1 Samuel 3 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

1 Samuel 3:1-21

The Lord Calls Out to Samuel

1The boy Samuel served the Lord under the direction of Eli. In those days the Lord didn’t give many messages to his people. He didn’t give them many visions.

2One night Eli was lying down in his usual place. His eyes were becoming so weak he couldn’t see very well. 3Samuel was lying down in the Lord’s house. That’s where the ark of God was kept. The lamp of God was still burning. 4The Lord called out to Samuel.

Samuel answered, “Here I am.” 5He ran over to Eli and said, “Here I am. You called out to me.”

But Eli said, “I didn’t call you. Go back and lie down.” So he went and lay down.

6Again the Lord called out, “Samuel!” Samuel got up and went to Eli. He said, “Here I am. You called out to me.”

“My son,” Eli said, “I didn’t call you. Go back and lie down.”

7Samuel didn’t know the Lord yet. That’s because the Lord still hadn’t given him a message.

8The Lord called out for the third time. He said, “Samuel!” Samuel got up and went to Eli. He said, “Here I am. You called out to me.”

Then Eli realized that the Lord was calling the boy. 9So Eli told Samuel, “Go and lie down. If someone calls out to you again, say, ‘Speak, Lord. I’m listening.’ ” So Samuel went and lay down in his place.

10The Lord came and stood there. He called out, just as he had done the other times. He said, “Samuel! Samuel!”

Then Samuel replied, “Speak. I’m listening.”

11The Lord said to Samuel, “Pay attention! I am about to do something terrible in Israel. It will make the ears of everyone who hears about it tingle. 12At that time I will do everything to Eli and his family that I said I would. I will finish what I have started. 13I told Eli I would punish his family forever. He knew his sons were sinning. He knew they were saying bad things about me. In spite of that, he did not stop them. 14So I made a promise to the family of Eli. I said, ‘The sins of Eli’s family will never be paid for by bringing sacrifices or offerings.’ ”

15Samuel lay down until morning. Then he opened the doors of the Lord’s house. He was afraid to tell Eli about the vision he had received. 16But Eli called out to him. He said, “Samuel, my son.”

Samuel answered, “Here I am.”

17“What did the Lord say to you?” Eli asked. “Don’t hide from me anything he told you. If you do, may God punish you greatly.” 18So Samuel told him everything. He didn’t hide anything from him. Then Eli said, “He is the Lord. Let him do what he thinks is best.”

19As Samuel grew up, the Lord was with him. He made everything Samuel said come true. 20So all the Israelites recognized that Samuel really was a prophet of the Lord. Everyone from Dan all the way to Beersheba knew it. 21The Lord continued to appear at Shiloh. There he made himself known to Samuel through the messages he gave him.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Samuelsbog 3:1-21

Herren taler til Samuel og gør ham til profet

1-2På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads. 3Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod. 4Pludselig kaldte Herren: „Samuel! Samuel!” „Ja,” svarede Samuel 5og løb ind til Eli: „Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: „Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så. 6Men Herren kaldte igen: „Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: „Du kaldte! Hvad er der?” „Nej,” svarede Eli, „jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.” 7Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham. 8Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: „Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen; 9og han sagde til Samuel: „Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‚Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.

10Da kom Herren og kaldte på ham som før: „Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: „Ja, Herre, din tjener lytter.”

11„Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren. 12„Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse. 13Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem. 14Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”

15Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt. 16Imidlertid kaldte Eli på ham: „Samuel, min dreng!” „Ja,” svarede Samuel. 17„Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. „Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!” 18Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. „Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. „Han må gøre, hvad han finder bedst.”

19Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham, 20så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet. 21Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.