2 Chronicles 32 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

2 Chronicles 32:1-33

Sennacherib Warns Jerusalem

1Hezekiah had been completely faithful to the Lord. However, Sennacherib king of Assyria came and marched into Judah. Sennacherib surrounded the cities that had high walls around them. He got ready to attack them. He thought he could win the battle over them. He thought he could take them for himself. 2Hezekiah saw that Sennacherib had come to Jerusalem to fight against it. 3So he asked his officials and military leaders for advice. He asked them about blocking off the water from the springs outside the city. They gave him the advice he asked for. 4They gathered together a large group of people. They blocked all the springs. They also blocked the stream that flowed through the land. “Why should the kings of Assyria come and find plenty of water?” they asked. 5Then Hezekiah worked hard repairing all the broken parts of the wall. He built towers on it. He built another wall outside that one. He built up the areas that had been filled in around the City of David. He also made large numbers of weapons and shields.

6He appointed military officers over the people. He gathered the officers together in front of him in the open area at the city gate. He gave them words of hope. He said, 7“Be strong. Be brave. Don’t be afraid. Don’t lose hope. The king of Assyria has a huge army with him. But there’s a greater power with us than there is with him. 8The only thing he has is human strength. But the Lord our God is with us. He will help us. He’ll fight our battles.” The people had great faith in what Hezekiah, the king of Judah, said.

9Later Sennacherib, the king of Assyria, and all his forces surrounded Lachish. They prepared to attack it. At that time, Sennacherib sent his officers to Jerusalem. They went there with a message for Hezekiah, the king of Judah. The message was also for all the people of Judah who were there. The message said,

10“Sennacherib, the king of Assyria, says, ‘Why are you putting your faith in what your king says? Why do you remain in Jerusalem when you are surrounded? 11Hezekiah says, “The Lord our God will save us from the power of the king of Assyria.” But he isn’t telling you the truth. If you listen to him, you will die of hunger and thirst. 12Didn’t Hezekiah himself remove your god’s high places and altars? Didn’t Hezekiah say to the people of Judah and Jerusalem, “You must worship at one altar. You must burn sacrifices on it”?

13“ ‘Don’t you know what I and the kings who ruled before me have done? Don’t you know what we’ve done to all the peoples of the other lands? Were the gods of those nations ever able to save their lands from my power? 14The kings who ruled before me destroyed many nations. Which one of the gods of those nations has been able to save his people from me? So how can your god save you from my power? 15Don’t let Hezekiah trick you. He’s telling you lies. Don’t believe him. No god of any nation or kingdom has been able to save his people from my power. No god has been able to save his people from the power of the kings who ruled before me. So your god won’t save you from my power either!’ ”

16Sennacherib’s officers spoke even more things against the Lord God and his servant Hezekiah. 17The king also wrote letters against the Lord. His letters made fun of the God of Israel. They said, “The peoples of other lands have their gods. But those gods didn’t save their people from my power. So the god of Hezekiah won’t save his people from my power either.” 18Then the officers called out in the Hebrew language to the people of Jerusalem who were on the wall. They were trying to scare them and make them afraid. That’s because they wanted to capture the city. 19They were comparing the God of Jerusalem to the gods of the other nations of the world. But those gods were only statues. They had been made by human hands.

20King Hezekiah cried out in prayer to God in heaven. He prayed about the problem Jerusalem was facing. So did Isaiah the prophet. He was the son of Amoz. 21The Lord sent an angel. The angel wiped out all the enemy’s fighting men, commanders and officers. He put an end to them right there in the camp of the Assyrian king. So Sennacherib went back to his own land in shame. He went into the temple of his god. There some of his own sons, the people closest to him, killed him with their swords.

22So the Lord saved Hezekiah and the people of Jerusalem. He saved them from the power of Sennacherib, the king of Assyria. He also saved them from all their other enemies. He took care of them on every side. 23Many people brought offerings to Jerusalem for the Lord. They brought expensive gifts for Hezekiah, the king of Judah. From then on, all the nations thought well of him.

Hezekiah’s Pride, Success and Death

24In those days Hezekiah became sick. He knew he was about to die. So he prayed to the Lord. And the Lord answered him. He gave him a miraculous sign. 25But Hezekiah’s heart was proud. He didn’t give thanks for the many kind things the Lord had done for him. So the Lord became angry with him. He also became angry with Judah and Jerusalem. 26Then Hezekiah had a change of heart. He was sorry he had been proud. The people of Jerusalem were also sorry they had sinned. So the Lord wasn’t angry with them as long as Hezekiah was king.

27Hezekiah was very rich. He received great honor. He made storerooms for his silver and gold. He also made them for his jewels, spices, shields and all kinds of expensive things. 28He made buildings to store the harvest of grain, fresh wine and olive oil. He made barns for all kinds of cattle. He made sheep pens for his flocks. 29He built villages. He gained large numbers of flocks and herds. God had made him very rich.

30Hezekiah blocked up the upper opening of the Gihon spring. He directed the water to flow down to the west side of the City of David. He had success in everything he did. 31The rulers of Babylon sent messengers to him. They asked him about the miraculous sign that had taken place in the land. Then God left Hezekiah to test him. God wanted to know everything in Hezekiah’s heart.

32Hezekiah did many things that showed he was faithful to the Lord. Those things and the other events of his rule are written down. They are written in the record of the vision of the prophet Isaiah, the son of Amoz. That record is part of the records of the kings of Judah and Israel. 33Hezekiah joined the members of his family who had already died. He was buried on the hill where the tombs of David’s family are. The whole nation of Judah honored him when he died. So did the people of Jerusalem. Hezekiah’s son Manasseh became the next king after him.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Krønikebog 32:1-33

Kong Sankeribs trussel imod Jerusalem

2.Kong. 18,13–19,37

1Kong Hizkija havde således vist sin trofasthed over for Herren, men ikke så længe efter invaderede kong Sankerib af Assyrien Juda og belejrede de befæstede byer i den hensigt at indtage dem. 2Da Hizkija blev klar over, at Sankerib snart ville belejre Jerusalem, 3-4besluttede han i samråd med sine embedsmænd og officerer at tildække kilderne uden for byen, så assyrerne var afskåret fra at få vand under belejringen. Lederne gik derfor i spidsen for en stor styrke ud til kilderne og dækkede dem til, så man ikke kunne få vand derfra. 5Samtidig styrkede Hizkija sit forsvar ved at reparere bymuren, udbygge forsvarstårnene og styrke den ydre mur. Desuden udbyggede han byens store fæstningsanlæg i Davidsbyen og fremstillede en stor mængde spyd og skjolde. 6Han udnævnte en række officerer og samlede dem på den åbne plads ved byporten. Her opmuntrede han dem med følgende tale:

7„Vær ved godt mod! Lad jer ikke skræmme af assyrerkongen og hans store hær! Vi har en med os, som er langt mægtigere end ham. 8Assyrerkongen har kun militær styrke, men vi har Herren på vores side, og han vil udkæmpe slaget for os.” Det opmuntrede dem at høre.

9I mellemtiden var assyrerkongen i færd med at belejre byen Lakish. Derfra sendte han følgende budskab til kong Hizkija og Jerusalems indbyggere:

10„Kong Sankerib af Assyrien siger: Hvad får jer til at tro, at I kan modstå en belejring fra min hær? 11Hizkija vildleder jer når han siger: ‚Herren, vores Gud, vil redde os fra assyrerkongen.’ Nej, det ender bare med, at I alle dør af sult og tørst! 12Husk dog på, hvordan Hizkija ødelagde jeres guds altre og offersteder rundt omkring i landet og forlangte, at man kun måtte bringe ofre på ét alter i Jerusalem. 13Ved I ikke, hvad jeg og mine forgængere på tronen gjorde ved alle de andre folkeslag? Var nogen af deres guder i stand til at redde dem? 14Skulle jeres gud virkelig være mægtigere end alle de andre folks guder? 15Lad ikke Hizkija føre jer bag lyset. Lad være at høre på ham. Ingen gud har nogensinde formået at redde et folk, der blev angrebet af en assyrisk konge. Hvordan kan I da tro, at jeres gud kan gøre det?”

16De assyriske sendebud fortsatte med at håne Herren og hans tjener Hizkija. 17Assyrerkongen havde også skrevet et smædebrev imod Herren, Israels Gud. Det lød:

„Aldrig har nogen gud formået at redde sit folk fra min magt, og det vil heller ikke lykkes for Hizkijas Gud!”

18Sendebudene læste brevets indhold op på hebraisk i den hensigt at skræmme folket, der var samlet på bymuren, 19og de fortsatte med at håne Jerusalems Gud, som om han var en gud på lige fod med de andre folks menneskeskabte guder.

20Da råbte kong Hizkija og profeten Esajas, Amotz’ søn, til Himlens Gud om hjælp. 21Og Herren sendte en engel, der slog alle de assyriske soldater og officerer ihjel! Kong Sankerib måtte skamfuldt tage tilbage til sit land, og da han gik ind i sin guds tempel, blev han hugget ned af sine egne sønner. 22Sådan frelste Herren kong Hizkija og Jerusalems indbyggere fra assyrerkongen og deres øvrige fjender, så der fra den tid var fred til alle sider. 23Kong Hizkija blev fra da af frygtet og æret blandt de omkringboende folk, der valfartede til Jerusalem med ofre til Herren og med kostbare gaver til kongen.

Kong Hizkijas sygdom, hovmod og død

2.Kong. 20,1-21

24Senere blev Hizkija alvorligt syg og lå for døden. Da bad han til Herren, og Herren besvarede hans bøn og gjorde et mirakel for ham. 25Hizkija var dog ikke taknemmelig, men blev i stedet hovmodig. Derfor ville Herren straffe både kongen, Juda og Jerusalem, 26men kongen angrede sit hovmod. Både han og byens indbyggere ydmygede sig for Herren, og derfor udskød Herren sin straf, indtil efter Hizkija døde.

27Hizkija var en vellidt konge. Han blev så rig, at han måtte bygge skatkamre til alt sit sølv og guld, til sine ædelsten, sine sjældne krydderier og skjolde og andre kostbarheder. 28-29Han byggede forrådshuse til sit korn, sin vin og olivenolie, stalde til sine store kvægflokke og folde til sine utallige får og geder. Han byggede mange byer, for Gud gjorde ham overmåde rig. 30Han dæmmede op for Gihons øvre kilde og førte en vandledning ned vest for Davidsbyen. Alt, hvad han foretog sig, lykkedes for ham.

31Men da der kom sendebud fra Babylonien for at høre mere om det mirakel, der var sket, trak Gud sig tilbage fra ham for at prøve ham og se, hvad der gemte sig i hans hjerte.

32Resten af kong Hizkijas bedrifter og hans trofasthed over for Herren er beskrevet i profeten Esajas’ bog og i Judas og Israels kongers krønikebog. 33Da Hizkija døde, blev han begravet tæt ved vejen op til det kongelige gravsted, og hele Juda og Jerusalem ærede hans minde. Hans søn Manasse overtog tronen efter ham.