Acts 19 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Acts 19:1-41

Paul Goes to Ephesus

1While Apollos was at Corinth, Paul took the road to Ephesus. When he arrived, he found some believers there. 2He asked them, “Did you receive the Holy Spirit when you became believers?”

“No,” they answered. “We haven’t even heard that there is a Holy Spirit.”

3So Paul asked, “Then what baptism did you receive?”

“John’s baptism,” they replied.

4Paul said, “John baptized people, calling them to turn away from their sins. He told them to believe in the one who was coming after him. Jesus is that one.” 5After hearing this, they were baptized in the name of the Lord Jesus. 6Paul placed his hands on them. Then the Holy Spirit came on them. They spoke in languages they had not known before. They also prophesied. 7There were about 12 men in all.

8Paul entered the synagogue. There he spoke boldly for three months. He gave good reasons for believing the truth about God’s kingdom. 9But some of them wouldn’t listen. They refused to believe. In public they said evil things about the Way of Jesus. So Paul left them. He took the believers with him. Each day he talked with people in the lecture hall of Tyrannus. 10This went on for two years. So all the Jews and Greeks who lived in Asia Minor heard the word of the Lord.

11God did amazing miracles through Paul. 12Even handkerchiefs and aprons that had touched him were taken to those who were sick. When this happened, their sicknesses were healed and evil spirits left them.

13Some Jews went around driving out evil spirits. They tried to use the name of the Lord Jesus to set free those who were controlled by demons. They said, “In Jesus’ name I command you to come out. He is the Jesus that Paul is preaching about.” 14Seven sons of Sceva were doing this. Sceva was a Jewish chief priest. 15One day the evil spirit answered them, “I know Jesus. And I know about Paul. But who are you?” 16Then the man who had the evil spirit jumped on Sceva’s sons. He overpowered them all. He gave them a terrible beating. They ran out of the house naked and bleeding.

17The Jews and Greeks living in Ephesus heard about this. They were all overcome with fear. They held the name of the Lord Jesus in high honor. 18Many who believed now came and openly admitted what they had done. 19A number of those who had practiced evil magic brought their scrolls together. They set them on fire out in the open. They added up the value of the scrolls. The scrolls were worth more than someone could earn in two lifetimes. 20The word of the Lord spread everywhere. It became more and more powerful.

21After all this had happened, Paul decided to go to Jerusalem. He went through Macedonia and Achaia. “After I have been to Jerusalem,” he said, “I must visit Rome also.” 22He sent Timothy and Erastus, two of his helpers, to Macedonia. But he stayed a little longer in Asia Minor.

Trouble in Ephesus

23At that time many people became very upset about the Way of Jesus. 24There was a man named Demetrius who made things out of silver. He made silver models of the temple of the goddess Artemis. He brought in a lot of business for the other skilled workers there. 25One day he called them together. He also called others who were in the same kind of business. “My friends,” he said, “you know that we make good money from our work. 26You have seen and heard what this fellow Paul is doing. He has talked to large numbers of people here in Ephesus. Almost everywhere in Asia Minor he has led people away from our gods. He says that the gods made by human hands are not gods at all. 27Our work is in danger of losing its good name. People’s faith in the temple of the great goddess Artemis will be weakened. Now she is worshiped all over Asia Minor and the whole world. But soon she will be robbed of her greatness.”

28When they heard this, they became very angry. They began shouting, “Great is Artemis of the Ephesians!” 29Soon people were making trouble in the whole city. They all rushed into the theater. They dragged Gaius and Aristarchus along with them. These two men had come with Paul from Macedonia. 30Paul wanted to appear in front of the crowd. But the believers wouldn’t let him. 31Some of the officials in Asia Minor were friends of Paul. They sent him a message, begging him not to go into the theater.

32The crowd didn’t know what was going on. Some were shouting one thing and some another. Most of the people didn’t even know why they were there. 33The Jews in the crowd pushed Alexander to the front. They tried to tell him what to say. But he motioned for them to be quiet. He was about to give the people reasons for his actions. 34But then they realized that he was a Jew. So they all shouted the same thing for about two hours. “Great is Artemis of the Ephesians!” they yelled.

35The city clerk quieted the crowd down. “People of Ephesus!” he said. “The city of Ephesus guards the temple of the great Artemis. The whole world knows this. They know that Ephesus guards her statue, which fell from heaven. 36These facts can’t be questioned. So calm down. Don’t do anything foolish. 37These men haven’t robbed any temples. They haven’t said evil things against our female god. But you have brought them here anyhow. 38Demetrius and the other skilled workers may feel they have been wronged by someone. Let them bring charges. The courts are open. We have our governors. 39Is there anything else you want to bring up? Settle it in a court of law. 40As it is, we are in danger of being charged with a crime. We could be charged with causing all this trouble today. There is no reason for it. So we wouldn’t be able to explain what has happened.” 41After he said this, he sent the people away.

Bibelen på hverdagsdansk

Apostlenes Gerninger 19:1-40

En stærk menighed grundlægges i Efesos

1Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos. 2Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?”

„Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.

3„Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han.

„Johannes Døbers dåb,” svarede de.

4„Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.” 5Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus. 6Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 7Der var omkring 12 mænd i alt.

8I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige. 9Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler. 10Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.

11Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulus’ tjeneste 12med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.

13Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: „Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!” 14Der var blandt andet syv sønner af den jødiske ypperstepræst Skeuas, som prøvede det. 15Men da de gjorde det, svarede den onde ånd: „Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men I—hvem er I?” 16Manden, der havde den onde ånd i sig, fór løs på dem og mishandlede dem, så de til sidst måtte flygte ud af huset, forslåede og med tøjet revet af.

17Den historie blev hurtigt kendt blandt både jøder og grækere i Efesos. Alle blev grebet af ærefrygt, og de var fulde af lovord om Herren Jesus og hans magt. 18Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i, 19og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker. 20Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.

Uroligheder og modstand i Efesos

21Derefter besluttede Paulus under ledelse af Helligånden at rejse gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem. „Og når jeg har været dér, må jeg videre til Rom,” sagde han. 22Han sendte sine to hjælpere, Timoteus og Erastos, i forvejen til Makedonien, mens han selv blev endnu en tid i provinsen Asien.

23På den tid opstod der en del røre i Efesos omkring dem, der blev kaldt „Vejen”. 24En velstående forretningsmand ved navn Demetrios havde mange folk i arbejde med fremstilling af små sølvkopier af Artemistemplet. 25Han sammenkaldte til et møde med alle byens øvrige sølvsmede og sagde til dem: „Mine herrer! I ved alle, at vi tjener godt ved at lave vores sølvting. 26I har også hørt om den mand, der hedder Paulus. Han har fået en masse mennesker både her i Efesos og i hele Asien til at tro på, at de guder, vi fremstiller, ikke er sande guder. 27Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!” 28Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: „Stor er efesernes Artemis!” 29Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulus’ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem. 30Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage. 31Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.

32Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for. 33Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar. 34Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: „Stor er efesernes Artemis!” 35Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. „Borgere i Efesos!” råbte han. „Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen. 36Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger. 37I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde. 38Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser. 39Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde, 40for vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det, der er sket i dag. Der er ingen fornuftig grund til at lave sådan et spektakel.” Med disse ord fik han forsamlingen opløst.