Judges 7 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Judges 7:1-25

Gideon Wins the Battle Over the Midianites

1Early in the morning Jerub-Baal and all his men camped at the spring of Harod. Jerub-Baal was another name for Gideon. The camp of Midian was north of Gideon’s camp. It was in the valley near the hill of Moreh. 2The Lord said to Gideon, “I want to hand Midian over to you. But you have too many men for me to do that. Then Israel might brag, ‘My own strength has saved me.’ 3So here is what I want you to announce to the army. Tell them, ‘Those who tremble with fear can turn back. They can leave Mount Gilead.’ ” So 22,000 men left. But 10,000 remained.

4The Lord said to Gideon, “There are still too many men. So take them down to the water. There I will reduce the number of them for you. If I say, ‘This one will go with you,’ he will go. But if I say, ‘That one will not go with you,’ he will not go.”

5So Gideon took the men down to the water. There the Lord said to him, “Some men will drink the way dogs do. They will lap up the water with their tongues. Separate them from those who get down on their knees to drink.” 6Three hundred men brought up the water to their mouths with their hands. And they lapped it up the way dogs do. All the rest got down on their knees to drink.

7The Lord spoke to Gideon. He said, “With the help of the 300 men who lapped up the water I will save you. I will hand the Midianites over to you. Let all the other men go home.” 8So Gideon sent those Israelites home. But he kept the 300 men. They took over the supplies and trumpets the others had left.

The Midianites had set up their camp in the valley below where Gideon was. 9During that night the Lord said to Gideon, “Get up. Go down against the camp. I am going to hand it over to you. 10But what if you are afraid to attack? Then go down to the camp with your servant Purah. 11Listen to what they are saying. After that, you will not be afraid to attack the camp.” So Gideon and his servant Purah went down to the edge of the camp. 12The Midianites had set up their camp in the valley. So had the Amalekites and all the other tribes from the east. There were so many of them that they looked like huge numbers of locusts. Like the grains of sand on the seashore, their camels couldn’t be counted.

13Gideon arrived just as a man was telling a friend about his dream. “I had a dream,” he was saying. “A round loaf of barley bread came rolling into the camp of Midian. It hit a tent with great force. The tent turned over and fell down flat.”

14His friend replied, “That can only be the sword of Gideon, the son of Joash. Gideon is from Israel. God has handed the Midianites over to him. He has given him the whole camp.”

15Gideon heard the man explain what the dream meant. Then Gideon bowed down and worshiped. He returned to the camp of Israel. He called out, “Get up! The Lord has handed the Midianites over to you.” 16Gideon separated the 300 men into three fighting groups. He put a trumpet and an empty jar into the hands of each man. And he put a torch inside each jar.

17“Watch me,” he told them. “Do what I do. I’ll go to the edge of the enemy camp. Then do exactly as I do. 18I and everyone with me will blow our trumpets. Then blow your trumpets from your positions all around the camp. And shout the battle cry, ‘For the Lord and for Gideon!’ ”

19Gideon and the 100 men with him reached the edge of the enemy camp. It was about ten o’clock at night. It was just after the guard had been changed. Gideon and his men blew their trumpets. They broke the jars that were in their hands. 20The three fighting groups blew their trumpets. They smashed their jars. They held their torches in their left hands. They held in their right hands the trumpets they were going to blow. Then they shouted the battle cry, “A sword for the Lord and for Gideon!” 21Each man stayed in his position around the camp. But all the Midianites ran away in fear. They were crying out as they ran.

22When the 300 trumpets were blown, the Lord caused all the men in the enemy camp to start fighting one another. They attacked one another with their swords. The army ran away to Beth Shittah toward Zererah. They ran all the way to the border of Abel Meholah near Tabbath. 23Israelites from the tribes of Naphtali, Asher and all of Manasseh were called out. They chased the Midianites. 24Gideon sent messengers through the entire hill country of Ephraim. They said, “Come on down against the Midianites. Take control of the waters of the Jordan River before they get there. Do it all the way to Beth Barah.”

So all the men of Ephraim were called out. They took control of the waters of the Jordan all the way to Beth Barah. 25They also captured Oreb and Zeeb. Those men were two of the Midianite leaders. The men of Ephraim killed Oreb at the rock of Oreb. They killed Zeeb at the winepress of Zeeb. They chased the Midianites. And they brought the heads of Oreb and Zeeb to Gideon. He was by the Jordan River.

Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 7:1-25

Gideons sejr over midjanitterne

1Tidligt om morgenen drog Gideon af sted sammen med sin hær helt til Harod-kilden, hvor de slog lejr. Den midjanitiske hær lå nord for dem i dalen neden for More-højen.

2Herren sagde nu til Gideon: „Du har alt for mange krigere med dig. Hvis jeg lader jer alle kæmpe mod midjanitterne, vil I bare selv tage æren og prale af, at I overvandt fjenden i egen kraft. 3Derfor skal du sige til dem: Hvis nogen af jer er bange, må I gerne gå hjem!” Da gik 22.000 af mændene hjem, så der kun var 10.000 tilbage.

4Men Herren sagde til Gideon: „I er stadig alt for mange! Før mændene ned til kilden, så vil jeg vise dig, hvem der skal følge dig i krigen, og hvem du skal lade blive tilbage.”

5Så førte Gideon mændene ned til kilden, og Herren sagde til ham: „Dem, der drikker ved at lægge sig på maven og labbe vandet i sig som en hund, skal du skille ud fra dem, der lægger sig på knæ for at drikke.”

6Det viste sig, at 300 af mændene labbede vandet i sig som en hund.7,6 Den hebraiske tekst, vi har adgang til, tilføjer „med hånden op til munden”, men det giver ingen mening i sammenhængen. De ekstra ord findes ikke i LXX og fandtes næppe i den oprindelige hebraiske tekst. Vi har klargjort, hvad vi formoder er den tilsigtede mening. Resten lagde sig på knæ og drak normalt ved at føre hånden til munden.

7„Med disse 300 mænd vil jeg redde jer og besejre midjanitterne,” sagde Herren til Gideon. „Send alle de andre hjem!”

8Så sendte Gideon de øvrige mænd hjem, men bad dem efterlade deres proviant og vædderhorn.

9Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: „Stå op! Tag dine mænd og gå til angreb på midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem. 10Men hvis du er bange, kan du sammen med din våbendrager Pura snige dig ned til midjanitternes lejr 11og lytte til, hvad der foregår. Det vil opmuntre dig og give dig mod til at gå til angreb.”

I ly af mørket sneg Gideon og Pura sig nu af sted og nåede frem til udkanten af fjendens lejr. 12Midjanitterne, amalekitterne og de øvrige ørkenfolk fra øst lå som en græshoppesværm ud over dalen—ja, de var talløse som sandet ved stranden, og der var flere kameler, end nogen kunne tælle. 13Netop som Gideon listede sig hen til et telt, var en af krigerne derinde ved at fortælle en anden om en drøm, han havde haft: „Jeg drømte, at et bygbrød kom rullende hen mod lejren. Det ramte et telt, væltede det og maste det fuldstændigt.”

14Den anden kriger svarede: „Det kan kun betyde én ting: At Gud vil give israelitten Gideon sejr over hele vores hær.”

15Da Gideon hørte den samtale, bøjede han sig i tilbedelse til Gud. Så skyndte han sig tilbage til sine mænd og råbte: „Op med jer! Herren vil give jer sejr over midjanitternes hær!”

16Så delte han sine 300 mænd i tre grupper og gav hver af mændene et vædderhorn og en lerkrukke med en brændende fakkel i. 17-18Så forklarede han dem sin slagplan.

„Når vi har placeret os rundt om deres lejr,” sagde han, „og mændene i min gruppe støder i hornene, skal I gøre det samme i de to andre grupper og råbe: For Herren og for Gideon!”

19Samme nat kort efter det første vagtskifte nåede Gideon og hans 100 mænd udkanten af midjanitternes lejr. Pludselig stødte de i hornene og knuste lerkrukkerne, så faklerne lyste op i natten. 20Mændene i de andre grupper fulgte straks deres eksempel. Med højre hånd holdt de hornene for munden, mens de holdt faklerne løftet i venstre hånd. Så råbte de: „Til kamp for Herren og for Gideon!” 21Mens de blev stående på deres poster rundt om lejren, iagttog de, hvordan de midjanitiske krigere fór forvirret rundt og råbte og skreg. 22Så snart Gideons mænd havde stødt i hornene, havde Herren nemlig bragt forvirring blandt fjendens hærafdelinger, så de begyndte at hugge hinanden ned fra den ene ende af lejren til den anden. De, som ikke blev dræbt, flygtede til Bet-ha-Shitta i retning af Serera, tæt ved Abel-Mehola over for Tabbat.

23Derefter sendte Gideon bud efter mændene fra Naftalis, Ashers og Manasses stammer, for at de skulle sætte efter den flygtende hær. 24Han sendte også bud til Efraims højland: „Kom ned og kæmp mod midjanitterne. Besæt vadestederne langs Jordanfloden helt til Bet-Bara, så de ikke kan flygte over floden.” Efraimitterne gjorde, som der blev sagt. 25De tog to midjanitiske hærførere Oreb og Ze’eb til fange. Oreb blev dræbt ved den klippe, som er blevet opkaldt efter ham. Ze’eb blev dræbt ved vinpersen, der har fået navn efter ham. Derefter overbragte nogle af mændene de to hærføreres hoveder til Gideon på den vestlige side af Jordanfloden, mens resten genoptog forfølgelsen af midjanitterne.