Jeremiah 34 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Jeremiah 34:1-22

Zedekiah Is Warned

1Nebuchadnezzar, the king of Babylon, and all his armies were fighting against Jerusalem. They were also fighting against all the towns around it. All the kingdoms and nations Nebuchadnezzar ruled over were helping him. At that time a message from the Lord came to Jeremiah. The Lord said, 2“I am the Lord, the God of Israel. Go to Zedekiah, the king of Judah. Tell him, ‘The Lord says, “I am about to hand this city over to the king of Babylon. He will burn it down. 3You will not escape from his power. You will certainly be captured. You will be handed over to him. You will see the king of Babylon with your own eyes. He will speak with you face to face. And you will go to Babylon.

4“ ‘ “But listen to the Lord’s promise to you, Zedekiah king of Judah. I say that you will not be killed by a sword. 5You will die in a peaceful way. People made fires to honor the kings who died before you. In the same way, they will make a fire in your honor. They will mourn for you. They will say, ‘My poor master!’ I myself make this promise,” announces the Lord.’ ”

6Then Jeremiah the prophet told all this to King Zedekiah in Jerusalem. 7At that time Nebuchadnezzar’s armies were fighting against Jerusalem. They were also fighting against Lachish and Azekah. These two cities were still holding out. They were the only cities left in Judah that had high walls around them.

The People Set Their Slaves Free

8A message from the Lord came to Jeremiah. King Zedekiah had made a covenant with all the people in Jerusalem. He had told them to set their Hebrew slaves free. 9All of them had to do this. That applied to male and female slaves alike. No one was allowed to hold another Hebrew as a slave. 10So all the officials and people entered into this covenant. They agreed to set their male and female slaves free. They agreed not to hold them as slaves anymore. Instead, they set them free. 11But later they changed their minds. They took back the people they had set free. They made them slaves again.

12Then a message from the Lord came to Jeremiah. 13The Lord is the God of Israel. He says, “I made a covenant with your people of long ago. I brought them out of Egypt. That is the land where they were slaves. I said, 14‘Every seventh year you must set your people free. Each of you must set free all the Hebrews who have sold themselves to you. Let them serve you for six years. Then you must let them go free.’ (Deuteronomy 15:12) But your people of long ago did not listen to me. They did not pay any attention to me. 15Recently you turned away from your sins. You did what is right in my eyes. Each of you set your Hebrew slaves free. You even made a covenant in front of me. You did it in the house where I have put my Name. 16But now you have turned around. You have treated my name as if it were not holy. Each of you has taken back your male and female slaves. You had set them free to go where they wished. But now you have forced them to become your slaves again.”

17So the Lord says, “You have not obeyed me. You have not set your Hebrew slaves free. So now I will set you free,” announces the Lord. “I will set you free to be destroyed by war, plague and hunger. I will make all the kingdoms on earth displeased with you. 18Those people who have broken my covenant will be punished. They have not lived up to the terms of the covenant they made in front of me. When you made that covenant, you cut a calf in two. Then you walked between its pieces. Now I will cut you to pieces. 19That includes all of you who walked between the pieces of the calf. It includes the leaders of Judah and Jerusalem, the court officials and the priests. It also includes some of the people of the land. 20So I will hand over all those people to their enemies who want to kill them. Their dead bodies will become food for the birds and the wild animals.

21“I will hand over King Zedekiah and his officials to their enemies. I will hand them over to those who want to kill them. I will hand them over to the armies of the king of Babylon. They have now pulled back from you. 22But I am going to give an order,” announces the Lord. “I will bring them back to this city. They will fight against it. They will capture it and burn it down. And I will completely destroy the towns of Judah. No one will be able to live there.”

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 34:1-22

Budskabet til Zidkija

1Dengang kong Nebukadnezar af Babylon ankom med den mægtige hær, han havde samlet fra de erobrede lande, og belejrede både Jerusalem og de øvrige byer i Judas land, gav Herren mig følgende budskab:

2„Gå hen til kong Zidkija med denne besked: Hør, hvad Herren siger: Jeg overgiver denne by til den babyloniske konge, og han vil brænde den ned til grunden. 3Det vil ikke lykkes dig at undslippe. Du bliver taget til fange og ført frem for kongen, og han vil dømme dig til eksil i Babylon. 4Men hør nu kong Zidkija af Juda: Herren lover dig, at du ikke skal dø i krigen. 5Når du engang dør en naturlig død blandt dit eget folk i eksilet, vil de brænde røgelse for at ære dit minde på samme måde, som man gjorde for de konger, der gik forud for dig. Man vil sørge over dig og sige: ‚Ak, vores konge er død.’ Det er et løfte, siger Herren.”

6Den besked overbragte jeg så til kong Zidkija, 7mens babylonierne belejrede Jerusalem, Lakish og Azeka, de eneste befæstede byer i Juda, der endnu var tilbage.

Endnu et eksempel på folkets ulydighed

8Herren gav mig et nyt budskab i forbindelse med, at kong Zidkija havde lavet en aftale med Jerusalems indbyggere om at frigive alle slaver i byen. 9Aftalen var, at alle skulle frigive både deres mandlige og kvindelige slaver med den begrundelse, at ingen judæere burde være slaver for deres eget folk. 10Både lederne og folk i almindelighed havde accepteret begrundelsen og frigivet deres slaver. 11Men senere ændrede de mening og tog deres slaver tilbage. 12Derfor gav Herren mig følgende budskab til dem:

13„Herren, Israels Gud, siger: Jeg indgik en pagt med jeres forfædre, dengang jeg befriede dem fra fangenskabet i Egypten. 14En af pagtens bestemmelser var, at enhver hebræer, der havde solgt sig selv som slave, skulle frigives efter seks års tjeneste. Men jeres forfædre overholdt ikke den bestemmelse. 15For nylig kom I på bedre tanker og frigav jeres slaver, som I burde have gjort for længe siden. I indgik højt og helligt en pagt med hinanden om det her foran mit tempel. 16Men derefter overtrådte I aftalen og vanærede mit navn ved at tage de mænd og kvinder tilbage, som I havde frigivet, og gøre dem til slaver igen.

17Derfor, siger Herren, siden I ikke adlød mig og frigav jeres landsmænd, vil jeg ‚frigive’ jer til at blive udryddet ved krig, hungersnød og epidemier. Jeg gør jer til et afskrækkende eksempel for resten af verden. 18Fordi I overtrådte den pagt, som I højtideligt indgik i mit nærvær, vil jeg straffe jer. I vil lide samme skæbne som den kalv, I skar i to stykker, så I kunne gå mellem stykkerne, da I bekræftede pagtens ordlyd. 19Jeg vil skære jer i stykker, hvad enten I er ledere i Jerusalem og Juda, embedsmænd, præster eller jævne folk, for I har brudt en højtidelig pagt. 20Jeg vil overgive jer til jeres fjender, og de vil slå jer ihjel. Jeres lig vil blive til føde for gribbe og vilde dyr. 21Jeg vil også udlevere kong Zidkija af Juda og hans embedsmænd til den babyloniske konge. Skønt kongen af Babylon har trukket sig tilbage for en tid, 22vil jeg atter tilkalde de babyloniske hære, og de vil angribe og erobre denne by og brænde den ned til grunden. Jeg vil også sørge for, at alle Judas byer bliver jævnet med jorden, så de alle bliver folketomme.”