Genesis 24 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Genesis 24:1-67

Abraham’s Servant Finds a Wife for Isaac

1By that time Abraham was very old. The Lord had blessed Abraham in every way. 2The best servant in his house was in charge of everything Abraham had. Abraham said to him, “Put your hand under my thigh. 3The Lord is the God of heaven and the God of earth. I want you to make a promise to me in his name. I’m living among the people of Canaan. But I want you to promise me that you won’t get a wife for my son from their daughters. 4Instead, promise me that you will go to my country and to my own relatives. Get a wife for my son Isaac from there.”

5The servant asked Abraham, “What if the woman doesn’t want to come back with me to this land? Then should I take your son back to the country you came from?”

6“Make sure you don’t take my son back there,” Abraham said. 7“The Lord, the God of heaven, took me away from my father’s family. He brought me out of my own land. He made me a promise. He said, ‘I will give this land to your family after you.’ The Lord will send his angel ahead of you. So you will be able to get a wife for my son from there. 8The woman may not want to come back with you. If she doesn’t, you will be free from your promise. But don’t take my son back there.” 9So the servant put his hand under Abraham’s thigh. He promised to do what his master wanted.

10The servant chose ten of his master’s camels and left. He loaded the camels with all kinds of good things from his master. He started out for Aram Naharaim and made his way to the town of Nahor. 11He stopped near the well outside the town. There he made the camels get down on their knees. It was almost evening, the time when women go out to get water.

12Then he prayed, “Lord, you are the God of my master Abraham. Make me successful today. Be kind to my master Abraham. 13I’m standing beside this spring. The daughters of the people who live in the town are coming out here to get water. 14I will speak to a young woman. I’ll say to her, ‘Please lower your jar so I can have a drink.’ Suppose she says, ‘Have a drink of water, and I’ll get some for your camels too.’ Then let her be the one you have chosen for your servant Isaac. That’s how I’ll know you have been kind to my master.”

15Before he had finished praying, Rebekah came out. She was carrying a jar on her shoulder. She was the daughter of Milkah’s son Bethuel. Milkah was the wife of Abraham’s brother Nahor. 16The young woman was very beautiful. No man had ever slept with her. She went down to the spring. She filled her jar and came up again.

17The servant hurried to meet her. He said, “Please give me a little water from your jar.”

18“Have a drink, sir,” she said. She quickly lowered the jar to her hands and gave him a drink.

19After she had given him a drink, she said, “I’ll get water for your camels too. I’ll keep doing it until they have had enough to drink.” 20So she quickly emptied her jar into the stone tub. Then she ran back to the well to get more water. She got enough for all his camels. 21The man didn’t say a word. He watched her closely. He wanted to learn whether the Lord had given him success on the journey he had made.

22The camels finished drinking. Then the man took out a gold nose ring. It weighed about a fifth of an ounce. He also took out two gold bracelets. They weighed about four ounces. 23Then he asked, “Whose daughter are you? And please tell me something else. Is there room in your father’s house for us? Can we spend the night there?”

24She answered, “I’m the daughter of Bethuel. He’s the son Milkah had by Nahor.” 25She continued, “We have plenty of straw and feed for your camels. We also have room for you to spend the night.”

26Then the man bowed down and worshiped the Lord. 27He said, “I praise the Lord, the God of my master Abraham. The Lord hasn’t stopped being kind and faithful to my master. The Lord has led me on this journey. He has brought me to the house of my master’s relatives.”

28The young woman ran home. She told her mother’s family what had happened. 29Rebekah had a brother named Laban. He hurried out to the spring to meet the man. 30Laban had seen the nose ring. He had seen the bracelets on his sister’s arms. And he had heard Rebekah tell what the man had said to her. So Laban went out to the man. He found him standing by the camels near the spring. 31“The Lord has given you his blessing,” he said. “So come with me. Why are you standing out here? I’ve prepared my house for you. I also have a place for the camels.”

32So the man went to the house. The camels were unloaded. Straw and feed were brought for the camels. And water was brought for him and his men to wash their feet. 33Then food was placed in front of him. But he said, “I won’t eat until I’ve told you what I have to say.”

“Then tell us,” Laban said.

34So he said, “I am Abraham’s servant. 35The Lord has blessed my master greatly, and he has become rich. The Lord has given him sheep and cattle, silver and gold. He has also given him male and female servants, camels and donkeys. 36My master’s wife Sarah had a son by him when she was old. He has given that son everything he owns. 37My master made me promise him. He said, ‘I’m living in the land of the people of Canaan. But promise me that you won’t get a wife for my son from their daughters. 38Instead, go to my father’s family and to my own relatives. Get a wife for my son there.’

39“Then I asked my master, ‘What if the woman won’t come back with me?’

40“He replied, ‘I have walked faithfully with the Lord. He will send his angel with you. He will give you success on your journey. So you will be able to get a wife for my son. She will be from my own relatives and from my father’s family. 41When you go to my relatives, suppose they refuse to give her to you. Then you will be free from the promise you made to me.’

42“Today I came to the spring. I said, ‘Lord, you are the God of my master Abraham. Please make me successful on this journey I’ve made. 43I’m standing beside this spring. A young woman will come out to get water. I’ll say to her, “Please let me drink a little water from your jar.” 44Suppose she says, “Have a drink of water, and I’ll get some for your camels too.” Then let her be the one the Lord has chosen for my master’s son.’

45“Before I finished praying in my heart, Rebekah came out. She was carrying a jar on her shoulder. She went down to the spring and got water. I said to her, ‘Please give me a drink.’

46“She quickly lowered her jar from her shoulder. She said, ‘Have a drink, and I’ll get water for your camels too.’ So I drank. She also got water for the camels.

47“I asked her, ‘Whose daughter are you?’

“She said, ‘The daughter of Bethuel. He’s the son Milkah had by Nahor.’

“Then I put the ring in her nose. I put the bracelets on her arms. 48And I bowed down and worshiped the Lord. I praised the Lord, the God of my master Abraham. He had led me on the right road. He had led me to get for my master’s son the granddaughter of my master’s brother. 49Now will you be kind and faithful to my master? If you will, tell me. And if you won’t, tell me. Then I’ll know which way to turn.”

50Laban and Bethuel answered, “The Lord has done all of this. We can’t say anything to you one way or the other. 51Here is Rebekah. Take her and go. Let her become the wife of your master’s son, just as the Lord has said.”

52Abraham’s servant heard what they said. So he bowed down to the Lord with his face to the ground. 53He brought out gold and silver jewelry and articles of clothing. He gave all of them to Rebekah. He also gave expensive gifts to her brother and her mother. 54Then Abraham’s servant and the men who were with him ate and drank. They spent the night there.

When they got up the next morning, Abraham’s servant said, “Send me back to my master.”

55But her brother and her mother replied, “Let the young woman stay with us ten days or so. Then you can go.”

56But he said to them, “Don’t make me wait. The Lord has given me success on my journey. Send me on my way so I can go to my master.”

57Then they said, “Let’s get Rebekah and ask her about it.” 58So they sent for her and asked, “Will you go with this man?”

“Yes, I’ll go,” she said.

59So they sent their sister Rebekah on her way with Abraham’s servant and his men. They also sent Rebekah’s servant with her. 60And they gave Rebekah their blessing. They said to her,

“Dear sister, may your family grow

by thousands and thousands.

May they take over

the cities of their enemies.”

61Then Rebekah and her female servants got ready. They got on their camels to go back with the man. So Abraham’s servant took Rebekah and left.

62By that time Isaac had come from Beer Lahai Roi. He was living in the Negev Desert. 63One evening he went out to the field. He wanted to spend some time thinking. When he looked up, he saw camels approaching. 64Rebekah also looked up and saw Isaac. She got down from her camel. 65She asked the servant, “Who is that man in the field coming to meet us?”

“He’s my master,” the servant answered. So she covered her face with her veil.

66Then the servant told Isaac everything he had done. 67Isaac brought Rebekah into the tent that had belonged to his mother Sarah. And he married Rebekah. She became his wife, and he loved her. So Isaac was comforted after his mother died.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 24:1-67

En brud til Isak

1Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.

2En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han, 3„og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kana’anæiske piger, som vi bor iblandt. 4Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”

5„Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”

6„Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre! 7For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud. 8Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!” 9Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.

10Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.24,10 Det vil sige Aram mellem de to floder i det nordlige Mesopotamien. 11Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.

12„Herre, du, min herres Gud!” bad han. „Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig. 13Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. 14Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‚Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”

15-16Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen, 17skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: „Giv mig lidt vand fra din krukke!”

18„Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke. 19Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: „Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!” 20Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke. 21Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.

22Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering24,22 Teksten tilføjer: „som vejede en halv shekel”, dvs. ca. 8 g. og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.24,22 Teksten tilføjer: „som vejede ti shekel”, ca. 160 g. 23„Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”

24Hun svarede: „Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn. 25Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”

26Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud. 27„Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. „Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”

28Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket. 29-30Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler. 31„Velkommen, kære ven,” sagde han. „Kom dog og vær vores gæst! Hvorfor står du herude? Vi har allerede gjort klar til at modtage dig og dine kameler.”

32Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder. 33Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: „Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.”

„Sig frem!” svarede Laban.

34„Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden. 35„Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.

36Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer. 37Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kana’anæiske piger. 38I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn. 39‚Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg. 40Han svarede: ‚Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt. 41Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’

42Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‚Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre. 43Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: „Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!” 44Hvis pigen så svarer: „Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’

45Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‚Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’ 46sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‚Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne. 47Bagefter sagde jeg til hende: ‚Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‚Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme. 48Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud. 49Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”

50Da svarede Laban og Betuel: „Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere? 51Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”

52Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren. 53Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver. 54Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: „Lad mig nu tage tilbage til min herre.”

55„Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. „Derefter kan I tage af sted.”

56„Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. „Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”

57„Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de. 58Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: „Er du parat til at rejse med denne mand?”

„Ja, jeg er,” svarede hun.

59De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med. 60Familien velsignede Rebekka med følgende ord: „Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”

61Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.

62I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Be’er-Lahaj-Roi.24,62 Navnet betyder: „Den levende, som ser”. 63En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig. 64Da Rebekka fik øje på ham, gjorde hun straks holdt og steg af sin kamel.

65„Hvem er den mand, der kommer gående dér på marken for at møde os?” spurgte hun Abrahams tjener.

„Det er min herres søn,” svarede tjeneren. Da skyndte hun sig at trække sløret for ansigtet. 66Så fortalte tjeneren hele historien til Isak.

67Isak førte nu Rebekka ind i sin mors telt, og hun blev hans kone. Han kom til at holde meget af hende, og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.