Psalm 30 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Psalm 30:1-12

Psalm 30

A psalm of David. A song for setting apart the completed temple to God.

1Lord, I will give you honor.

You brought me out of deep trouble.

You didn’t give my enemies the joy of seeing me die.

2Lord my God, I called out to you for help.

And you healed me.

3Lord, you brought me up from the place of the dead.

You kept me from going down into the pit.

4Sing the praises of the Lord, you who are faithful to him.

Praise him, because his name is holy.

5His anger lasts for only a moment.

But his favor lasts for a person’s whole life.

Weeping can stay for the night.

But joy comes in the morning.

6When I felt safe, I said,

“I will always be secure.”

7Lord, when you gave me your help,

you made Mount Zion stand firm.

But when you took away your help,

I was terrified.

8Lord, I called out to you.

I cried to you for mercy.

9I said, “What good will come if I become silent in death?

What good will come if I go down into the grave?

Can the dust of my dead body praise you?

Can it tell how faithful you are?

10Lord, hear me. Have mercy on me.

Lord, help me.”

11You turned my loud crying into dancing.

You removed my clothes of sadness and dressed me with joy.

12So my heart will sing your praises. I can’t keep silent.

Lord, my God, I will praise you forever.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 30:1-13

Lovsang efter helbredelse

1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

2Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.

Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.

3Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,

og du helbredte mig.

4Du reddede mig fra den sikre død,

kaldte mig tilbage fra gravens rand.

5Syng for Herren, I, som adlyder ham!

Pris hans hellige navn!

6Hans vrede varer et øjeblik,

men hans nåde bringer livet tilbage.

Den gråd, der lyder om natten,

afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

7Jeg blev selvsikker og mente,

jeg kunne klare det hele.

8Men det var jo din nåde,

der gjorde mig til det, jeg var.

Så da du vendte dig fra mig,

blev jeg grebet af panik.

9Jeg råbte til dig, Herre,

tryglede dig om nåde.

10„Hvad opnår du ved, at jeg dør?

Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?

Kan en død synge lovsange

eller fortælle om din trofasthed?

11Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.

Herre, kom og hjælp mig.”

12Da vendte du min sorg til glæde,

tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.

13Nu kan jeg synge af glæde,

fra nu af vil jeg altid takke dig.