad mig,

selv blive gjort til grin.

27Men lad dem, som ønsker mig det godt,

juble af glæde og sige:

„Lovet være Herren,

for han hjælper sine tjenere.”

28Så vil jeg altid mindes din godhed.

Ja, jeg vil prise dig dagen lang.