2 Kings 9 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

2 Kings 9:1-37

Jehu Is Anointed as King of Israel

1Elisha the prophet sent for a man from the group of the prophets. Elisha said to him, “Tuck your coat into your belt. Take this bottle of olive oil with you. Go to Ramoth Gilead. 2When you get there, look for Jehu. He’s the son of Jehoshaphat, the son of Nimshi. Go to Jehu. Get him away from his companions. Take him into an inside room. 3Then get the bottle. Pour the oil on his head. Announce to him, ‘The Lord says, “I anoint you as king over Israel.” ’ After that, open the door and run away. Do it quickly!”

4So the young prophet went to Ramoth Gilead. 5When he arrived, he found the army officers sitting together. “Commander, I have a message for you,” he said.

“For which one of us?” asked Jehu.

“For you, commander,” he replied.

6Jehu got up and went into the house. Then the prophet poured the oil on Jehu’s head. He announced, “The Lord is the God of Israel. He says, ‘I am anointing you as king over the Lord’s people Israel. 7You must destroy the royal house of your master Ahab. I will pay them back for spilling the blood of my servants the prophets. I will also pay them back for the blood of all the Lord’s servants that Jezebel spilled. 8The whole house of Ahab will die out. I will destroy every male in Israel who is related to Ahab. It does not matter whether they are slaves or free. 9I will make Ahab’s royal house like the house of Jeroboam, the son of Nebat. I will make it like the house of Baasha, the son of Ahijah. 10Dogs will eat up Jezebel on a piece of land at Jezreel. No one will bury her.’ ” Then the prophet opened the door and ran away.

11Jehu went out to where the other officers were. One of them asked him, “Is everything all right? Why did that crazy man come to you?”

“You know the man. You know the kinds of things he says,” Jehu replied.

12“That’s not true!” they said. “Tell us.”

Jehu said, “Here is what he told me. He announced, ‘The Lord says, “I am anointing you as king over Israel.” ’ ”

13The officers quickly grabbed their coats. They spread them out under Jehu on the bare steps of the house. Then they blew a trumpet. They shouted, “Jehu is king!”

Jehu Kills Joram and Ahaziah

14Jehu was the son of Jehoshaphat, the son of Nimshi. Jehu made plans against Joram. During that time Joram and Israel’s whole army had been guarding Ramoth Gilead. They had been guarding it against Hazael, the king of Aram. 15But King Joram had returned to Jezreel. He had gone there to give his wounds time to heal. The soldiers of Aram had wounded him in his battle against Hazael, the king of Aram. Jehu said to his men, “Do you want to make me king? If you do, don’t let anyone sneak out of the city. Don’t let them go and tell the news in Jezreel.” 16Then Jehu got into his chariot. He rode off to Jezreel. Joram was resting there. And Ahaziah, the king of Judah, had gone down to see him.

17A lookout was standing on the roof of the tower in Jezreel. He saw Jehu’s troops approaching. So he called out, “I see some troops coming.”

“Get a horseman,” Joram ordered. “Send him to ride out to them. Have him ask, ‘Are you coming in peace?’ ”

18The horseman rode out to where Jehu was. He said, “The king asks, ‘Are you coming in peace?’ ”

“What do you know about peace?” Jehu answered. “Get in line behind me.”

The lookout reported, “The messenger has reached them. But he isn’t coming back.”

19So the king sent out a second horseman. When he came to them, he said, “The king asks, ‘Are you coming in peace?’ ”

Jehu replied, “What do you know about peace? Get in line behind me.”

20The lookout reported, “The second messenger has reached them. But he isn’t coming back either. The one driving the chariot drives like Jehu, the son of Nimshi. He’s driving like a crazy person.”

21“Get my chariot ready,” King Joram ordered. When it was ready, he rode out. Ahaziah, the king of Judah, rode out with him. Each of them was in his own chariot. They both went to meet Jehu. They met him at the piece of land that had belonged to Naboth from Jezreel. 22When Joram saw Jehu he asked, “Have you come here in peace, Jehu?”

“Your mother Jezebel worships statues of gods,” Jehu replied. “She also worships evil powers. The evil things she does have spread everywhere. As long as all of that goes on, how can there be peace?”

23Joram turned around and tried to get away. He called out, “It’s treason, Ahaziah!”

24Then Jehu shot an arrow at Joram. It hit him between the shoulders. It went through his heart. He sank down slowly in his chariot. 25Jehu spoke to Bidkar, his chariot officer. Jehu said, “Pick Joram up. Throw him on the field that belonged to Naboth from Jezreel. Remember how you and I were riding together in chariots behind Joram’s father Ahab? It was when the Lord spoke this prophecy against him. The Lord announced, 26‘Yesterday I saw the blood of Naboth and the blood of his sons. You can be sure that I will make you pay for it on this piece of land.’ So pick Joram up. Throw him on that piece of land. That’s what the Lord said would happen.”

27Ahaziah, the king of Judah, saw what had happened. So he tried to get away. He went up the road toward Beth Haggan. Jehu chased him. He shouted, “Kill him too!” Jehu’s men wounded Ahaziah in his chariot. It happened on the way up to Gur near Ibleam. But Ahaziah escaped to Megiddo. And that’s where he died. 28Ahaziah’s servants took him to Jerusalem in his chariot. They buried him in his family tomb in the City of David. 29Ahaziah had become king of Judah. It was in the 11th year of Joram, the son of Ahab.

Jehu Kills Jezebel

30Jehu went to Jezreel. Jezebel heard about it. So she put makeup on her eyes and fixed her hair. Then she looked out of a window. 31Jehu entered the gate below. Jezebel said to him, “You are just like Zimri. You murdered your master. Have you come here in peace?”

32Jehu looked up at the window. “Who is on my side?” he called out. “Who?” Two or three officials looked down at him. 33“Throw her down!” Jehu said. So they threw her down. Some of her blood splashed on the wall. Some of it splashed on Jehu’s chariot horses as they ran over her.

34Jehu went inside. He ate and drank. “The Lord put a curse on that woman,” he said. “Take proper care of her body. Bury her. After all, she was a king’s daughter.” 35So they went out to bury her. But all they found was her head, feet and hands. 36They went back and reported it to Jehu. He told them, “That’s what the Lord said would happen. He announced it through his servant Elijah, who was from Tishbe. He said, ‘On a piece of land at Jezreel, dogs will eat up Jezebel’s body. 37Her body will end up as garbage on that piece of land. So no one will be able to say, “Here’s where Jezebel is buried.” ’ ”

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 9:1-37

Jehu bliver konge over Nordriget

1I mellemtiden havde Elisa kaldt en af profeteleverne til sig. „Gør dig klar til at tage til Ramot-Gilead,” sagde han, „og tag den her flaske med olivenolie med dig. 2Når du kommer frem, skal du opsøge Jehu, søn af Joshafat og sønnesøn af Nimshi. Tag ham afsides fra de andre 3og hæld olivenolien over hans hoved. Fortæl ham, at Herren har udvalgt ham til at være konge over Israel—og løb så for livet.”

4Profeteleven gjorde, som Elisa havde sagt. Da han kom til Ramot-Gilead, 5fandt han Jehu siddende uden for huset i selskab med flere andre officerer fra hæren.

„Hr. officer,” sagde han, „jeg har en besked til Dem.”

„Hvem af os?” spurgte Jehu.

„Dem, herre.”

6Så rejste Jehu sig og fulgte ham ind i huset. Den unge mand hældte straks olivenolien over Jehus hoved og sagde: „Herren, Israels Gud, siger: ‚Jeg salver dig hermed til konge over mit folk Israel. 7Du skal udrydde Ahabs slægt og således hævne de mord på profeterne og andre mennesker, som Jezabel har på samvittigheden. 8Hele Ahabs slægt skal du udrydde—hver eneste mandsperson, der er tilbage, uden undtagelse, 9for jeg vil tilintetgøre Ahabs slægt, som jeg tilintetgjorde Jeroboams slægt og Bashas slægt. 10Hundene skal æde Jezabels lig i Jizre’el, og ingen skal begrave hende.’ ” Efter at have afleveret sit budskab åbnede profeteleven døren og løb bort.

11Da Jehu kom tilbage til de andre officerer, spurgte en af dem: „Hvad ville den idiot? Er der noget på færde?”

„Åh, I ved jo hvordan den slags fyre snakker,” svarede Jehu.

12„Kom nu,” svarede de. „Hvad sagde han?”

Så fortalte han dem, hvad profeteleven havde sagt, og at han var blevet salvet til konge over Israel. 13Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: „Længe leve kong Jehu.”

Jehu slår Joram og Ahazja ihjel

14-15Jehu begyndte nu at tænke på, hvordan han kunne overrumple kong Joram af Israel. Kongen var stadig på rekreation i Jizre’el, efter at han var blevet såret ved Ramot-Gilead i slaget mod kong Hazael af Aram. Jehu sagde nu til sine medofficerer: „Hvis I vil have mig til konge, må I for alt i verden love mig ikke at lade nogen slippe til Jizre’el og fortælle kong Joram, hvad der er sket her i dag.” 16Så sprang Jehu op i sin vogn og kørte fra Ramot-Gilead til Jizre’el for at finde den sårede kong Joram, som på det tidspunkt havde besøg af kong Ahazja af Juda.

17Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizre’el fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: „En stor flok mennesker er i sigte.”

„Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram. 18Straks blev en ryttersoldat sendt af sted.

„Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. „Har du fredelige hensigter?”

Jehu svarede: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge.

Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage. 19Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.

Og Jehu svarede som før: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”

20„Heller ikke den anden rytter kommer tilbage,” meldte udkigsposten til kongen. „Det må være Jehu, der er på vej. Han kører i fuld fart.”

21„Hurtigt, gør vognen klar!” befalede kong Joram. Derefter kørte han og kong Ahazja af Juda af sted i hver sin vogn for at møde Jehu, og de mødte ham ved Nabots mark.

22„Er der fred ved fronten, Jehu?” spurgte kong Joram.

Jehu svarede: „Hvordan skulle der kunne være fred, så længe din mors trolddomskunster og afgudsdyrkelse stadig florerer i landet?”

23Da vendte Joram vognen med det samme og flygtede, mens han råbte til kong Ahazja: „Det er mytteri, Ahazja!” 24Jehu greb hurtigt sin bue, spændte den til bristepunktet og ramte kong Joram i ryggen. Pilen borede sig ind mellem skulderbladene og videre ind i hjertet. Øjeblikkeligt segnede Joram om i sin stridsvogn, død på stedet.

25Jehu befalede sin næstkommanderende, Bidkar, at smide liget ud af vognen dér på Nabots mark og sagde til ham: „Kan du huske, dengang vi red side om side i Ahabs livvagt, og vi hørte den profeti, der blev udtalt over Ahabs slægt? Herren sagde: 26‚På Nabots jord vil jeg straffe ham for mordene på Nabot og hans sønner.’ Kast ham derfor ud på marken. Så bliver Herrens ord opfyldt nu.”

27Da kong Ahazja af Juda så, hvad der skete, flygtede han i sin vogn i retning mod Bet-ha-Gan, men Jehu og hans folk satte efter ham, idet Jehu råbte: „Han skal ikke få lov at slippe.” Så skød de efter ham og sårede ham på vej op mod Gurpasset nær byen Jibleam. Det lykkedes ham at nå frem til Megiddo, men der døde han. 28Hans folk kørte ham derefter til Jerusalem, hvor han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen. 29Således døde kong Ahazja. Han blev konge over Juda i kong Joram af Israels 11. regeringsår.

Jezabels skæbne

30Jehu kørte videre til Jizre’el, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne, 31og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: „Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”

32Jehu kiggede op og fik øje på Jezabel i vinduet. Så råbte han op mod paladsets mure: „Hvem af jer deroppe holder med mig?” Straks kiggede to-tre hoffolk ud af et vindue.

33„Smid hende herned,” råbte Jehu til dem.

Så smed de hende ud ad vinduet, og hendes blod sprøjtede op på slotsmuren og på de heste, der trampede hen over hende. 34Jehu gik så ind i paladset, og da han havde spist og drukket, sagde han til hoffolkene: „I må hellere gå ud og begrave den forbandede kvinde. Hun er trods alt af kongelig herkomst.” 35Men da de gik ud for at begrave hende, fandt de kun hendes kranium og hendes hænder og fødder, 36og da de fortalte det til Jehu, udbrød han: „Det stemmer med, hvad Herren sagde, for han fortalte profeten Elias, at hundene skulle æde hendes krop i Jizre’el, 37og hun vil komme ud som ekskrementer på marken uden for Jizre’el. Dermed er der ingen, som kan udpege hendes grav og sige: ‚Der ligger Jezabel.’ ”